02. oktober 2021

Mennesker med skizofreni behandles mindre og genindlægges oftere

Andelen af personer med en skizofrenidiagnose, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er faldet de seneste 15 år. Samtidig er indlæggelserne blevet kortere uden at være blevet erstattet af ambulante kontakter, som ellers var planen. I stedet er genindlæggelserne steget. For mange er ikke færdigbehandlet, når de bliver udskrevet, lyder det fra både psykiatere, SIND, socialpædagoger og KL, som efterlyser, at den længe ventede psykiatriplan bør indeholde ambitiøse investeringer.

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som kan være langvarig og med store konsekvenser for livsmuligheder og livskvalitet. En faldende andel af mennesker med en skizofrenidiagnose er imidlertid i kontakt med hospitalspsykiatrien, de er indlagt i kortere tid, og antallet af planlagte ambulante kontakter er faldet. Til gengæld er andelen, der har behov for at blive genindlagt, steget. Det er de dystre konklusioner på Momentums omfattende analyse af udviklingen i de skizofrene patienters kontakt med hospitalspsykiatrien.

Kurvediagram der viser, at andelen af skizofrene med psykiatrisk hospitalskontakt i løbet af et år er faldet fra 65% i 2007 til 52% i 2020

Analysen viser, at hvor det i 2007 var 65 procent af mennesker med skizofrenidiagnose, der var i psykiatrisk hospitalskontakt enten i form af indlæggelse eller ambulant behandling, så var det i 2020 faldet til 52 procent. Samtidig er den gennemsnitlige længde af skizofrenes indlæggelser faldet fra 38 dage i 2005 til 23 dage i 2020. Ser man på de planlagte ambulante ophold, så var det i 2020 kun 46 procent, der havde en planlagt ambulant kontakt i løbet af året mod 59 procent i 2007. Og i samme periode er det gennemsnitlige antal af planlagte ambulante kontakter blandt personer med planlagte ambulante kontakter faldet fra 12,8 til 9,8.

Kurvediagram der viser, at antal psykiatriske sygehusophold årligt blandt skizofrene, er faldet fra 12,8 i 2007 til 9,8 i 2020

Faldene kunne udlægges som en succes med behandling, men det er langt fra tilfældet, forklarer formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle.

»Det havde været godt, hvis det skyldtes, vi havde fået noget fantastisk medicin eller behandling, der virker mod skizofreni. Men det har vi jo ikke. Så det betyder simpelthen, at de ikke får den behandling, de skal have. Det har altid heddet sig, at vi skærer i sengepladserne, fordi behandlingen skal overgå til ambulant behandling, men det er jo ikke sket, og vi kan mærke, at patienterne bliver dårligere og dårligere.«

Den manglende færdiggørelse af behandlingen inden udskrivningen, understreges ifølge Gitte Ahle også af, at andelen, der har behov for at blive genindlagt er steget fra 28 procent i 2005 til 34 procent i 2020.

Kurvediagram der viser, at i 18-29-åriges andel af nye tilfælde af skizofreni er steget fra 37% i 2005 til 60% i 2020

Landsformand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Mia Kristina Hansen, hæfter sig også ved genindlæggelsestallene.

»Tallene viser jo desværre det, vi oplever, nemlig at folk bliver udskrevet, før de er parate til det, og at de derfor igen og igen bliver genindlagt. De når ikke at være der i den tid, der er behov for, og når de bliver udskrevet, er kommunerne ikke altid gearet til at samle dem op. De er efterladt i et tomrum, og det får de det jo ikke bedre af,« siger Mia Kristina Hansen.

Hun oplever, at mennesker med en skizofrenidiagnose bliver dobbeltramt, da der er blevet skåret ind til knoglerne både i hospitals- og socialpsykiatrien.

»Begge systemer er blevet udsultet. Folk er for svage, når de bliver udskrevet, fordi der ikke er ressourcer og sengepladser nok til, at de kan blive ved med at være indlagt. Og i kommunerne har man heller ikke ressourcer til at have en medarbejder stående på spring, når en borger udskrives, og ej heller de specialiserede tilbud til at klare de svære patienter,« siger Mia Kristina Hansen.

