01. november 2021

De ældste vælgere fylder markant mest i ø-kommuner

De fem ø-kommuner er med afstand de kommuner, hvor ældre fylder mest blandt de stemmeberettigede til kommunalvalget. Her er mere end 4 ud af 10 vælgere mindst 65 år, og på Læsø er det næsten hver anden vælger. Til gengæld fylder de ældre meget lidt i storbykommunerne København og Aarhus.

Der er meget stor forskel på, hvor meget de ældre vælgere fylder blandt de stemmeberettigede til kommunalvalget i de enkelte kommuner. På tværs af landet er 26 procent af vælgerne 65 år og derover, mens det i landets største byer København og Aarhus kun gælder 14 og 19 procent. Helt anderledes ser det ud i Danmarks fem ø-kommuner Læsø, Fanø, Ærø, Samsø og Langeland. Topscoreren er Læsø, hvor hele 48 procent er 65 år og derover efterfulgt af Fanø (44%), Ærø (44%), Samsø (43%) og Langeland (43%).

Det sætter en streg under, at selvom det i alle kommuner handler om, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelsens de næste fire år, så er udgangspunktet for valgkampen vidt forskellig fra kommune til kommune. Det siger valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på SDU, Ulrik Kjær.

»Normalt siger vi, at vi har 98 forskellige valg til kommunalvalget, fordi dem, der stiller op, er forskellige, og fordi de vigtigste emner i valgkampen er forskellige fra kommune til kommune. Men nogle gange glemmer vi, at vælgerkorpset også er ganske forskelligt, når man ser på demografien kommunerne imellem. Det viser de her tal med al tydelighed,« siger Ulrik Kjær.

Danmarkskort, der viser, hvor stor en andel af de stemmeberettigede i de enkelte kommuner, der er 65 år eller derover.

At andelen af de ældre blandt vælgerne er stor på ø-kommunerne, skal selvfølgelig ses i forhold til, at det samlede antal af vælgere er i den lave ende, så der skal mindre til, før andelen stiger. For eksempel er der kun godt 1.500 vælgere i alt på Læsø.

Men øerne er også en kondenseret udgave af nogle af de udfordringer, der også rammer landfaste yderkommuner. Momentums undersøgelse viser, at også Odsherred og Lolland Kommune ligger højt på listen med henholdsvis 38 og 37 procent +65-årige vælgere.

»De her ø-kommuners valgkampe er i forvejen lidt specielle, fordi der er nogle problematikker, der er anderledes end i andre landfaste kommuner. Det kan handle om tiltrækning af arbejdskraft, som er særlig svær, og udfordringer med færgeforbindelsen. Men de har også en mere ekstrem udvikling i demografien, som vi kan se i de her tal,« siger Ulrik Kjær.

Et vindue til fremtiden

Det handler især om, at det i stigende grad har været svært at fastholde især yngre mennesker på øerne.

»Populært sagt kan man sige, at de på øerne sikkert har nemmere ved at få flere ældre, end de har ved at skaffe ledige hænder til at passe dem. Det er den udfordring, man ser andre steder også, men som er forstærket på en ø. De gamle vil gerne blive på øen, men det er svært at tiltrække arbejdskraft,« siger Ulrik Kjær.

Søjlediagram, der viser, at 26,2 procent af vælgerne til kommunalvalget 2021 er 65 år eller derover, mens det gjaldt 25,2 procent i 2017 og 23,9 procent i 2013.

Den samlede andel af +65-årige vælgere er steget ved de seneste tre kommunalvalg fra 24 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og altså 26 procent i år. Samtidig ser Danmark ind i en årrække, hvor andelen af ældre kun vil stige. Derfor kan valgkampene i de her kommuner, der allerede har en meget høj andel ældre også være et blik ind i, hvad fremtidens valgkampe vil handle om.

»Vi ser i forskellige målinger, at ældreområdet bliver et centralt emne i den kommunale valgkamp. Det kan være i de her kommuner, vi kan lære, hvad det så er omkring ældreområdet, der giver de vigtigste diskussioner, fordi de allerede her fylder så meget blandt vælgerne,« siger Ulrik Kjær.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Teis Bay Andersen, KL’s Analyse- og Makroenhed

  • PDF

    Andel ældre på 65 og derover blandt de stemmeberettigede i de enkelte kommuner ved valgene i 2021.pdf