11. oktober 2021

Danskere: Kommunalpolitikere har bedre fornemmelse for vores hverdag end de har på Christiansborg

Knap halvdelen af danskerne mener, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen, mens knap hver femte mener det samme om folketingspolitikere. Der er også langt flere, der har mødt borgmesteren end et folketingsmedlem.

Når danskerne går til valgurnerne den 16. november, er det for at stemme på de politikere, som flest føler er tættest på deres hverdag. Kommunalpolitikere har nemlig generelt en bedre fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen, end folketingspolitikere har.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse som Voxmeter for Momentum har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

I undersøgelsen svarer 46 procent af danskerne, at de er enige eller helt enige i, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen. Det er mere end dobbelt så mange, som de 21 procent, der er enige i, at folketingspolitikere har den samme gode fornemmelse.

Søjlediagram, der viser, at 46 procent af danskerne er enige/meget enige i, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen, mens kun 21 procent mener det samme om folketingspolitikere.

Undersøgelsen viser også, at hele 42 procent er decideret uenige i, at folketingspolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen, mens kun 14 procent svarer det samme, når det gælder kommunalpolitikere.

Det er et krisetegn, at så få oplever, at folketingspolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen. Det mener Charlotte Mølbæk, der har siddet i Folketinget for SF siden valget i 2019, og før det var byrådsmedlem i Randers Kommune fra 2014-2019.

»Jeg tror, at vi har en generel krise, og vi politikere har en kæmpestor opgave i at fortælle folk, at vi bare er helt almindelige mennesker. Det er et problem, at der er den her distance, og jeg har ikke fundet løsningen, men jeg er utrolig optaget af at prøve at ændre på det ved at være nærværende både i mit lokalområde og på de sociale medier,« siger Charlotte Mølbæk.

Søjlediagram, der viser, at 48 procent af de 17-24-årige enige/meget enige i, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen. For de øvrige aldersgrupper er det 25-39-årige (44%), 40-54-årige (50%), 55-64-årige (46%) og +65-årige (44%). Diagrammet viser også, at 14 procent af 17-24-årige er uenige/meget uenige i, at kommunalpolitikere har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt befolkningen. For de øvrige aldersgrupper er det 25-39-årige (14%), 40-54-årige (14%), 55-64-årige (19%) og +65-årige (12%)

Benedikte Kiær er en anden politiker, der både har erfaring fra landspolitik og kommunalpolitik. Hun var socialminister 2010-2011 og fortsatte herefter som folketingsmedlem 2013, hvor hun vandt borgmesterposten i Helsingør Kommune. Hun kan godt genkende, at hun er kommet tættere på borgerne efter hun byttede Christiansborg ud med borgmesterkontoret i Helsingør.

»Jeg tror, det er et meget godt billede af, hvordan det er, og jeg synes ikke, det gør noget, at borgerne synes, at kommunalpolitikerne ved mere om, hvad der foregår i deres hverdag end folketingspolitikerne gør. Det er egentlig en meget naturlig fordeling, og jeg synes ikke det skal være sådan, at alle folketingsmedlemmer og alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i hele landet ved præcis det samme,« siger Benedikte Kiær.

Søjlediagram, der viser, at 92 procent af danskerne er helt/delvis enige i, at kommunalbestyrelsens arbejde har stor betydning for, om kommunen er god at bo i.

Det er ikke helt uvæsentligt, at kommunalpolitikerne opleves som tættest på, for i undersøgelsen svarer hele 92 procent af borgerne, at de er helt eller delvist enige i, at kommunalbestyrelsens arbejde har stor betydning for, om kommunen er god at bo i.

Man skal ud af Christiansborg

Selvom Benedikte Kiær synes, det er naturligt at danskerne oplever, at kommunalpolitikerne er tættere på deres hverdag end folketingspolitikerne er, så mener hun ikke, at det er godt, at kun knap en femtedel føler sig set og hørt af politikerne på Christiansborg.

»Jeg holder meget af landspolitik, og jeg kan stadig ikke lade være med at blande mig. Men jeg mener også, at Christiansborg kan have en tendens til at lukke sig om sig selv og blive en verden, hvor man anskuer tingene på en bestemt måde, og bekræfter hinanden i den måde tingene foregår på,« siger Benedikte Kiær.

Derfor mener Helsingør-borgmesteren, at det ville kunne hjælpe på tallene, hvis flere folketingsmedlemmer blev bedre til at komme tilbage til deres bagland og møde vælgerne ansigt til ansigt.

»Der er en årsag til, at folketingsmedlemmer ikke sidder i folketingssalen hver eneste dag, og at den først åbner i oktober. Det er fordi, man også skal være hjemme i sit lokalområde og bruge tid på at hente viden og inspiration,« siger Benedikte Kiær.

Søjlediagram, der viser, at 53 procent af danskerne har mødt en borgmester eller en kommunalpolitiker i løbet af de seneste fire år, mens 29 procent har mødt et folketingsmedlem i samme periode.

At der er forskel på, hvor meget kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer møder danskerne fysisk bekræftes af I Momentums undersøgelse. I den svarer 53 procent, at de mindst én gang i løbet af de sidste fire år har mødt borgmesteren eller en kommunalpolitiker, mens kun 29 procent har mødt et folketingsmedlem. Det er især de ældste borgere over 65 år, der har mødt en kommunalpolitiker. Det gælder 61 procent af dem, mens kun 42 procent af de 25-39-årige har mødt borgmesteren eller en anden lokalpolitiker. Til gengæld har 45 procent af de 17-24-årige mødt et folketingsmedlem, mens det kun gælder 26 procent af de +65-årige.

Charlotte Mølbæk bor stadig i Randers, selvom hun har sin daglige gang i Folketinget, og hun synes stadig hun lykkes med at møde mange borgere, men kan dog godt genkende, at mange af hendes folketingskollegaer ikke kommer ud blandt borgerne i samme omfang.

»Rigtig mange folketingsmedlemmer er ikke til stede lokalt, fordi de er flyttet til København. Det kan man godt forstå, for det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg bor selv i Randers, og det er da presset, men jeg tror, det er utroligt vigtigt, at man møder folk i deres lokale Rema og idrætsklubben,« siger Charlotte Mølbæk.

Søjlediagram, der viser, at 54 procent af de 17-24-årige har mødt en borgmester eller en kommunalpolitiker i løbet af de seneste fire år. For de øvrige aldersgrupper er det 25-39-årige (42%), 40-54-årige (54%), 55-64-årige (56%) og +65-årige (61%). Diagrammet viser også, at 45 procent af 17-24-årige har mødt et folketingsmedlem i løbet af de seneste fire år. For de øvrige aldersgrupper er det 25-39-årige (25%), 40-54-årige (29%), 55-64-årige (31%) og +65-årige (26%)

Hun mener, at den manglende kontakt mellem folketingspolitikerne og befolkningen giver en øget professionalisering af politikerfaget, som er med til at fjerne det fra folk.

»Når vi øver os på at tale på en særlig måde og når vi skændes i borgeres påhør og den slags ting, så tror jeg, det øger distancen, og gør det sværere for folk at kunne genkende sig selv i de repræsentanter, der burde varetage den lokale stemme. Hvis man ikke kan forstå det sprog, der bliver talt, og ikke føler, man nogensinde bliver talt for, så mister man tilliden,« siger Charlotte Mølbæk.

Hun efterspørger derfor nogle andre arbejdsvilkår for folketingspolitikere, som gør det lettere at balancere tilstedeværelsen mellem København og deres bagland.

Dobbelt erfaring er en fordel

Både Charlotte Mølbæk og Benedikte Kiær ser store fordele i, at de har erfaring fra både den landspolitiske og kommunalpolitiske verden.

»Det giver mig en kæmpestor fordel, for det har for det første betydet, at jeg allerede vidste noget om politik og forhandling, men jeg har også oplevet at indblikket i den kommunale virkelighed er en kæmpe gave. Det betyder, at jeg ved noget mere om omsætningen i et lovforslag, og lettere kan gennemskue, hvis vi får en god idé, men som samtidig betyder, at vi lægger et bureaukrati af den anden verden ned over skolerne,« siger Charlotte Mølbæk.

Benedikte Kiær oplever, at hendes fortid som minister giver hende en fordel i det borgmesterhverv hun har bestredet siden 2014.

»Jeg forstår mere præcist, hvordan mekanikken er og hvornår og hvordan vi kan arbejde for at løse nogle udfordringer, der rammer os lokalt, men udspringer fra Christiansborg,« siger hun.

Hun føler også, at hun har nemmere ved at lokalisere, hvornår det er ekstra vigtigt, at hun som borgmester oversætter udmeldingerne fra Christiansborg for sine egne borgere, så de ikke bliver skuffede.

»På Christiansborg er det de store tal, der gælder, og selvom vi sidder med store udfordringer og for os store tal i kommunen, så forsvinder det, når man på Christiansborg slår ud med armene og siger, at vi har givet jer så og så mange milliarder. Borgeren hører, at der er givet helt vildt mange penge til et område, men de kan ikke forholde sig til, at det ikke bliver til særlig meget, når det er delt ud til de enkelte kommuner sammenlignet med den udfordring man står med,« siger Benedikte Kiær.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Om undersøgelsen

  • PDF

    Momentum nr. 16, 12. oktober 2021.pdf