28. januar 2021

Flere elever med en psykiatrisk diagnose består 9. klasse, men der er langt til mål

På syv år er andelen af elever med en psykiatrisk diagnose, der består 9. klasses afgangseksamen, steget med 10 procentpoint, men det er stadig kun hver anden, det lykkes for, viser ny omfattende Momentum-analyse. Der er bred enighed om, at andelen skal øges kraftigt, men med et stigende antal elever med en psykiatrisk diagnose, er det langt fra en nem opgave. Mellemformer, hvor almen- og specialområdet arbejder sammen, kan være en del af svaret.

En stigende andel af elever med en psykiatrisk diagnose består 9. klasses afgangseksamen, viser ny omfattende Momentum-analyse. Andelen er på bare syv år er steget med 10 procentpoint, så 48 procent bestod i skoleåret 2017/2018 mod 38 procent i 2010/2011.

Analysen viser dog samtidig, at en psykiatrisk diagnose fortsat i høj grad mindsker sandsynligheden for at ende med et eksamensbevis i hånden, når folkeskoletiden er ovre, da hele 87 procent af eleverne uden en psykiatrisk diagnose består.

Søjlediagram der viser, at andelen af elever med en psykiatrisk diagnose, der består 9. klasses afgangseksamen, er steget fra 38 til 48 procent fra skoleåret 2010/2011 til 2017/2018, mens andelen er steget fra 80 til 87 procent for elever uden psykiatrisk diagnose.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College, finder fremgangen positiv, men understreger samtidig, at flere end halvdelen bør bestå.

»Det er godt, at det går den rigtige vej, men vi lykkes stadig ikke godt nok med det. Den centrale målsætning om, at unge mennesker skal have en afgangseksamen, er jo kun blevet større med adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Så hvis man ikke kommer igennem den, så mindskes mulighederne,« siger Andreas Rasch-Christensen

Han roser i den forbindelse skoler, lærere og pædagoger for at have skruet endnu højere op for ambitionen om at ruste eleverne så godt som muligt til at kunne klare en eksamen og dermed medvirke til stigningen.

»Det er en stor og kompleks opgave at få flere til at bestå, for selvom en stor del af børnene ikke nødvendigvis har kognitive udfordringer til hinder for at kunne bestå, så har de mange forskelligartede problemer. Det, som udfordrer dem til hverdag i forhold til sociale kompetencer, robusthed, at indgå i relationer og koncentrationsevne, medvirker til at gøre det til en angstprovokerende udfordring at gå til prøverne,« siger Andreas Rasch-Christensen.

I KL er formand for Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, også glad for, at udviklingen går den rette vej, men også han slår fast, at det ikke er nok, og at der skal arbejdes hårdt på at få andelen højere op.

»Vi skal være ambitiøse på alle børns vegne og sikre, at alle børn får et tilbud, de profiterer af både fagligt og socialt. Vi må desværre konstatere, at vi trods en fremgang stadig har behov for at blive endnu bedre til at sætte tidligt ind og videreudvikle såvel almen- og specialtilbud samt nye mellemformer. Målet vil og skal altid være, at alle børn får noget ud af de børnefællesskaber, de indgår i, og at alle bliver bestyrket i deres faglige evner, så langt det overhovedet er muligt,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Søjlediagram, der viser at 11,7 procent af 9. klasses eleverne i skoleåret 2017/2018, havde eller havde haft minimum én psykiatrisk diagnose. ADHD / ADD og belastningsrelationer / stress topper med 3,6 procent, herefter kommer autismespektrumforstyrrelser med 3,3 procent og angstlidelser og OCD med 2 procent.

ADHD er ifølge Momentums analyse en af de hyppigste psykiatriske diagnoser, da 3,6 procent af eleverne i 9.klasse i skoleåret 2017/2018 havde diagnosen. Og samtidig er det en af de diagnosegrupper, som er hårdt ramt, da kun 37 procent bestod eksamen mod 48 procent af børn med psykiatrisk diagnose generelt, ligesom de, der tager eksamen karaktermæssigt, ligger lavere end gennemsnittet.

Direktør I ADHD-foreningen Camilla Lydiksen betegner tallene som sørgelig læsning.