Socialpsykiatrien

Hos psykiaterne oplever man også, at man er nødt til at udskrive mennesker, selvom de har behov for yderligere behandling, fordi der står nogle og banker på, som har brug for pladsen, som er endnu mere syge fortæller Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

»På grund af loft over antallet, der kan være i behandling, er man både i sengepsykiatrien og den ambulante psykiatri hele tiden nødt til at afslutte de bedste af de dårligste. Når vi taler om psykoselidelser som skizofreni, er der nogen, der bliver raske, men der er også en del, som skal have et livslangt forløb, men det er systemet ikke gearet til, som det er i dag,« siger Gitte Ahle.

Hun mener, at de psykiatriske patienter nedprioriteres i forhold til andre sygdomme.

»Forestil dig, at det var kræft, vi snakkede om, i stedet for skizofreni, som jo er en meget alvorlig psykiatrisk sygdom, så ville man jo aldrig sige, at du kan få en halv kemoterapibehandling. Vi har ikke tid til at give dig mere behandling her, fordi nu står der en, hvis kræft er mere fremskreden eller i et tidligere stadie, som vi er nødt til at behandle i stedet,« siger Gitte Ahle.

kurvediagram der viser, at varigheden af psykiatriske indlæggelser blandt skizofrene er faldet fra 38,2% i 2005 til 22,4% i 2020

Blandt medarbejdere i socialpsykiatrien mærker man, at de færre indlæggelsesdage øger presset. Forbundsformand for Socialpædagogerne Landsforbund, Benny Andersen, fortæller, at socialpsykiatrien i for høj grad er præget af at have for få hænder i det hele taget, og først og fremmest for få hænder med den rigtige faglige indsigt til at kunne klare de mest vanskelige grupper, som samtidig er blandt dem, som har mest brug for social støtte.

»Når de kommer ud, førend de er færdigbehandlet i behandlingspsykiatrien, og måske ovenikøbet kommer ud til nogle steder, der ikke er gearet til det, så giver det bare problemer,« siger Benny Andersen.

Han ærgrer sig over, at der ikke virker til at være en politisk prioritering fra Christiansborg om at afsætte midler til området, da der i dag er mennesker, der ikke får de muligheder og den støtte, de burde have.

Kurvediagram der viser, at varigheden af psykiatriske indlæggelser blandt skizofrene er faldet fra 38,2% i 2005 til 22,4% i 2020

I KL, er formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek også helt bevidst om, at den måde, systemet kører på i dag, ikke kan blive ved.

»Vi vil og skal i den kommunale socialpsykiatri være den støtte, der gør, at også mennesker med psykiske vanskeligheder kan have en hverdag, der fungerer. For selvfølgelig skal man ikke leve sit liv på en psykiatrisk afdeling, som det var tankegangen engang, men man har fra Christiansborg glemt at prioritere den nødvendige økonomi og kompetence til, at socialpsykiatrien kan tage fra, når behandlingspsykiatrien slipper patienten. Det bliver vi nødt til rette op på,« siger Ulrik Wilbek

Det haster med en psykiatriplan

Gitte Ahle finder det glædeligt, at analysen viser, at skizofreni bliver opdaget tidligere, og at flere findes. Det ses, at andelen af 18-29-årige blandt nye tilfælde er steget fra 37 procent i 2005 til 60 procent i 2020, og samtidig viser analysen, at det samlede antal personer med skizofreni er steget fra omkring 21.500 i 2005 til 29.000 i 2020. Glæden nedtones dog af, at der ikke er mulighed for at yde en tilstrækkelig behandling.

