11. oktober 2021

Overvægt blandt de ældste skolebørn rammer socialt skævt

Andelen af børn med overvægt er større blandt de børn, hvis forældre har den laveste indkomst og uddannelsesniveau, viser ny analyse. Forsker efterspørger flere strukturelle tiltag, der kan afbøde forskellene. Tre kommuner forsøger i nyt projekt at ændre på rammerne for børnene, så det sunde valg bliver nemmere.

På fredag har de danske skoleelever den årlige motionsdag, hvor eleverne løber, danser, spiller bold eller dyrker mange andre former for motion. En dag der er skabt for at sætte fokus på bevægelse og motion og være med til at styrke børn og unges sundhed, og der er desværre et stort potentiale, da knap en femtedel af børnene i udskolingsklasserne, må leve med overvægt, viser en ny Momentum-analyse.

 Infografik der viser andelen af børn med overvægt blandt udskolingseleverne er stigende jo lavere familiens indkomst er

Analysen viser samtidig, at der er en kraftig social slagside forbundet med overvægt blandt børn, da hyppigheden af børn med overvægt er meget forskellig, når man ser på børnenes socioøkonomiske baggrund. Blandt den tiendedel af udskolingsbørnene hvor familieindkomsten er lavest, har 27 procent overvægt, mens det kun gælder 10 procent af børnene fra den tiendedel med den højeste indkomst. Herimellem er udviklingen klar, da kurven er konstant faldende i takt med en større familieindkomst. Det samme billede går igen, når man ser på forældrenes uddannelsesniveau, hvor 33 procent af børnene med forældre, hvis højeste uddannelse er grundskolen, har overvægt, mens det kun gælder 14 procent af børnene med forældre, der har en akademisk uddannelse.

 Infografik der viser andelen af børn med overvægt blandt udskolingseleverne er stigende jo lavere uddannelse forældrene har.

For Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt, professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet er der heller ingen tvivl om, at selvom, der er mange faktorer på spil, når det gælder årsagerne til overvægt, så spiller den socioøkonomiske baggrund en stor rolle.

»Der er en genetisk joker, der er fordelt udover hele befolkningen, men vi ser en klar tendens til at børn af forældre med høj husstandsindkomst og lange uddannelser, i mindre grad udvikler overvægt. Dem med større økonomiske og intellektuelle ressourcer er ofte bedre til at forholde sig til sund kost og bevægelse og har samtidig mulighed for at prioritere det økonomisk,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Tal fra Børnedatabasen viser, at andelen af børn med overvægt i udskolingen for årgang 1997 var 18 procent, mens det for årgang 2004 var 18,6 procent.

Kurvediagram der viser udviklingen i andelen af børn med overvægt blandt udskolingsbørnene fra årgang 1997 til årgang 2004, hvor den var henholdsvis 18 og 18,6 procent

Hvis de tal skal rykke sig, bør vi ifølge Jens Meldgaard Bruun udover hjælpen til den enkelte og familien, også opstille rammer, som kan hjælpe med at opbryde de socioøkonomiske forskelle.

»Vi forfalder nogle gange til den individbaseret løsning, som selvfølgelig også er familiecentreret, men dybest set, er det den enkelte familie, der kommer til at være ansvarlig for det. Men vi kan også fra samfundets side hjælpe, så vi skal forsøge at kombinere det individuelle og strukturelle,« siger Jens Meldgaard Bruun og giver nogle eksempler på områder, man politisk kunne gøre en forskel.

»Det er meget dyrt at være medlem af en idrætsklub, man sidder meget stille i skoletiden, og i frikvarterne går eleverne ud og køber billige men meget energitætte produkter til frokost. Jeg ved godt, at noget af det, er politisk uspiseligt at ændre på, men det ville være med til at ændre på vægten og gøre noget for den generelle folkesundhed.«

Børneliv i sund balance

I Albertslund Kommune nikker man genkendende til, at børnenes socioøkonomiske baggrund spiller en rolle.

»Vi har i Albertslund en større andel af børn med overvægt end landsgennemsnittet, hvilket blandt andet hænger sammen med de socioøkonomiske vilkår i kommunens befolkning. Og netop den sociale ulighed, vi oplever i kommunen, er årsagen til, at vi er gået med i projektet ”Børneliv i sund balance”, hvor det i høj grad handler om at arbejde med rammerne rundt om børnene for at skabe et godt børneliv,« forklarer projektleder Caroline Buskov.

Børneliv i sund balance er støttet af Nordea-fonden og ledes af Center for Forebyggelse i praksis, KL og løber fra 2020 til 2024. Selve projektet tager udgangspunkt i indsatser, der fremmer børnefamiliers muligheder for at trives i fællesskaber, spise sundt og være fysisk aktive for herigennem at fremme en sund vægtudvikling hos børnene. Målet er, at alle relevante voksne i lokalsamfundet – herunder forældre, sundhedspleje, dagtilbud, skole, lokale idrætsforeninger og erhvervsliv – arbejder sammen og tager fælles ansvar for at styrke sundheden og trivslen hos børnene.

 Kurvediagram der viser andelen af børn med overvægt blandt udskolingseleverne er stigende jo flerefraværsdage barnet har haft de seneste 3 år

I Aalborg Kommune ser man også med bekymring på, at så mange børn udvikler overvægt og usund levevis. Man har gennem flere år arbejdet med at hjælpe børn og deres familier med at komme af med overvægten, men vil gerne udvide indsatsen til også at omfatte rammerne for deres hverdag og nærmiljø, og er derfor gået med i projektet, forklarer Bente Graversen, direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

»Hvis man skal arbejde med sundhed, så handler det rigtig meget om, hvordan vi samlet som samfund kan få en anden tilgang til børnenes sundhed og trivsel. Og det er jo der hvor det her projekt adskiller sig fra andre projekter,« siger Bente Graversen.

