Markant flere vælgere lader klima og miljø afgøre stemme til kommunalvalg

Klima og miljø bliver for første gang helt centralt for mange vælgere, når de skal beslutte, hvem de vil stemme på til kommunalvalget den 16. november.

Ifølge en ny befolkningsrundspørge foretaget af Voxmeter for Momentum er det nemlig 33 procent af vælgerne, der har klima og miljø som et af de tre mest afgørende emner, for hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Det er en markant stigning i forhold til de foregående valg, hvor tidligere Momentum-rundspørger viste 17 procent i 2017 og 12 procent i 2013.

Det bringer samtidig klima og miljø op som det tredjevigtigste emne kun akkurat overgået af ældreområdet (38%) og sundhed (36%), men foran emner som folkeskole (26%) og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, skat og trafik og kollektiv transport, som kun 21 procent har i deres top 3.

Hos den grønne tænketank CONCITO vækker undersøgelsens resultater glæde ved direktør Christian Ibsen.

»Det er meget opmuntrende resultater, og iøjnefaldende at det er kommet helt op i top 3 blandt store kernevelfærdsområder. Det er et meget bredt ønske på tværs af aldersgrupper, og det gør det ekstra interessant, og må betyde noget for kandidaterne, når de ser tal som disse,« siger Christian Ibsen og fortsætter.

»For 5-10 år siden var der ikke mange, der koblede klima og miljø med, at det var en vigtig kommunal opgave. Men det her viser med al tydelighed, at det er rykket ind som en kommunal kerneopgave at tage fat om klima og miljø.«

De unge med 39 procent er den aldersgruppe, der har størst fokus på klima og miljø, men fokusset er meget jævnt fordelt aldersmæssigt, da nærmest alle grupper ligger lige omkring de 33 procent. Det understreger, at området skal betragtes som centralt for de kommende kommunalbestyrelser.

Valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær har også fokus på det spring, klima og miljø har taget i folks bevidsthed.

»Ældre og sundhedsområdet scorer højere, men vi skal huske, at ældreområdet altid er topscoreren, når der er kommunalvalg, og det er en topscorer, der er svær at nå. Men det er en virkelig markant stigning klima og miljø har taget i folks bevidsthed. Det er en tydelig indikation af, at det kan gå hen og blive et kommunalvalg, hvor klimaet kommer til at spille en betydelig rolle og blive lige så vigtigt som nogle af de emner, vi plejer at diskutere rigtig meget,« siger Ulrik Kjær.

Kandidaterne skal gribe bolden

For Christian Ibsen giver det rigtig god mening, at vælgerne interesserer sig for kommunernes arbejde med klima og miljø, da der allerede sker meget i kommunerne på området og potentialet til mere er stort. Det gælder eksempelvis DK2020-projektet hvor man i tæt på alle danske kommuner i samarbejde med Concito, som det første sted i verden laver Paris kompatible klimaplaner, hvor man finder ud af hvor meget det egentlig kræver, hvis man skal leve op til Paris-aftalen.

»Det viser, at der er meget stor interesse for at være en del af klimaløsningen. Men der mangler også kræfter, kompetencer etc. Og her kan dette ønske fra vælgerne give politisk ammunition til at føre det ud i livet. Planer er ikke nok, der skal sættes penge af i budgettet, og tages de nødvendige strukturelle beslutninger,« siger Christian Ibsen.

Middelfart var de første dage i september vært for klimafolkemødet og for borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, er det oplagt, at vælgerne nu også kigger mod kommunalvalgskandidaternes holdninger til klima og miljø.

»Kommunerne er den myndighed, der er tættest på virksomheder, borgere og foreningsliv, så vi kan hjælpe med at facilitere omstillingen og inspirere til mere omstilling. Vi spiller en meget vigtig rolle som smøremidlet, der får hele den grønne omstilling til at glide,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Kommunerne står i sig selv kun står for få procent af den samlede CO2-udledning, men er alligevel så stor en aktør, og på nogle felter er så store kunder, at man kan påvirke hele markedet.

