Hver fjerde ung vil lade konkret sag afgøre sin stemme til kommunalvalget

Højhuse på Amager Fælled i København og gigavindmøller i Lem Kær i Ringkøbing. Det er eksempler på aktuelle enkeltsager i kommunalbestyrelser, hvor politikernes holdning alene kan afgøre, hvor vælgerne sætter deres kryds til kommunalvalget den 16. november, og nu viser en ny undersøgelse, at det især er de unge vælgere, der er tilbøjelige til at lade politikernes holdning til konkrete lokale sager afgøre, hvem de vil stemme på.

I en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, som Voxmeter har gennemført for Momentum, svarer 27 procent af de stemmeberettigede 17-24-årige, at det i overvejende eller høj grad bliver politikernes holdning til en konkret lokal sag, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Det er markant mere end landsgennemsnittet på 15 procent, og tre gange så mange som de +65-årige, hvor kun ni procent vil lade enkeltsager være afgørende.

Marie Madsen er forkvinde for Netværket af Ungdomsråd i Danmark, og for hende er det ikke så overraskende, at flere unge end ældre vil lade konkrete lokale sager være afgørende.

»Når man er ung, så er det, der betyder noget, at politikerne viser handling frem for holdning. Samtidig har vi en bevægelse, hvor vi unge i højere grad end før organiserer os i emnespecifikke bevægelser som elev- og studenterbevægelsen, Fridays for Future og LBGT+ ungdom. Det er ikke en dårligere måde at engagere sig på end for eksempel traditionelle ungdomspartier, fordi det typisk vil være en sag, som man personligt virkelig brænder for,« siger Marie Madsen.

Blandt de +65-årige er det 46 procent, der primært vil lade politikernes overordnede holdning afgøre deres stemme, og som nævnt kun 9 procent, der vil lade en konkret lokal sag være styrende. Den forskel fra de unge kan ifølge kommunalforsker og professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær forklares med, hvor mange forskellige erfaringer med kommunen man har haft.

»Den overordnede fornemmelse, for hvad der sker på de forskellige politikområder i kommunen, vil for mange blive bedre, når man kommer op i alderen. Jo ældre man bliver, jo oftere har man været i kommunale sammenhænge og fået indsigt i og holdninger til både daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelsesområdet og byggesagsbehandlingen,« siger Ulrik Kjær.

De yngre vælgere har helt simpelt ikke haft mulighed for at gøre sig lige så mange erfaringer med den kommunale service som de ældre.

»Ikke helt så mange af de yngre vælgere har været i kontakt med ældreplejen eller haft børn i skolerne, så hvis der er en konkret enkeltsag på det kommunale område, som påvirker unge, så sidder deres stemme måske lidt løsere sammenlignet med de ældre, som har det mere brede syn på, hvad der foregår i kommunen. Det kan være en forklaring,« siger Ulrik Kjær.

Marie Madsen mener, at de unge ikke bliver præsenteret godt nok for, hvordan kommunernes politik hænger sammen, og at det kan være medvirkende til, at flere fokuserer på en sag.

»For mange unge kan det være svært at gennemskue hele det politiske apparat, fordi man simpelthen ikke har god nok samfundsfagsundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, og fordi der ikke bliver gjort en stor nok indsats for at møde de unge i øjenhøjde og fortælle dem, hvordan det for eksempel fungerer, når politikerne skal forhandle det kommunale budget,« siger Marie Madsen.

Sammenspil afgør for flertal

Selvom der blandt de unge er en stor gruppe, der vil lade enkeltsager styre, så er det på landsplan en mindre del, det gør sig gældende for.

På tværs af aldersgrupper svarer 15 procent, at det i overvejende eller høj grad bliver den lokale politikers/partis holdning til en konkret lokal sag, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget, 46 procent svarer, at det bliver et sammenspil mellem en konkret lokal sag og politikerens overordnede politik, og 39 procent svarer, at det i overvejende eller høj grad bliver den overordnede politiske holdning, der afgør, hvor krydset skal sættes.

For Ulrik Kjær er det en vigtig pointe at tage med, at enkeltsager generelt ikke bliver styrende for, hvordan danskerne stemmer, og at det mange steder skyldes, at der ikke vil være en konkret lokal sag, der er vigtig nok for mange. Men også de steder, hvor der er en vigtig enkeltsag, er det ikke alle, der lader den dominere.

»I den enkelte kommune kan man have valgkampe, hvor der er en enkeltsag, som virkelig spiller en stor rolle, og hvor nogle vælgere vil skifte parti for at ramme en kandidat, der har den samme holdning som dem selv til den enkelte sag. Men vi skal huske, at der også er andre ting, der spiller ind. Man kan godt være meget optaget af en enkeltsag, men det generelle politiske spil de sidste fire år og kandidaternes holdninger til andre politikområder spiller også en rolle,« siger Ulrik Kjær.

Selvom det er et mindretal, der vil lade en konkret lokal sag være styrende, så betyder det alligevel ikke, at kandidaterne helt kan ignorere det, hvis der er en sag i deres kommune.

»Man kan godt vinde nogle mandater, hvis man får de 15 procent, der lader en enkeltsag styre, og på den måde er det ikke ligegyldigt for kandidaterne, hvis der er en markant enkeltsag i deres kommune. For de bliver afkrævet svar og skal derfor have en holdning til den,« siger Ulrik Kjær.

Enkeltsager er mødet med virkeligheden

Hverken Ulrik Kjær, SDU, eller Marie Madsen, Netværket af Ungdomsråd, ser noget negativt i, at nogle vælgere lader enkeltsager styre deres stemme.

Marie Madsen advarer ligefrem imod, at man ser ned på unge, fordi flere blandt dem fokuserer på en sag.

»Jeg kan være bekymret for, at ældre generationer ikke synes, det er lige så legitimt at gå op i én sag, som det er at engagere sig i et parti og hele deres partiprogram. Jeg synes, det er fuldt ud lige så legitimt, og jeg tror, det er farligt for det bæredygtige demokrati, hvis man ikke anerkender, at unge ikke engagerer sig på præcis den samme måde, som mine bedsteforældre gjorde, da de var 20 år gamle,« siger Marie Madsen og fortsætter:

»Hvis man som medlem af Fridays for Future bliver beskyldt for kun at interessere sig for klimaet og dermed glemme resten af samfundet, så tror jeg ikke, det får flere til at melde sig ind i DSU eller VU, men det kan nok godt få nogle til helt at droppe at engagere sig i politik og samfundet«.

Ulrik Kjær ser det heller ikke som problem af den enkle årsag, at mange konkrete lokale sager, som vokser sig store, gør det, fordi de rummer nogle større og mere principielle politiske diskussioner.

»Det er de konkrete enkeltsager, der dukker op, når den overordnede politik møder virkeligheden, og i rigtig mange enkeltsager ligger en overordnet diskussion indlejret. Hvis sagen handler om placeringen af en solcellepark, så er det en enkeltsag, men det er også et spørgsmål om hele klimadagsordenen. Hvis man diskuterer en nedlægning af et plejehjem og samling af de ældre på et større sted, så rummer det også en mere generel diskussion om, hvad der er et godt ældreliv,« siger Ulrik Kjær.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk