01. november 2021

Skanderborg og Egedal har flest børnefamilier blandt vælgerne

Der er store forskelle på, hvor meget børnefamilierne fylder i vælgerkorpset i de enkelte kommuner. Allerflest er der i Skanderborg og Egedal, hvor tilvæksten også har været stor siden sidste valg. Borgmestre glæder sig, men det giver også udfordringer, når der skal findes plads i børnehaver og skoler.

Der er gang i byggeriet af daginstitutioner i Skanderborg og Egedal, for de har travlt, hvis de skal følge med det hastigt stigende antal børnefamilier, der bor i dem, og det er et tema, der fylder i den lokale valgkamp.

En ny Momentum-analyse viser, at 39 procent af vælgerne til kommunalvalget i Skanderborg Kommune enten er par eller enlige med hjemmeboende børn. Det er den største andel i Danmark og markant over landsgennemsnittet på 29 procent. Herefter følger Egedal, hvor 38 procent af vælgerne er børnefamilier med Allerød, Solrød og Vallensbæk lige i hælene.

Danmarkskort, der viser, hvor stor en andel børnefamilier, der er blandt vælgerne i de enkelte kommuner.

Skanderborg er samtidig en af de kommuner, hvor andelen af børnefamilier blandt vælgerne er steget mest siden sidste kommunalvalg i 2017, og det er en udvikling, der sætter sit præg på politikernes opgaver, forklarer borgmester Frands Fischer (S).

»Stigningen betyder, at vi står med nogle udfordringer med at have plads nok og få lavet daginstitutioner og skoler nok, så vi kan følge med det pres, der er fra børnefamilierne. Når man ser på kommunens budget, så fylder børneområdet helt vildt meget, og vi har mange nye børnehaver på vores anlægsprogram de kommende år. Samlet betyder det, at børneområdet generelt ligger højt på dagsordenen i Skanderborg Kommune og har gjort det i nogle år,« siger Frands Fischer.

Også i Egedal Kommune oplever man de udfordringer, der følger med, når andelen af børnefamilier bliver meget høj.

»Lige nu har vi store udfordringer med kapaciteten på småbørnsområdet, fordi fødselsraten er steget voldsomt. Det er rigtig godt, og vi havde også forventet, at der kom flere børn, men tallet er steget meget mere, end vi havde forventet. Så udover de nye daginstitutioner, vi har besluttet at bygge, så er vi lige nu også ude og lave nogle midlertidige løsninger med pavilloner, fordi vi simpelthen ikke har plads nok rundt omkring,« siger borgmester Karsten Søndergaard (V).

I Egedal har man vedtaget en stor skoleplan, hvor man laver moderniseringer og vedligeholdelse af skolerne over en 10-årig periode for mere end 500 millioner. For halvandet år siden indviede man en ny daginstitution i Smørum med 126 børn, men der er allerede planlagt yderligere en institution i Smørum og en ny i Ølstykke.

»Det er noget, der fylder rigtig meget for os politikere, for det er der, behovet er lige nu,« siger Karsten Søndergaard.

Top 5, der viser, at Samsø (+1,5), Dragør (+1,3) og Skanderborg (+1,3) har haft den største stigning i andel børnefamilier blandt deres vælgere siden kommunalvalget i 2017.

Ifølge Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor på Institut for Statskundskab på SDU, er der generelt en lyst til at tiltrække børnefamilier i kommunerne, men det er ikke uden omkostninger, når andelen bliver meget stor.

»Jeg tror, at der nogle kommuner og politikere, som har været meget målrettet om tiltrækningen af børnefamilier, men som kan se, at kapacitetsudfordringen er besværlig og kan give nogle politiske sværdslag. Det kan føre til en mere besværlig politisk diskussion, end man havde forestillet sig, fordi automatreaktionen er, at jo flere børnefamilier, jo bedre,« siger Ulrik Kjær.

Det er en central og løbende udfordring i kommunerne at sikre den rette kapacitet til pasning og undervisning af børn og unge, og det gælder begge veje.

»Vi har i mange år set, hvor svært det er, når man skal lukke en skole, men det giver også problemer, når man skal åbne en skole eller daginstitution. Dels koster det nogle penge at bygge og drive den, som skal prioriteres mellem andre områder, og dels vil der være en periode, hvor man mangler halvdelen af eleverne, før der er nok til at fylde alle klassetrin,« siger Ulrik Kjær.

Cirkeldiagram, der viser, at 29 procent af vælgerne til kommunalvalget er enlige eller par med hjemmeboende børn, 65 procent er enlige eller par uden hjemmeboende børn og 6 procent selv er børn mellem 18 og 25 år.

Det betyder ikke, at det ikke er attraktivt for kommuner at få flere børnefamilier, for det er også gode skatteborgere, der som regel bliver boende i kommunen i mange år, men det er stadig en opgave, der skal løses.

»Problemer med kapaciteten har man måske tænkt på som et luksusproblem, og det er nok også, hvis man sammenligner sig med de kommuner, der ikke kan tiltrække børn, men et luksusproblem er også et problem,« siger Ulrik Kjær.

Børn fylder også i valgkampen

Selvom der både i Skanderborg og Egedal er indgået brede budgetforlig, der forsøger at tage hånd om de stigende børnetal, så er børneområdet alligevel noget, der sætter sit præg på den igangværende valgkamp.

»I forbindelse med kapacitetsudvidelserne er det for eksempel oppe at vende, hvor langt fra ens hjem, man som forældre skal kunne acceptere, at daginstitutionen ligger. Det er der forskellige holdninger til,« siger Karsten Søndergaard.

Ulrik Kjær kan også se de oplagte politiske diskussioner, der kan komme i kommuner med mange børnefamilier.

»I en valgkamp kan det blive et problem, at der er vælgere, der bliver ramt af kapacitetstilpasningen. Enten fordi de ikke synes, at tilpasningen sker hurtigt nok, så den nye daginstitution ikke står færdig, præcis når deres barn skal bruge den, eller fordi de ikke selv bruger de tilbud, som laves til børnefamilierne, og derfor oplever, at der tages midler fra områder, der er relevante for dem,« siger Ulrik Kjær.

Top 5, der viser, at Skanderborg (39%), Egedal (38%) og Allerød (38%) har flest børnefamilier blandt deres vælgere, mens Læsø, Ærø og Langeland har færrest.

Momentums analyse viser, at Læsø, Ærø, Langeland og Samsø med henholdsvis 15, 17 og 19 procent børnefamilier blandt vælgerne er de kommuner med de laveste andele. Ulrik Kjær forudser, at valgkampens temaer generelt vil være meget anderledes i kommuner med mange børnefamilier sammenlignet med de kommuner, hvor der er få.

»Det billede, man tegner af den gode kommune, bliver farvet af, hvilke borgere, der er flest af i kommunen. Når der er mange børnefamilier, så får spejderklubber, idrætsforeninger, gode legepladser og cykelstier større vægt end i kommuner med færre børn. Det er i hvert fald nogle andre ting, end man vil slå på i sommerhuskommunerne, hvor der er mange ældre,« siger Ulrik Kjær.

I Skanderborg Kommune kan borgmester Frands Fischer godt genkende, at børnefamilierne er et tema i valgkampen, men fordi der også kommer flere ældre, oplever han ikke, at børnene helt har overtaget billedet.

»Vi har også udfordringer med at skabe pladser nok på vores plejecentre. Når børnefamilierne flytter til, så går der ikke så lang tid, så kommer bedsteforældrene også, men på et tidspunkt bliver de så gamle, at de får brug for pleje og måske en plads på et plejecenter. Derfor synes jeg, at det giver en forholdsvis afbalanceret valgkampsdagsorden, og det er jeg glad for, for det er vores opgave at skabe en god kommune for alle,« siger Frands Fischer.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Teis Bay Andersen, KL’s Analyse- og Makroenhed

  • PDF

    Andel børnefamilier blandt de stemmeberettigede i de enkelte kommuner til kommunalvalget 2021.pdf

×

Log ind