»Vi finder flere med skizofreni, og vi finder dem tidligere, men det er nærmest uetisk at gøre det, fordi der er ikke mulighed for at behandle dem, sådan som man burde. Man kan jo ikke tillade sig at sige til folk, du har en alvorlig sindslidelse, som vi godt kan behandle, men vi har desværre ikke noget ordentligt behandlingstilbud.«

kurvediagram der viser, at antallet skizofrene er steget fra 21.580 i 2005 til 29.019 i 2021

Allerede under valgkampen i foråret 2019 fremlagde Socialdemokratiet en ambition om en 10-års plan for psykiatrien. Den skal ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke gøre op med mange års politisk og økonomisk efterslæb og sætte en langsigtet retning for området bredt set.

Der er dog stadig ikke kommet en plan, og det vækker bekymring blandt aktørerne på området.

»Der er jo en grund til, at regeringen barslede med en 10-års psykiatriplan, og det skyldtes, at man godt ved, at det står grelt til. De 10 år skal ikke bruges på at lappe huller, men sikre at også mennesker med en psykisk sygdom kan leve et liv, og at vi ikke bliver ved med at producere nye mennesker til behandlingspsykiatrien. Det bør være noget af det første, Folketinget tager fat i, når de kommer tilbage,« siger Benny Andersen.

Holdningen går igen i SIND, hvor landsformand Mia Kristina Hansen håber, at den kommende psykiatriplan vil sætte mennesket først.

»Vi oplever, at folk i dag helst skal passe ind i tilbuddene og leve op til bestemte kriterier, men det er jo ikke mennesket, der skal tilpasse sig systemet, men systemet, der skal tilpasse sig det enkelte menneske. Derfor har vi brug for flere ressourcer og medarbejdere, så det er muligt at udvikle området. Derfor bekymrer det os, at det ikke virker til, at psykiatrien bliver prioriteret i finanslov eller økonomiforhandlinger med kommuner og regioner andet end i et omfang, der kan fylde lidt på det kæmpe hul, der skal fyldes ud.«

Kurvediagram der viser, at andelen af skizofrene med psykiatrisk hospitalskontakt i løbet af et år opdelt på forskellige typer kontakter

Også fra Dansk Psykiatrisk Selskab lyder opfordringen til at komme i arbejdstøjet og en påmindelse om, at huske de mennesker, der lider af svære psykiske lidelser.

»De gør ikke noget væsen af sig. Det er ikke dem alle sammen, der går hen og stemmer. Deres pårørende er ofte slidt op og har nok at gøre med at passe på, at der ikke sker deres kære noget. Så vi, der har siddet i det her i så mange år, kan nogle gange spørge os selv, om der egentlig er vilje til at gøre noget for de her mennesker med psykoselidelser, eller viljen hovedsageligt gælder den mentale sundhed, mistrivsel og lettere psykiatri« siger Gitte Ahle.

Hun er er bekymret for, at det ikke får fokus nok i psykiatriplanen, fordi det lyder så dyrt. Men hun påpeger, at investeringerne udover at kunne afværge menneskelige lidelser kan tjene sig ind ved, at man undgår genindlæggelser og løfter flere ud af overførselsindkomst.

I KL håber man også på en snarlig og ambitiøs psykiatriplan, hvor man investerer i at skabe en bedre balance mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien.

»Socialpsykiatrien har brug for et løft, så vi kan ansætte flere medarbejdere og sikre, at der er de kompetencer, der skal til for at hjælpe borgerne til et bedre hverdagsliv med en hjælp, der er tilpasset den enkelte, siger Ulrik Wilbek og uddyber.

»Det skal ske ved, at vi opruster de socialpsykiatriske tilbud og gennem et styrket samarbejde med behandlingspsykiatrien og almen praksis. Det kræver flere hænder og andre kompetencer, end vi har været vant til tidligere, hvor mennesker opholdt sig længere i hospitalsregi. Men i dag ved vi, at man kan komme sig, og at vejen dertil blandt andet er en styrket indsats med udgangspunkt i hverdagslivet, og det skal Christiansborg hjælpe os med at føre ud i livet.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Kleist, specialkonsulent i Analyse og Makro

  • PDF

    Analyse - Udvikling i behandlingsindsatsen for skizofrene.pdf

  • PDF

    Momentum nr. 15, 2. oktober 2021.pdf