Det betyder f.eks. at sundhedsplejerskerne i det almene tilbud har ekstra fokus på leg og bevægelse, familiens madvaner, skærmtid, når de har samtalerne med børnene og deres forældre. Nogle skoler har omlagt deres skoleskema, så der er nogle sammenhængende timer, med bedre mulighed for at gå udenfor og få mere bevægelsen ind i undervisningen uden at være bundet af de normale lektioner på 45 minutter.

»Vores daginstitutioner har også indført principper om, at børn skal gå til dagtilbuddet og skal kunne cykle, når de starter i skole. Det hjælper vi dem med at lære. Vi har også fokus på, at børn får bevæget sig, og har indført voksenstyrede bevægelsesaktiviteter 45 minutter hver dag. Samtidig har de lavet aftaler om, at børnene skal smage noget ny mad mindst en gang om måneden og på den måde udfordre deres smag, sanser og kendskab til forskellige fødevarer,« siger Bente Graversen.

Også i Albertslund er man i gang med at implementere nye vaner og tiltag, forklarer projektleder Caroline Buskov.

»Hos et dagtilbud har man eksempelvis sat fokus på madmod og børnenes lyst til at smage noget nyt ved at arbejde med én bestemt grøntsag over længere tid og lave alt muligt forskelligt mad med den grøntsag. Der er også et dagtilbud, der har fået det lokale supermarked til at levere sunde snacks, som de vil tilbyde forældrene og ad den vej få en dialog med forældrene omkring sund mad. Så det har allerede spredt sig fra børnehaven og ud i lokalområdet.«

Hun nævner Toftegården, der er kommunal besøgsgård for institutioner, hvor man nu også vil lave nogle små familiehaver, hvor lokale familier kan komme og dyrke grøntsager, som et andet eksempel på hvordan fokus på at skabe sunde aktiviteter for børn og familier spreder sig i lokalområdet.

»Skolerne har sat ekstra fokus på bevægelse og en skole har blandt andet indkøbt nogle bevægelseskasser for at få bevægelsesuvante børn aktiveret i pauserne, da en del børn ikke har vidst, hvad de skulle finde på. Udover at børnene får sig bevæget bidrager kasserne også til færre konflikter i pauserne som gør, at eleverne få en bedre start på timerne.   Så bevægelsesaktiviteterne vil også kunne styrke den mentale sundhed og trivsel.«

Overvægt går ud over trivslen

Momentums analyse viser, at 31,5 procent af eleverne i udskolingen i Albertslund Kommuner har overvægt, og det er nok til, at de er en af de kommuner med den største andel af børn med overvægt, mens kommuner som Allerød og Rudersdal er helt nede på 5,4 og 8,5 procent. Forskellene kommunerne imellem bunder ifølge Jens Meldgaard Bruun i høj grad i socioøkonomiske forskelle hos borgerne. Men også den sociale accept af, hvordan man lever og spiser, har betydning.

 Danmarkskort der viser forskellene i andelen af børn med overvægt blandt udskolingsbørnene i landets kommuner

»Man kan selvfølgelig ikke sige at overvægt smitter, men man tager jo farve af dem, man bor i nærheden af, går i skole med eller færdes med i lokalområdet. Det gælder både nord for København og på vestegnen, at folk ligner hinanden mere og mere. Det er på alle planer en skidt tendens, da børnene kun får et syn på hvad, der er det rigtige at gøre, og det gælder også forholdet til motion og mad,« siger Jens Meldgaard Bruun.

I analysen har man også set på, hvordan forskellene kommunerne ville være, hvis man ser andelen for en elev med gennemsnitskarakteristika på en række parametre som socioøkonomisk baggrund og præstationer i skolen, så bliver forskellene mærkbart mindre.

Kurvediagram der viser andelen af børn med overvægt blandt udskolingseleverne er stigende jo lavere karakterniveau, de har.

At overvægten kan få betydning for det enkelte barns trivsel, ses ifølge Jens Meldgaard Bruun tydeligt i analysens tal for overvægt i forhold til børnenes karakterer og fravær. Blandt børn med 2 eller lavere karakter har hele 40 procent overvægt, mens andelen falder jævnt op til karaktererne 11 og 12, hvor kun 7 procent har overvægt. Og når man ser på fraværet, er andelen af børn med overvægtige støt stigende jo mere fravær barnet har. Blandt børn med mere end 41 dage eller mere fravær på tre år har 36 procent overvægt, mens det kun gælder 18 procent af børnene med færre end 10 dages fravær.

Begge dele skal ifølge Jens Meldgaard Bruun i høj grad tages som udtryk for barnets trivsel.

»Der er desværre en udbredt tendens til at man sidestiller overvægt og specielt svær overvægt med lidt dumhed og dvaskhed. mens tyndhed er bliver synonymt med begavelse og energi. Men når man stratificerer efter begavelse, så er der ingen forskel på børn med overvægt og børn med normalvægt. Så det handler om at den dårlige trivsel også afspejler sig i karaktererne,« siger Jens Meldgaard Bruun og uddyber.

»Man kan se at de børn der faktisk gennemgår et vægttabsforløb og er i stand til at holde det for forøget deres trivsel markant. Så på den måde betyder trivselselement bare rigtig meget.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's Analyse- og Makroenhed

  • PDF

    Momentum nr. 16, 12. oktober 2021.pdf

Læs hele analysen her: