02. november 2021

Personer med skizofreni i botilbud sendes hurtigere hjem fra hospitalet

Personer med skizofreni, der bor i botilbud, er i gennemsnit indlagt i langt kortere tid og bliver oftere genindlagt, end dem der ikke har et socialpsykiatrisk tilbud at vende hjem til. Det vidner om en presset social- og behandlingspsykiatri. Udfordringer som den kommende psykiatriplan blandt andet skal løse ved at opruste fagligheden, lyder det fra KL, SL og FOA.

En person med skizofreni, der bor i et botilbud, har langt større risiko for at blive udskrevet hurtigere fra behandlingspsykiatrien og for at blive genindlagt end personer, der ikke bor i botilbud. Det viser en ny omfattende Momentum-analyse af personer med skizofrenis kontakt med behandlingspsykiatrien i årene 2015-2020.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid for personer med skizofreni, der bor i et botilbud, er 15,6 dage, og 19,1 dage for personer der får bostøtte, mens den for personer, der hverken får bostøtte eller bor i botilbud er 24,3 dage. De er dermed indlagt i 8,7 dage eller 56 procent længere tid end personer, der bor i et botilbud. Samtidig viser analysen, at hele 40 procent af personerne med skizofreni, der bor i et botilbud og har været indlagt i behandlingspsykiatrien, bliver genindlagt indenfor 30 dage. Det gælder kun 30 procent af personerne, der hverken får bostøtte eller bor i botilbud, og for 32 procent af personerne der får bostøtte. Momentums analyse viser, at det er omkring hver tredje person med diagnosen skizofreni, der i 2020 enten boede i botilbud (13,3%) eller fik bostøtte (20,8%).

Infografik der viser at personer med skizofreni, der bor i botilbud er indlagt i kortere tid end personer der ikke bor i botilbud

Formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben K. Hollmann kalder tallene opsigtsvækkende.

»Det tyder jo på, at man er tilbøjelig til at udskrive hurtigere, når man ved, der er et botilbud i en eller anden form, der samler op. Samtidig kunne det tyde på, at borgerne ikke er færdigbehandlede, da de også har flere genindlæggelser. Så der er et eller andet, der går galt,« siger Torben K. Hollmann.

Han forklarer, at hvis personen bliver udskrevet inden vedkommende er i sin bedst mulige tilstand, så er det begrænset hvad et bosted kan gøre, da botilbuddene ikke er behandlingssteder og ikke har samme muligheder som man har i psykiatrien.

»Man risikerer at stå med nogle personer, der har det rigtig dårligt, og det er svært at gøre noget ved, for det er betragtet som eget hjem. Man kan derfor ikke bruge tvang og medicin i samme omfang, og det kan betyde, at de kommer dårlige hjem og er mere tilbøjelige til selvmedicinering med stoffer. Der er masser af ting, der kan gå galt. Det skal vi gøre op med,« siger Torben K. Hollmann.

Også blandt en anden medarbejdergruppe socialpædagogerne mærker man konsekvenserne, forklarer landsformand Benny Andersen.

»Botilbuddene er steder, hvor du skal bo og få redskaber til at klare dig, og hvor du selvfølgelig skal hjælpes og støttes og have medicin - men det er ikke et behandlingssted. Så det er helt afgørende, at de er klar til at tage det skridt, når de kommer ud. Men tallene tyder jo på, at behandlingspsykiatrien er så presset, at den udskriver mennesker for tidligt og til et område, der også er udsultet og i den grad mangler uddannet personale. Så er der jo nogle der taber, og det er de her borgere.«

Psykiatriplan haster

I KL finder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, også tallene alarmerende.

»Tallene bekræfter, hvad vi længe har hørt, nemlig at der er skruet for langt ned for behandlingspsykiatriens indsats til nogle af de mest udsatte borgere i de socialpsykiatriske tilbud, og uden at der tilsvarende er sket et tilstrækkeligt nationalt løft af den kommunale indsats. Hvis vi skal kunne give den hjælp, borgerne har brug for, så forudsætter det, at Christiansborg med tiårsplanen træder til og sikrer nogle bedre rammer for, at socialpsykiatrien i samspil med behandlingspsykiatrien kan styrke indsatsen til de her borgere«, siger Ulrik Wilbek.

Han håber, at den kommende 10-årsplan for psykiatrien kan være med til at sikre den finansiering, der skal til, for at kommunerne kan opruste indsatsen og samtidig få bedre adgang til behandlingspsykiatrisk ekspertise og rådgivning.

Allerede under valgkampen i foråret 2019 fremlagde Socialdemokratiet en ambition om en 10-årsplan for psykiatrien. Den skal ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke gøre op med mange års politisk og økonomisk efterslæb og sætte en langsigtet retning for området. De politiske forhandlinger forventes igangsat i starten af det nye år.

Infografik der viser at personer med skizofreni der bor i botilbud oftere bliver genindlagt end dem der ikke bor i botilbud

Momentums analyse understreger dog ifølge Jane Heitmann, psykiatriordfører i Venstre, det presserende behov for, at der kommer en psykiatriplan snarest.

»Tallene giver stof til eftertanke, og er med til at vise, at der er brug for handling nu – vi kan simpelthen ikke være bekendt at lade psykiatriens sårbare brugere sejle deres egen sø. Jeg er målløs over, at regeringen sidder på hænderne og nøler. Corona har været et forstørrelsesglas for udfordringerne inden for psykiatrien, og jo længere tid vi venter, jo værre bliver det.,« siger Jane Heitmann.

Hun påpeger, at mange problemstillinger som mangel på personale og kompetencer allerede er kendte, men alligevel, så venter hun stadig på, at regeringen i det hele taget kommer med deres analyser og tegner det udfordringsbillede, de ser, så man kan få et grundlag at diskutere ud fra.

Også i SF venter man utålmodigt på et udspil fra regeringen, forklarer psykiatriordfører Trine Torp.

»Ventetiden kan jo enten gøre en mismodig eller man kan skrue sine forventninger gevaldigt i vejret. For området skriger jo på forandring. Det skal ikke bare være et spørgsmål om prioriteringer og sengepladser men om kvalitet, indhold og forandringer,« siger Trine Torp.

For hende er de vigtigste mål for en 10-årsplan, at det skal være nemt at få hjælp tidligt og at færre bliver indlagt og genindlagt.

»Genindlæggelser er jo et udtryk for, at den hjælp vi giver dem derude, hvor de lever deres liv ikke er tilstrækkelig. Jeg tror, at meget af den genindlæggelse, vi ser, både handler om, hvorvidt man har fået den behandling, der var brug for, mens man var indlagt, men også om, hvad det er, man udskrives til,« siger Trine Torp.

Faglig oprustning nødvendig

I KL håber man på en snarlig og ambitiøs psykiatriplan, hvor man investerer i at skabe en bedre balance mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien.

»Der er i dag sammenlignet med tidligere et langt stærkere fagligt fundament for den sociale indsats, socialpsykiatrien skal levere, og vi ved, at man kan komme sig eller få et bedre liv, hvis der er tilstrækkelig adgang til hjælp og støtte, der tager afsæt i den enkeltes hverdagsliv, håb og drømme. Men kommunerne skal også kunne kompensere for, at der er skruet så langt ned for behandlingen i den regionale psykiatri. Det stiller krav om flere hænder og andre kompetencer, end vi har været vant til tidligere, hvor mennesker opholdt sig længere i hospitalsregi,« siger Ulrik Wilbek.

Han påpeger samtidig, at samarbejdet mellem socialpsykiatrien, almen praksis og behandlingspsykiatrien skal styrkes. For eksempel med en større udgående kapacitet fra sygehusene.

Spørger man Torben K. Hollmann fra FOA så er der to ting en psykiatriplan som minimum skal indeholde.

»Vi ved, at fem procent af patienterne bruger op imod 45 procent af økonomien, og dem skal vi sørge for får det bedre. Vi bliver nødt til at have nogle afdelinger, hvor man kan være indlagt længere tid og få lov til at falde til ro og lære at leve livet med den udfordring, man nu engang har. Og så skal vi have skruet gevaldigt op for kvaliteten af botilbuddene. Det vil kræve virkelig meget, og nok også, at vi får lavet krav til, hvad det er man skal kunne på botilbuddene. « siger Torben K. Hollmann.

Infografik der viser hvor at cirka hver tredje person med skizofreni enten bor i botilbud eller får bostøtte

For Benny Andersen fra Socialpædagogerne er der heller ingen tvivl om, at fagligheden på botilbuddene skal løftes, da kun halvdelen af medarbejderne i socialpsykiatrien har den nødvendige socialpædagogiske faglighed, hvilket øger risikoen for, at beboerne ikke får den hjælp, de skal have.

»Vi ved godt, det kan være svært at skaffe flere socialpædagoger, men man kunne starte med at uddanne de ufaglærte via merit til egentlige pædagoger. Det koster ikke ret mange penge. Men vi kommer ikke udenom at forholde os til, hvordan vi får flere uddannede medarbejdere, for ellers bliver det bare en omgang sniksnak,« siger Benny Andersen.

Han understreger, at selvom han naturligt har et fokus på forholdene i socialpsykiatrien så kan vi ikke have en velfungerende socialpsykiatri uden en velfungerende behandlingspsykiatri og vice versa. Psykiatriplanen skal derfor skal have fokus på begge og samarbejdet derimellem.

På Christiansborg er SF’s psykiatriordfører Trine Torp enig i, at der er et behov for at styrke fagligheden, da borgere med psykiske lidelser er nogle af de borgere i vores samfund, som i virkeligheden har allermest brug for, at folk er godt klædt på til at hjælpe dem. Derfor skal både social-og behandlingspsykiatrien igennem en gennemgribende forandring.

»Den forandring, jeg mener, der er brug for i behandlingspsykiatrien, vil også betyde noget for socialpsykiatrien. Omvendt vil en styrket faglighed og tværfaglighed i socialpsykiatrien, gøre det til en anden opgave for behandlingspsykiatrien, når de bliver indlagt. Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten det ene og andet sted.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Mette Bøjesen, KL's Analyse- og Makroenhed

  • PDF

    Momentum nr. 17, 2. november 2021.pdf