13. september 2021

De ældste lægger meget mere vægt på kommunalvalg end de unge

Et stort flertal af danskerne er helt sikre på at stemme til kommunalvalget, men der er stor forskel på aldersgrupperne, og mens mange unge er tvivl om, de får stemt, føler de 65+ årige en stor forpligtelse til at gå i stemmeboksen. Det skyldes blandt andet, at de ældste også i langt højere grad, at kommunalbestyrelsens arbejde har indflydelse på deres hverdag.

Unge synes, at kommunalpolitik er mindre vigtigt, har mindre indflydelse på deres hverdag og regner i mindre grad med at stemme ved kommunalvalget end de ældre danskere.

Det viser en ny befolkningsrundspørge foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere i august, som Voxmeter har gennemført for Momentum.

Søjlediagram, der viser, at 62 procent af de 17-24-årige er helt sikre på at stemme til kommunalvalget, mens det gælder 70 procent af de 25-39-årige, 78 procent af de 40-54-årige, 87 procent af de 55-64-årige og 93 procent af de 65+ årige.

I undersøgelsen svarer 79 procent af danskerne, at de er helt sikre på at stemme til kommunalvalget den 16. november, men der er store forskelle på de forskellige aldersgrupper. 62 procent af de 17-24-årige er helt sikre på, at de tropper op i stemmeboksen, mens det gælder hele 93 procent af de 65+ årige. Samtidig føler 74 procent af 65+ årige sig i høj grad forpligtet til at stemme, mens det kun gælder 45 procent af de 17-24-årige.

At der er forskel på de unge og ældres vilje til at stemme bakkes op af en undersøgelse fra Københavns Universitet af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017, hvor 60 procent af de 19-21-årige stemte, mens det gjaldt 81 procent af de 60-69-årige og 82 procent af 70-79-årige.

For vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen giver det god mening, at de ældre er mere tilbøjelige til at stemme til kommunalvalget end de yngre aldersgrupper.

»De ældre tilhører er en generation, som er vokset op og opdraget med, at der findes noget, der hedder borgerpligt. Når myndighederne siger, at noget er vigtigt, og man skal gøre det, så gør man det. Det kan godt være, det er svært eller kedeligt, men man gør det, for så er man en god samfundsborger,« siger Michael Teit Nielsen.

Cirkeldiagram, der viser, at 79 procent er helt sikre på at stemme til kommunal- og regionsvalget.

Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, er ikke overrasket, hvis stemmeprocenten for de unge ender på 62, men han vil gerne have endnu flere unge til at stemme.

»Vi ønsker grundlæggende, at der er endnu flere unge, der bruger deres demokratiske indflydelse både i stemmeboksen og fra dag til dag i vores demokrati, men vi ved, at den politiske selvtillid er lavere for unge. Det betyder, at de både tror, at deres egen holdning ikke er lige så meget værd som andres, og at der ikke er mange, der vil lytte til deres holdning, selv hvis den var noget værd,« siger Chris Preuss.

Søjlediagram, der viser, at 45 procent af de 17-24-årige i meget høj grad føler sig forpligtet til at stemme til kommunalvalget, mens det gælder 52 procent af de 25-39-årige, 58 procent af de 40-54-årige, 63 procent af de 55-64-årige og 74 procent af de 65+ årige.

Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, stod bag undersøgelsen af valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017, og han kan godt genkende, at der er forskel på unge og ældres involvering i kommunalpolitik.

»Når man kommer til et bestemt sted i livet, så interesserer man sig mere for kommunalpolitik, fordi man får børn i skolen og bor det samme sted i flere år. Det vil naturligt give en større interesse for det kommunale, fordi man bliver mere rodfæstet i en kommune,« siger Kasper Møller Hansen.

Han påpeger dog samtidig, at der er flere nuancer i valgdeltagelsen end befolkningsundersøgelsen viser. De 18-årige som fortsat bor hjemme havde for hjemme en valgdeltagelse på 75 procent ved det seneste kommunalvalg, mens den kun var 55 procent blandt de 22-29-årige. Herefter stiger den frem til de 79-årige, og falder så drastisk igen. Så det bliver formentlig ikke alle de ældre, der får en så høj valgdeltagelse, som undersøgelsen tyder på.

Søjlediagram, der viser, at 75 procent af de 18-årige stemte ved seneste kommunalvalg, mens det gjaldt 60 procent af de 19-21-årige, 55 procent af 22-29-årige, 64 procent af de 30-39-årige, 73 procent af de 40-49-årige, 75 procent af de 50-59-årige, 81 procent af de 60-69-årige, 82 procent af de 70-79-årige,67 procent af de 80-89-årige, 43 procent af de 90-99-årige og 27 procent af de 100+ årige.

Men at der er stor forskel generelt på unge og ældre vælgeres deltagelse er veldokumenteret, og derfor mener Kasper Møller Hansen også, at der er en løbende opgave med hele tiden at gøre førstegangsvælgerne interesserede i kommunalpolitik, selvom valgdeltagelsen er steget markant de seneste valg.

»De unges faldt fra valg til valg frem til 2009, hvorefter man valgte at gøre ekstra indsats for at få flere til at stemme, og det gjorde man også, fordi man var bekymret for generationseffekten, hvor man kunne komme til at stå med en hel generation der ikke interesserede sig for kommunalpolitik. Men den udvikling fik man vendt,« siger Kasper Møller Hansen.

Men det det betyder ikke, at man skal betragte opgaven som løst.

»Selvom det gik godt ved de seneste valg, skal vi hele tiden huske på, at der kommer nye unge til, og som den her rundspørge viser har de unge ikke har interessen for kommunalpolitik i sig selv. Så der skal arbejdes kreativt for at få dem i gang med at stemme, så vi får lagt kimen til at gøre dem til aktive medborgere,« siger Kasper Møller Hansen.