»Det kan godt ske, at der generelt er sket en stigning på 10 procentpoint, men det gør det ikke til en jubelhistorie for mig, når det stadig kun er knap halvdelen, der får en eksamen. For det er jo et betydeligt antal elever, der er tale om. Og det er slet ikke godt nok i forhold til al den tid, vi har haft til at forstå, hvad der skal til, og få gjort noget ved det,« siger Camilla Lydiksen.

Hun ærgrer sig især over, at man ikke i forbindelse med indførslen af inklusionsloven i 2012, hvor man opsatte en målsætning om, at 96 procent af alle grundskoleelever skulle gå i en almen skoleklasse, også dels satte hårdt ind på at uddanne lærerne til at varetage opgaven, dels bragte kvalificeret viden om diagnoserne ud til skolerne og gav forældretræning, så de bedre kunne hjælpe børnene.

Vi skal turde at sigte højt

Momentums analyse viser, at der samtidig med stigningen i andelen, der består, også er sket en forbedring i karaktergennemsnittet for elever med diagnoser. I 2018 var det steget til 6,7, fra 6,5 2011.

I Faaborg-Midtfyn Kommune nikker afdelingsleder på Brobyskolerne Tine Sjørup genkendende til den positive tendens. Her har man insisteret på, at eleverne som udgangspunkt skal op til alle deres prøver, ligegyldig hvad de har af diagnoser.

»Det har gennem årene mødt en del kritik, da nogle nærmest per automatik vil fritage dem fra alle ting, mens andre mener, at vi ved at sprede os over så mange fagligheder risikerer ikke at lykkes med de vigtigste – dansk, matematik og engelsk. Vores data viser bare noget andet, for gennem årerne er gruppen steget betragteligt i gennemsnit her på skolen,« siger Tine Sjørup.

Søjlediagram der viser, at elever med en psykiatrisk diagnose i 2017/2018, som gik op til afgangsprøven, fik 6,8 i karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen, mens elever uden en psykiatrisk diagnose fik 7,5. I 2010/2011 var det 6,5 og 7,0.

Hun maner i den forbindelse til eftertanke i forhold til, hvem er det, man skåner ved at skåne eleverne.

»Er det os selv eller det dem? For der er klart en tendens til, at når vi har lyst til at skærme vores elever fra ubehag, så er det lige så meget for at skærme os selv. Og der synes jeg, man skal være sit ansvar bevidst i forhold til om det er dem, vi gør det for, eller er det i virkeligheden os selv,« siger Tine Sjørup og fortsætter:

»Jeg er kæmpe fortaler for Rosenthal-effekten om, at jo større tro på og forventninger man tillægger personer, desto bedre fungerer de. Hos os har vores høje forventninger hjulpet drastisk på elevernes præstationer, mens vi ser, at når vi skærmer eller skåner dem, så kan de meget mindre, end vi egentlig tænker, de kan.«

Søjlediagram der viser, at det i høj grad er fordi eleverne med psykiatrisk diagnose ikke tager alle 7 prøver – evt. fordi de fritages fra nogle prøver, at de ikke består 9. klasses afgangseksamen. Kun 6% tager alle prøver med karaktergennemsnit under 2, mens det gælder 26% af eleverne uden psykiatrisk diagnose, som ikke består.

Momentums analyse viser, at det manglende eksamensbevis netop især skyldes, at en stor del af eleverne ikke får taget alle 7 prøver, der er nødvendige for at bestå eksamenen. Faktisk er det kun 6 procent af dem uden bestået afgangsprøve, der får et for lavt gennemsnit, mens 27 procent fritages for en eller flere prøver, og 67 procent mangler en eller flere prøver uden at have fået en fritagelse.

En del af fællesskabet

Andelen af 9. klasseelever med en psykiatrisk diagnose er ifølge Momentums analyse steget fra 8,3 procent i skoleåret 2010/2011 til 11,7 procent i 2017/2018.

