31. august 2021

Hver femte vælger stemmer i sin kommune for første gang

Tilflyttere, førstegangsvælgere og indvandring betyder, at hver femte vælger til efterårets kommunalvalg ikke stemte i kommunen ved det seneste valg i 2017. I Frederiksberg Kommune er det hele 33 procent af vælgerne, der skal stemme i kommunen for første gang.

Over en million vælgere skal stemme i deres kommune for første gang til efterårets kommunalvalg. Enten fordi de er flyttet til fra en anden kommune, indvandret fra et andet land eller er fyldt 18 siden sidste valg. Det svarer til, at 22 procent eller lidt mere end hver femte vælger skal forholde sig til nye politikere og nye lokale udfordringer.

Så store forskydninger i vælgerbasen er noget helt særligt ved kommunalvalget, som er med til at gøre det ekstra spændende. Det mener valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær, der særligt hæfter sig ved, at tilflyttere udgør 58 procent af de nye vælgere.

»De mange nye vælgere i de enkelte kommuner, er noget, der er særligt ved kommunalvalg, men som vi ofte glemmer. Vi ved godt, at der er nogle, der er fyldt 18 og nogle, der er indvandret siden sidst, men at der er så mange, der flytter mellem kommunerne mellem valg, er der ikke mange, der tænker på, men det er ret spændende,« siger Ulrik Kjær.

På tværs af kommunerne er der store forskelle på, hvor mange vælgere, der er nye. Topscoreren er Frederiksberg Kommune, hvor hele 33 procent af de i alt ca. 85.000 vælgere er nye i forhold til sidste valg. 70 procent af dem er tilflyttere, mens 16 procent er indvandret og 13 procent er fyldt 18 år.

For borgmester Simon Aggesen (K) er det en velkendt, men også vigtig pointe, at der er mange nye ansigter blandt vælgerne til valget.

»Det skaber en stor kommunikationsopgave, for der er ingen politikere på Frederiksberg, der kan antage, at de mennesker, de talte med ved sidste valg, kan huske dem til dette valg. For mig som borgmester er det særligt vigtigt at kommunikere om kommunens tilbud med den bevidsthed, at borgerne ikke nødvendigvis kender til de hidtidige politiske initiativer. Så selvom vi kan føle, at vi gentager os selv, er det ikke nødvendigvis sådan, borgerne oplever det,« siger Simon Aggesen.

I den anden ende af listen ligger Thisted Kommune, hvor kun 14 procent af de i alt knap 30.000 vælgere er nye. Her kan borgmester Ulla Vestergaard (S) godt se nogle fordele i, at der er mange gengangere blandt vælgerne.

»Det gør det lidt nemmere, at der blandt vores borgere er relativt mange, der både ved hvem borgmesteren og de andre lokalpolitikere er, og hvad de står for. Når der så ikke er kommet så mange nye vælgere siden sidst, tror jeg, de vil spørge anderledes i fx valgdebatter, fordi de har andre forudsætninger og også ved, hvad der er sket de sidste fire år,« siger Ulla Vestergaard.

Hun er dog stadig opmærksom på, at de 14 procent nye vælgere, der trods alt er i Thisted, også skal tages godt imod af hende og hendes politikerkollegaer.

»Det er vigtigt, at vi, uanset om det er førstegangsvælgere eller tilflyttere, formår at give dem en grundsokkel at stå på, så de ved, hvad det er for en kommune, de er kommet til. Hvad har vi arbejdet med og hvilke planer har vi, og så skal vi være tilgængelige og åbne for de spørgsmål borgerne stiller, og ikke forudsætte, at de kender til hele historikken,« siger Ulla Vestergaard.

Tilflyttere sammenligner servicen

På tværs af kommunerne er 58 procent af de nye vælgere nye, fordi de er flyttet til fra en anden kommune siden sidste valg, 26 procent boede også i kommunen ved sidste valg, men er fyldt 18 år i mellemtiden og 15 procent er indvandret fra et andet land.

Også her er der store kommunale forskelle. På Læsø og Frederiksberg udgør tilflyttere over 70 procent af de nye vælgere, mens de kun udgør 40 procent i Sønderborg. Til gengæld udgør unge førstegangsvælgere 41 procent af vælgerne i Sønderborg, mens de kun udgør 13 procent på Frederiksberg, Samsø og Læsø. Indvandrede fylder med 25 procent mest i København.

Især tilflytterne kan være en vanskelig størrelse at have med at gøre for politikerne, mener Ulrik Kjær.

»Tilflyttere vil generelt have en langt større tendens til at sammenligne serviceniveauet i deres nye kommune med deres gamle kommune. Hvordan ser skolerne ud, hvordan er normeringerne i daginstitutionerne, og er det til at få plads. Det er en ret hård test af kommunens serviceniveau, og betyder, at man lægger mere mærke til niveauerne, end man ellers gør til daglig,» siger Ulrik Kjær.

Selvom der er stor forskel på at skulle stemme for første gang i sin barndomskommune, at have stemt mange gange i en anden kommune og på at være indvandret fra et helt andet land, så er der også en fællesnævner for de nye vælgere i kommunerne. Det mener professor Ulrik Kjær.

»Når vi stemmer, skal vi både belønne og straffe dem, der har været valgt siden sidst, og sætte os ind i, hvis valgprogram, vi helst vil have skal være styrende for kommunen de næste fire år. Man kan godt forestille sig, at den her gruppe af nye vælgere inderst inde er lidt ligeglade med, hvad der er foregået, før de kom til. De er interesserede i at finde ud af, hvad der fremover skal ske i den kommune de er flyttet til eller er blevet voksne i,« siger Ulrik Kjær.

Derfor er det også vigtigt for kandidaterne at være opmærksom på, om de stiller op i en af de kommuner, hvor de nye vælgere udgør en stor del af det samlede vælgerkorps.

»Jo større den her andel af nye vælgere er, jo mere vil kandidater og partier blive tvunget til at diskutere det fremadrettede, og lade det tilbagerettede ligge lidt,« siger Ulrik Kjær.

Frederiksberg-borgmester Simon Aggesen er enig i, at det generelt på tværs af landet passer, at nye vælgere er mest interesserede i fremtiden, men han mener samtidig, at Frederiksberg Kommune er et særligt tilfælde.

»Frederiksberg er sjældent en kommune, man tilfældigt dumper ned i. Hvis man vil købe en bolig, så er det dyrt, og det er svært at finde en lejebolig. Derfor er det ofte et aktivt og bevidst valg at flytte hertil, som også betyder, at man har taget stilling og anerkender det, der er skabt over tid. Men det er rigtigt, at vælgere generelt er drevet af visioner og drømme om fremtiden, og det kommer selvfølgelig også til udtryk på Frederiksberg,« siger Simon Aggesen.

Han opfatter det modsat sin kollega i Thisted heller ikke som en fordel eller en ulempe at have mange nye vælgere. Han betragter det som et grundvilkår, at der altid vil være mange nye vælgere på Frederiksberg, fordi der er en stor flytteaktivitet, som er drevet af nogle faktorer, der er ude af kommunens hænder. Det er blandt andet høje boligpriser, mange studerende, der flytter meget og en boligmasse med mange lejligheder, som betyder, at en del børnefamilier ser mod andre kommuner, når børnene bliver større og de vil flytte i hus.

»Det er et grundvilkår, og det er ikke en fordel eller en ulempe, at der er mange nye vælgere, men jeg ser det som min fornemste opgave at bekræfte folk i deres valg om at flytte til Frederiksberg. Vi står på en stærk historie og fortælling, som jeg gerne vil have, at vores nye borgere bliver bekræftet i, når de flytter ind,« siger Simon Aggesen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, chefkonsulent, KL Analyse- og Makro

  • PDF

    Momentum nr. 12, 31. august 2021.pdf