Unge mærker ikke lokalpolitik som ældre

De unges mindre interesse for kommunalpolitik afspejler sig i Momentums undersøgelse, hvor blot 38 procent af de 17-24-årige svarer, at de mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt, mens det gælder for hele 69 procent af de 65+ årige. Samtidig er 61 procent af de 17-24-årige helt eller delvis enige i, at kommunalbestyrelsens arbejde har stor betydning for deres egen hverdag, mens det er 76 procent af de 65+ årige.

Søjlediagram, der viser, at 61 procent af de 17-24-årige er helt eller delvis enige, at kommunalbestyrelsens arbejde har stor betydning for deres egen hverdag, mens det gælder 57 procent af de 25-39-årige, 70 procent af de 40-54-årige, 72 procent af de 55-64-årige og 76 procent af de 65+ årige.

Der er flere forklaringer på, at de unge er mindre interesserede i kommunalpolitik end de ældre, mener Chris Preuss.

»Ungdommen er en brydningstid, hvor en stor del flytter bolig i overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse eller det første job. I den periode, hvor man ved man skal flytte fra eller lige er kommet til en kommune, kan det være, at man ikke føler sig helt sikker nok i, hvilken retning man egentlig ønsker for sit kommunalområde,« siger Chris Preuss.

Han nævner samtidig, at en anden del af forklaringen kan være, at unge ikke er lige så store brugere af kommunale tilbud, som andre aldersgrupper, og derfor er mindre i kontakt med, hvad der rør sig i kommunen i dagligdagen.

»Det kan betyde, at det er en anden type politiske beslutninger, som de fleste oplever værende vigtige. Det kan være uddannelsespolitik eller klimapolitik på de store linjer,« siger Chris Preuss.

Vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen oplever, at mange ældre har kommunens ydelser tæt på livet, og derfor naturligt har en større interesse for, i hvilken retning kommunen bliver styret af politikerne.

»Når man kommer over 65 år, så bor omkring hver syvende på et plejehjem eller får hjemmehjælp, ligesom mange i en periode får sygepleje i hjemmet. Og selvom det ikke er alle, der personligt får hjælp, så kender enhver af dem, en der gør, og de er meget bevidste om, at det kan blive dem selv lige om et øjeblik. Derfor ved de, hvor stor betydning det har, hvilken standard kommunen har på plejehjemmene, hvor hyppigt man får gjort rent og så videre,« siger Michael Teit Nielsen.

Søjlediagram, der viser, at 38 procent af de 17-24-årige mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt, mens det gælder 36 procent af de 25-39-årige, 43 procent af de 40-54-årige, 53 procent af de 55-64-årige og 69 procent af de 65+ årige.

Samtidig er der mange aktive ældre, der har et fritidsliv, hvor tilgængeligheden og kvaliteten af de kommunale lokaler og idrætsfaciliteter har en stor betydning for, hvad de kan bruge tiden på.

Michael Teit Nielsen tror, at de ældres større interesse for kommunalpolitik vil betyde, at ældreområdet kommer til at fylde meget i valgkampen i de enkelte kommuner, og han tror samtidig, at tendensen vil fortsætte ved de kommende valg i takt med, at der kommer flere ældre.

»Nogle kan synes, at det er for galt, men demokratiet går ud på, at flertallet bestemmer, og jo flere, der interesserer sig for et bestemt emne, jo mere drejes politikernes opmærksomhed i den retning. Sådan er demokratiets vilkår, men det gælder selvfølgelig om, at man ikke får et demokrati, hvor flertallet tryner mindretallet, men man finder en balance, hvor man også tænker på vælgergrupper, der er anderledes end en selv,« siger Michael Teit Nielsen.

Netop fordi de ældre får en naturlig større rolle i valgkampene, mener Chris Preuss formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, at det er vigtigt, at flere unge melder sig ind i valgkampen.

»Det er et problem på den måde, at hvis ikke de interesserer sig for kommunerne og valgkampen, så bliver unges holdning i mindre grad repræsenteret i de byråd, der bliver sammensat. Derfor vil vi gerne have at unge i højere grad stemmer, så sammensætningen af byrådene også er baseret på unges stemmer,« siger Chris Preuss.

Tabel, der viser, at 25 procent af de 17-24-årige er helt eller delvis enige i at de ved så lidt om, hvad der sker i kommunalbestyrelsen, at de egentlig ikke burde stemme ved kommunalvalget, mens det gælder 12 procent af de 25-39-årige, 11 procent af de 40-54-årige, 10 procent af de 55-64-årige og 7 procent af de 65+ årige.

Der kan dog være en udfordring i at få alle med, for i undersøgelsen erklærer 25 procent af de 17-24-årige sig helt eller delvis enige i, at de ved så lidt om, hvad der sker i kommunalbestyrelsen, at de egentlig ikke burde stemme ved kommunalvalget. Det er markant mere end de andre aldersgrupper, hvor kun mellem 7 og 12 procent har den holdning. Det er et ærgerligt tal, mener Chris Preuss.

»Selvom det er godt at være velorienteret om, hvad der sker i samfundet, så er vores demokrati jo baseret på, at man har holdninger til ting, og der ikke findes en grænse for, hvor meget man skal vide, før man må deltage. Derfor arbejder vi også med at styrke den politiske selvtillid, så flere unge får troen på, at deres egen stemme er god nok, og de gerne må blande sig i debatten,« siger Chris Preuss.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

  • PDF

    Momentum nr. 13 - 14 septemer 2021.pdf (1)