Søjlediagram der viser, at 8,3% af 9. klasses eleverne i skoleåret 2010/2011 havde en psykiatrisk diagnose, og at det var steget til 11,7% i 2017/2018

Samtidig har andelen af elever i specialtilbud været stigende, så man i dag er tilbage på samme niveau som for år tilbage, selvom der i den mellemliggende periode har været mange forsøg på at inkludere flere. Men fordi stigningen i antallet af børn med en psykiatrisk diagnose har været så voldsom, så betyder det ifølge forskningschef Andreas Rasch-Christensen, at der i dag sidder flere elever i de almindelige klasser med en psykiatrisk diagnose end tidligere.

»Det er derfor ikke nemt at have som ambition, at flere af de her elever skal igennem afgangsprøverne og samtidig have inklusion som ideal. Derfor forekommer de her mellemformer, hvor du får både almenområdets fællesskab og specialområdet specialpædagogiske viden i spil helt oplagt. Og vi kan se, at når de lykkes, så kommer der også flere til afgangsprøven generelt set,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Søjlediagram der viser, at 8,3% af 9. klasses eleverne i skoleåret 2010/2011 havde en psykiatrisk diagnose, og at det var steget til 11,7% i 2017/2018

Thomas Gyldal Petersen er helt med på, at opgaven er svær, men han ser samtidig store muligheder i at videreudvikle mellemformerne i samspil med almen- og specialområdet.

»Vi har stadig brug for specialtilbud, men måske er løsningen for ofte blevet, at man trækker børn og unge ud af det brede og lokale fællesskab. Her viser erfaringerne, at udviklende tilbud, der rammer tættere på almentilbuddet, er en gevinst for mange både fagligt, men også socialt, hvis man kan sørge for, at eleven bliver på samme skole, ser sine gamle venner i frikvarteret og på gangene,« siger Thomas Gyldal Petersen.

For direktør i ADHD-foreningen, Camilla Lydiksen, er børnenes mulighed for at føle sig som en del fællesskabet også meget vigtig, og hun slår derfor til lyd for, at specialklasserne er fysisk til stede på de enkelte skoler, så børnene kan være med i det store fællesskab og samtidig komme tilbage til deres eget rum, når der er brug for det.

»Vi har desværre set, at for mange samler eleverne på store specialskoler, men så bliver vejen tilbage lang både i forhold til at beholde det sociale element i nærmiljøet og fagligt at kunne deltage i fællesskabet i de ting, man magter, og kan deltage i,« siger Camilla Lydiksen.

At arbejde mere med mellemformer er dog ifølge Camilla Lydiksen ikke nok.

»Vi skal blandt andet skabe en mere struktureret skoledag, gøre op med de store og stigende krav til børnenes selvadministrering og få fagpersonerne i PPR ud i praksis og arbejde med børnene i stedet for, at de kun bruges til at forklare personalet, hvad de bør gøre,« siger Camilla Lydiksen.

Søjlediagram der viser, at især elever med ADHD fik et lavere karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen i 2017/2018 end elever uden psykiatrisk diagnose, og det gjaldt både drenge og piger. Drenge med angst ligger også lavere, mens piger med angst samt med piger og drenge med autisme – som går op til afgangsprøven – er tæt på elever uden psykiatrisk diagnose.

Brobyskolerne er en af de steder, hvor man arbejder systematisk med, at alle elever i specialklasserne også er en del af almenklasserne. Samtidig er alle elever i specialklasserne også tilknyttet en almenklasse, og de deltager så meget som overhovedet muligt i deres almenklasse.

»Vores udgangspunkt er, at alle elever, ligegyldig om man går i specialklasse eller i almenklasserne, har ret til at være en del af det store fællesskab. Det var derfor også afgørende, at specialklasserne kom til at bo dør om dør med deres parallelklasser, og derfor i alle sociale sammenhænge naturligt er sammen hele tiden. For at sikre, specialklasseelever får mest mulig tid i almenklassen, har hver enkelt elev sit eget individuelle skema, som sammen med elev og forældre løbende tilpasses. Det betyder, vi skal klæde dem godt på, inden de kommer ind i klasselokalet, men vi kan se, indsatsen virker,« siger afdelingsleder Tine Sjørup.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Kasper Løwe Røder, Nadja Christine Hedegaard Andersen, Bodil Helbech Kleist og Niels Henning Bjørn, KL’s Analyse- og Makroenhed

  • PDF

    Momentum nr. 2, 28. januar, 2021_.pdf