30. november 2021

Jobcentre prioriterer at skaffe relevant arbejdskraft til virksomhederne

Halvdelen af jobcentrene bruger aldrig henvisninger som redskab til at få ledige i job, og hver tredje gør det kun sjældent. Til gengæld prioriterer jobcentrene i meget høj grad at levere relevant og motiveret arbejdskraft til de stillinger, som virksomhederne henvender sig med.

Når jobcentrene skal hjælpe virksomhederne med at skaffe arbejdskraft, har de mange forskellige muligheder i værktøjskassen, men en af dem, der meget sjældent bliver hevet op, er henvisninger, hvor den ledige får påbud om at tage et bestemt job og kan blive sanktioneret, hvis ikke vedkommende gør det.

I en ny Momentum-undersøgelse blandt jobcentrene svarer hele 50 procent, at de aldrig bruger henvisninger som redskab i beskæftigelsesindsatsen, mens 34 procent kun meget sjældent eller sjældent gør det. Syv procent svarer, at de ofte eller meget ofte bruger henvisninger.

Søjlediagram, der viser, hvordan kommunerne prioriterer formidling på jobordrer / rekrutteringsanmodninger fra virksomheder, formidling med udgangspunkt i borgeren, rekruttering af lærlinge, jobrettet opkvalificering og jobmesser som redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune er et af de steder, hvor henvisninger har fået lov at blive liggende i værktøjskassen de seneste år.

»Vi bruger det ikke, for det er en anden måde, vi samarbejder med virksomhederne på i dag, og det, tror jeg, gør sig gældende for de fleste jobcentre,« siger arbejdsmarkedschef i kommunen Mette Gaarde-Fink.

I Hillerød Kommune kan de godt finde på at bruge henvisningsværktøjet en gang i mellem.

»Vi kan bruge det i situationer, hvor vi tvivler på de lediges motivation og medvirken til samarbejde, men kun blandt de virksomheder, som er indforstået med det. For langt de færreste virksomheder ønsker at samarbejde med os, hvis det er med udgangspunkt i henvisninger, hvor de risikererat få en ansat, der slet ikke er interesseret i at være der,« siger Stine Hollendsted, arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune.

I undersøgelsen svarer 91 procent af kommunerne, at de i stedet i høj eller meget høj grad bruger direkte formidling på jobordrer i samarbejdet med virksomhederne. 81 procent arbejder ligeledes i høj eller meget høj grad med formidling med udgangspunkt i borgeren, mens 55 procent svarer, at rekruttering af lærlinge eller voksenlærlinge er noget, der bliver brugt i høj eller meget høj grad.

Søjlediagram, der viser, at 91 procent af kommunerne i høj/meget høj grad anvender direkte formidling på jobordrer / rekrutteringsanmodninger fra virksomheder som redskab i beskæftigelsesindsatsen. 81 procent gør det med formidling med udgangspunkt i borgeren, og 55 procent med rekruttering af lærlinge, 54 procent med jobrettet opkvalificering og 30 procent med jobmesser.

Den prioritering lader også til at tilfredsstille virksomhedernes behov, for i en ny tilfredshedsundersøgelse blandt 1500 virksomheder svarede 71 procent, at de var tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets evne til at finde en kandidat, der passede til virksomhedens behov.

Det viser ifølge Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, at kommunerne gør ret i at have det som en af sine helt centrale opgaver at formidle den relevante arbejdskraft til virksomhederne.

»Det er en kerneopgave for jobcentrene at skaffe den arbejdskraft, virksomhederne har brug for, og for at lykkes med det bruger kommunerne en bred palet af redskaber. Henvisninger er et redskab, som man selvfølgelig kan bruge, men det er tydeligt, at virksomhederne er meget mere interesserede i et tæt og smidigt samarbejde, hvor jobcentret finder kandidater, der rent faktisk er motiverede for at tage arbejdet, og hvor virksomheden har mulighed for at vælge, hvem de ønsker at ansætte,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Søjlediagram, der viser at 71 procent at virksomhederne i KL’s tilfredshedsmåling af jobcentrene i 2. kvartal 2021 var tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets evne til at finde en kandidat, der passede til virksomhedens behov. 8 procent var utilfredse eller meget utilfredse.

Han understreger, at selvom henvisninger ikke er et redskab, der bliver brugt i særlig mange kommuner, så betyder det ikke, at jobcentrene ikke sørger for, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Et centralt led i at sikre virksomhederne den relevante arbejdskraft er jo, at alle, der kan arbejde, søger beskæftigelse, og du kan være helt sikker på, at jobcentrene følger op på, at de ledige reelt står til rådighed, og giver dem den hjælp, de evt. kan have brug for for at komme i arbejde,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Jobcenter sparer virksomhed for opgave

Den direkte formidling på jobordrer, som 93 procent af kommunerne altså i høj grad bruger, er et begreb i beskæftigelsesindsatsen, som dækker over, at en virksomhed henvender sig til jobcentret med en eller flere stillinger, hvor de har brug for ledige med nogle bestemte kompetencer. Herefter finder jobcentret ledige med det rette match og sender deres cv’er til virksomheden, som kan læse dem igennem og invitere de kandidater, der ser mest interessante ud.

I både Hillerød og Faaborg-Midtfyn gør de meget ud af at sikre, at de ledige, de sender i retning af virksomhederne med åbne stillinger, passer til jobbet.

»Virksomhederne har først og fremmest brug for, at vi sætter os ind i deres behov, så vi kan screene kandidaterne, for det sidste, de har brug for, er at få umotiverede ansøgere. Samtidig har de brug for, at det går hurtigt, og vi arbejder derfor så hurtigt, vi overhovedet kan, og nogle gange kan vi finde egnede kandidater fra dag til dag,« siger Stine Hollendsted.

En af de virksomheder, der ofte har brugt jobcenteret til at finde egnede kandidater, er chipsfabrikken Quality Pellets i Ølsted. Jesper Jørgensen, der er technical & production manager i virksomheden har gode erfaringer, fordi det sparer ham for nogle arbejdsgange.

»Jeg vil kun have medarbejdere, der er interesserede i at arbejde her og ikke kun kommer, fordi de har fået at vide, de skal. Jobcentret kan sørge for, at jeg kun får relevante kandidater, som samtidig er ledige her og nu. Alternativet er at have et jobopslag ude, som giver en masse mere eller mindre relevante kandidater, men via jobcentret får jeg en pulje, som allerede er sorteret for mig,« siger Jesper Jørgensen.

Han har prøvet, hvordan det er, når han skal sortere blandt en masse kandidater, der ikke umiddelbart kan gå ind i produktionen på fabrikken.

»Lige da coronakrisen brød ud, og der var mange fyringer i luftfartsbranchen, fik vi en masse ansøgninger fra stewardesser og andre med baggrunde, som slet ikke passede til vores virksomhed. Den slags er sorteret fra, når vi bruger jobcentret til at hjælpe med rekrutteringen,« siger Jesper Jørgensen.

Søjlediagram, der viser, hvordan kommunerne prioriterer formidling på jobordrer / rekrutteringsanmodninger fra virksomheder, formidling med udgangspunkt i borgeren, rekruttering af lærlinge, jobrettet opkvalificering og jobmesser som redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er det arbejdsmarkedschef Mette Gaarde-Finks oplevelse, at den almindelige jobformidling er den bedste løsning for alle parter.

»Vi laver et forarbejde, og så er det virksomheden, der vurderer, om det er A, B eller C, de synes passer bedst ind i rollen. På den måde får virksomheden den arbejdskraft, de har brug for, og vi får de mest tilfredse kunder i jobcentret,« siger Mette Gaarde-Fink.

Udover at det i sig selv er en succes at kunne hjælpe en virksomhed med at skaffe den rigtige arbejdskraft, så tror Mette Gaarde-Fink også på, at det kan være med til at hjælpe de borgere, der er syge, har sociale problemer eller af andre årsager har svært ved at komme i job.

»Når vi kan være en god rekrutteringspartner for virksomhederne, så giver det os nogle bedre muligheder for at hjælpe de borgere, der har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi virksomhederne så også er mere positivt indstillet for at lade den gruppe borgere komme inden for døren. Og det er det, vi ved, der virker,« siger Mette Gaarde-Fink.

Knap hver tredje kommune svarer i undersøgelsen, at de i høj eller meget høj grad bruger jobmatchingarrangementer i beskæftigelsesindsatsen. Det har man rigtig gode erfaringer med i Hillerød Kommune, hvor man for nylig haft et samarbejde med Novo Nordisk om et speed-dating arrangement for industrioperatører.

»Fra vores tværkommunale rekrutteringsfællesskab, der dækker hele Nordsjælland, blev der fundet 160 potentielle kandidater. Samtlige 160 blev ringet op, og så fandt vi 80 egnede, som mødte op. Novo var så begejstrede for arrangementet, at de også gerne vil samarbejde med os om deres øvrige afdelinger i Østdanmark. Det er medvirkende til, at jeg er 100 procent overbevist om, at et godt samarbejde og en tillidsfuld relation med erhvervslivet er det, der baner vejen for vores ledige,« siger Stine Hollendsted.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

  • PDF

    Momentum nr. 19 30. november 2021.pdf

×

Log ind