»Kommunerne er Danmarks suverænt største bygningsejer, så hvis vi stiller krav til byggeriet, så har det både en direkte påvirkning på vores egen bygningsmasse, men det kan også være med til at påvirke markedet. Hvis vi efterspørger genbrugsmaterialer i byggeriet i større grad, så vil markedet for genbrugsmaterialer vokse i Danmark, og dermed blive relevant for flere,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Lurende konflikter

Ifølge Ulrik Kjær bliver der da også taget ganske mange beslutninger rundt omkring i kommunerne som er direkte ned i klima og miljødagsordenen, ligesom det er i kommunerne, man mærker mange af følgerne. Han er dog spændt på at se, hvad kandidaterne gør i de næste par måneder.

»Styrken ved en kommunal valgkamp er, at det bliver meget konkret, men det gør det også lidt farligt for nogle kandidater. For det handler ikke om, hvor meget vi skal nedbringe nogle tal i 2050. Det bliver spørgsmål om man vil bruge penge på at sikre digerne eller give lov til vindmøller på en mark,« siger Ulrik Kjær og fortsætter:

»I det øjeblik tingene bliver så konkrete, så vil der også være nogle, der er imod. Der vil derfor være nogle, der vil være rigtig glade for at få det på dagsordenen, men der også nogle der ikke vil være glade for det, fordi de er bange for at skræmme vælgere væk. Det har ikke nødvendigvis noget med partifarve at gøre, det handler om frygten for at miste vælgere ved at skulle tage stilling i konkrete sager,« siger Ulrik Kjær.

I Middelfart Kommunen nikker borgmester Johannes Lundsfryd Jensen genkendende til, at der kan være svære og meget konkrete tiltag, som kan skabe konflikter.

»At sikre bedre klima og miljø og den sags skyld også biodiversitet og natur bliver en stor opgave med mulige konflikter. For det er de samme arealer, vi skal bruge til landbrug, natur, klimahåndtering, solcelleparker, boligbyggeri og industri. Der er en kamp om kvadratmeterne, og det sætter naturen under pres. Der kommer nogle politiske diskussioner om, hvordan vi vil bruge de arealer, vi har i vores kommune,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

UIrik Kjær minder dog om, at kommunalvalget er 98 forskellige valg, og det er derfor ikke sikkert, at alle vågner op dagen efter valget og tænker, at det var klima og miljø, der prægede valgkampen i deres kommune.

»Bor du i en kystkommune, så er der nok lidt mere debat om kystsikring, ligesom det kommer højt på dagsordenen, hvis du bor i en af de kommuner, hvor der er en enkeltsag, der har med klima og miljø at gøre. Det kan være byggeri og truede dyrearter, der møder hinanden, eller at der skal findes plads til en solcellepark eller vindmøller. I disse kommuner bliver det måske rigtig meget et klimavalg, mens det andre steder næsten ikke fylder,« siger Ulrik Kjær.

Ældreplejen topper som altid

Trods klima og miljøs store hop i vælgernes bevidsthed, er det stadigvæk ældre- og sundhedsområdet, der topper listen, mens eksempelvis daginstitutionsområdet trods megen fokus på minimumsnormeringer i de seneste år kun er i top 3 hos 13 procent af vælgerne.

»Sundhed er, og det gælder også før corona, bare blevet et større og større emne, og kommunerne får en større rolle. På ældreområdet er det både de pårørende og ældre selv, der har stemmeret, mens det på daginstitutionsområdet, kun er de pårørende, og det har åbenbart ikke har kunnet appellere bredt. Med det stigende antal ældre vælgere, står man sig godt ved at have ældreområdet med i sin valgkampagne,« forklarer Ulrik Kjær.

Han bider også mærke i, at rundspørgen afspejler, at vi står i en situation, hvor økonomien kører fornuftigt, og beskæftigelsespolitikken spiller en mindre og mindre rolle, og at man derfor måske også har overskud til at kigge nøjere på kultur og fritid.

Selvom Johannes Lundsfryd Jensen finder det godt og væsentligt, klima og miljø får en større til kommunalvalget, er han fuldt ud bevidst om, at der skal leveres på flere parametre.

»Vi kan bare se til Frankrig, hvad der kan ske, hvis man ikke rammer balancen. Den franske regering var meget modig og satte afgifterne på benzin op, fordi det var godt for klimaet, men så fik man de gule veste i gaderne, som demonstrerede for bedre levevilkår, og i virkeligheden var en social bevægelse. Så vi bliver nødt til at tænke i lige muligheder for borgerne og i et godt og et trygt velfærdssamfund for borgerne. Det er mindst lige så vigtigt som at tænke i klima.«

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk