16. november 2021

Ny måling sender klima og miljø helt i top som afgørende emne til valget

Ny måling viser, at klima og miljø bliver vigtigere og vigtigere for, hvor vælgerne vil sætte deres kryds, jo tættere vi kommer på kommunalvalget. Klima og miljø er nu det emne, som flest angiver som førsteprioritet, mens hele 39 procent har det i deres top tre, hvilket kun overgås af ældrepleje. Tilbage i 2013 var andelen blot 12 procent. Især de unge og kvinder finder klima og miljø vigtigt.

Klima og miljø er for alvor kommet i fokus til dette kommunalvalg, og det er kun blevet endnu vigtigere for vælgerne, jo tættere på valget vi er kommet. Det viser en undersøgelse, Voxmeter har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere.

Her er klima og miljø med 17 procent det emne, flest vælger, når de bliver spurgt til, hvilket emne der er vigtigst for, hvor de vil sætte deres kryds til kommunalvalget, og hele 39 procent har klima og miljø blandt deres tre vigtigste emner. Ved en tilsvarende måling i august var andelen på 33 procent, og det var allerede en voldsom stigning i forhold til de seneste valg, hvor andelen var på 17 procent i 2017 og helt nede på 12 procent i 2013. Med 39 procent i den nye måling er klima og miljø kun overgået af ældreplejen, som 40 procent har i deres top tre over afgørende emner. Klima og Miljø og er lige foran sundhed, der ligger på 37 procent.

Søjlediagram, der viser, at andelen af befolkningen, der har klima og miljø i deres top 3 over emner, der især bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget er steget fra 12 procent ved valgte i 2013, til 17 procent i 2017, 33 procent i august 2021 og 39 procent i okt/nov 2021.

Den konstante og markante stigning gør ifølge valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på SDU, Ulrik Kjær, at klima og miljø for alvor rykket ind blandt emnerne, der er med til at afgøre kommunalvalget.

»Vi er nu kommet derop, hvor det virkelig begynder at kunne afgøre valg i de enkelte kommuner og ikke kun i kommuner med grønne enkeltsager. Det gælder ikke mindst på personniveau, for når et nyt emne kommer bragende ind på scenen, har jeg svært ved at se, at det ikke får en betydning, fordi mange stemmer personligt. Det kan komme til at betyde, at kandidaten med en troværdig grøn dagsorden får et bedre personligt stemmetal end dem, der ikke har vægtet denne dagsorden så højt,« siger Ulrik Kjær.

Som nævnt spurgte Momentum også i august befolkningen om, hvilke emner der var afgørende for deres stemme. Her havde 33 procent det i sin top 3, så det er en statistisk signifikant stigning, at det nu gælder 39 procent. Det overrasker Ulrik Kjær, at der kan komme et forholdsvist nyt emne og i den grad erobre scenen.

Tabel der viser udviklingen i, andelen af befolkningen, der har en række forskellige emner i deres top 3 over emner, der især bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget.

»Vi har i mange kommunalvalg i træk haft et ret stabilt billede af, hvad der var de vigtigste emner, nemlig sundhed og ældre. Så at klima og miljø holder sig deroppe og endda udbygger nu, hvor vi er inde i den intense del af valgkampen, er meget interessant,« siger Ulrik Kjær.

Hos Danmarks Naturfredningsforening vækker klima og miljøs høje placering i den nye måling glæde, forklarer direktør Lars Midtiby.

»Vi er meget begejstrerede for den store interesse, som vi også oplever rundtom i hele landet i forbindelse med kommunalvalget. Jeg tror, at både klima- og biodiversitetskrisen sidder i mange mennesker, og de derfor har et ønske om, at der skal langt mere markant handling til, og det har de jo ret i, hvis man ser på videnskabelige anbefalinger senest fra FN’s klimapanel. Det bedste, der kan ske, er, at der er et folkeligt pres for at lade handlingerne følge ord og behov,« siger Lars Midtiby.

Søjlediagram der viser, at 44 procent af kvinderne har klima og miljø i deres top 3 over emner, der især bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget, mens det gælder 35 procent af mændene.

Undersøgelsen viser også, at det især er kvinderne og de yngre generationer, der har klima og miljø i tankerne, når de sætter deres kryds.

Kommunerne er vigtige i klimaindsatsen

Det giver ifølge Lars Midtiby rigtig god mening, at befolkningen har et skarpt fokus på klima og miljø op til kommunalvalget, da kommunerne via for eksempel muligheden for at planlægge arealet i kommunen har en enorm rolle at spille i forhold til at præge naturen i Danmark.

»Kommunerne er en helt central aktør i at få skabt handling, og det ligger i fin forlængelse af, at vi havde et klimavalg i 2019. Alle målinger siden har bekræftet, at på trods af coronakrise og andre ting på velfærdsområdet, så har den grønne dagsorden holdt sig helt i top, så det er en naturlig forlængelse, at efter man har efterspurgt handling nationalt, så efterspørger man nu markant handling lokalt,« siger Lars Midtiby.

Han håber, at valget resulterer i en udvikling, hvor kommunalbestyrelserne bliver endnu mere optaget af at gøre en indsats for klima og miljø.

»Det allervigtigste er, at man giver naturen mere plads. Tiltag, som kan bruges både til at have en klimaeffekt, passe på vores grundvand og give os alle sammen nogle dejlige naturoplevelser,« siger Lars Midtiby.

Søjlediagram, der viser, at 16,9 procent af befolkningen har klima og miljø som deres 1. prioritet over emner, der vil være afgørende for, hvor de sætte deres kryds til kommunalvalget. Efterfulgt af ældrepleje med 15,9 procent og sundhed med 12,7 procent.

Der er allerede gang i arbejdet med klima og miljø i kommunerne. For eksempel er 95 kommuner i dag med i klimasamarbejdet DK2020, som betyder, at de skal udarbejde lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Nogle er allerede færdige, mens andre er i gang med arbejdet. Og rundt om i kommunerne har kommunalpolitikerne ifølge Ulrik Kjær da også fået mere fokus på klima og miljø, men han påpeger samtidig, at langt fra alle er blevet specielt konkrete, og at vælgernes nye fokus derfor kan være en fordel for de kandidater, der er længere fremme i udformningen af deres klima og miljøsynspunkter.

»Mit bud vil være, at der i rigtig mange kommuner er mange partier, der kun har taget det første skridt, hvor de har formuleret, hvor grønne de er. Men det næste skridt, hvor man får formuleret lidt mere detaljeret, hvad man vil i forhold til kystsikring, alternativ energi, elbiler og elladestandere, ved jeg ikke, hvor langt man egentlig er med alle steder,« siger Ulrik Kjær.

Han tror, at vælgernes fokus på klima og miljø især kan få betydning for, hvordan stemmerne fordeles på kandidaterne inden for det samme parti.

»Dem, der har omsat de grønne ambitioner i konkrete initiativer som grønnere mad i daginstitutionerne, flere ladestandere og bilerne ud af byen, de løber fra de andre. Med så højt et tal må der simpelthen sidde nogle løse klimastemmer, hvor du ikke nødvendigvis skal være meget mere konkret end andre på listen, for at det kan give stemmer nok til et indvalg,« siger Ulrik Kjær.

Søjlediagram der viser, at 44 procent af kvinderne har klima og miljø i deres top 3 over emner, der især bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget, mens det gælder 35 procent af mændene.

Danmarks Naturfredningsforenings direktør Lars Midtiby mener, der forestår et arbejde for lokalpolitikerne, og han ser frem til, at man forhåbentlig efter kommunalvalget kommer i gang med reelle forandringer.

»Det er vigtigt, at man er klar til at sætte hånden på kogepladen og stille nogle konkrete forandringer i udsigt, så det ikke bare bliver en løs snak om, at det grønne også er godt, men at man får vist viljen og vejen til handling til at gøre en forskel. Vi tillader os i hvert fald indtil videre at have tårnhøje forventninger til de nye kommunalbestyrelser, der bliver valgt på baggrund af den her dagsorden,« siger Lars Midtiby.

 Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

  • PDF

    Momentum nr. 18, 16 november 2021.pdf