31. august 2021

Halvdelen af de nye vælgere i Aalborg er studerende

Der er stor forskel i kommunerne på, hvem de nye vælgere til kommunalvalget er. I Aalborg er næsten halvdelen studerende, mens pensionister fylder meget på Langeland. Det har betydning for, hvordan politikerne skal tilgå de nye vælgere.

I Aalborg er der til efterårets kommunalvalg næsten 40.000 vælgere, som ikke stemte i kommunen ved sidste valg, men som er fyldt 18, indvandret eller flyttet til fra en anden kommune i den mellemliggende periode. Men hvor det i de fleste kommuner er lønmodtagere, der er den mest udbredte gruppe blandt de nye vælgere, så dominerer studerende billedet i Aalborg. Hele 48 procent af de nye vælgere i Aalborg er således studerende, og kun de to andre studiebyer Aarhus og Odense kommer op på samme høje andel.

På landsplan udgør lønmodtagere 44 procent af de nye vælgere, studerende 29 procent, andet 13 procent, offentlig forsørgede 9 procent og pensionister 5 procent.

I Aalborg fordeler den resterende del af de nye vælgere sig på 32 procent lønmodtagere, 8 procent offentlig forsørgede, 3 procent pensionister og 9 procent andet, men den markant største gruppe er altså studerende. Det er velkendt for Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at rigtig mange studerende flytter til kommunen, og dermed også skal stemme der til kommunalvalget. Men det giver også nogle udfordringer for ham og de andre kandidater, for studerende har ifølge borgmesteren ikke den samme naturlige relation til kommunen, som mange andre befolkningsgrupper har.

»Når man har børn, går de i skole eller i daginstitution, og så har man en naturlig interesse for det. Hvis man bor i den samme kommune som sine forældre, kan der være særlig en interesse for ældreplejen osv. Men den naturlige interesse for kommunen har mange af de unge studerende ikke, og derfor er det vigtigt at gøre en offensiv indsats for at få mødt dem, og få dem til at forholde sig til kommunalpolitiske værdier,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Ifølge valgforsker og professor på SDU Ulrik Kjær giver den høje andel studerende dog også nogle særlige muligheder for kandidaterne.

»Man kan formode, at nogle af de studerendes stemmer sidder lidt løsere, fordi de ikke i forvejen kender til kommunalpolitikken i den kommune, de er flyttet til, og derfor bør det være ekstra attraktivt for kandidaterne at prøve at appellere til dem,« siger Ulrik Kjær.

Anderledes sværere kan det være for kandidaterne i de kommuner, hvor pensionister udgør en stor del af de nye vælgere. Sådan er det på Langeland, hvor 17 procent af de nye vælgere er pensionister. Det er væsentlig højere end landsgennemsnittet på 5 procent, og den næsthøjeste andel i landet kun overgået af ø-kommunen Læsø.

»Det vil nok være kendetegnende for dem, at de kommer til kommunen for at nyde deres tredje alder, og derfor skal man appellere til det, de er optaget af, men det kan være en vanskelig gruppe at gøre sig interessant over for. Der kan jo være nogle, der har stemt Venstre eller Socialdemokratiet hele livet, og så skal der noget til at få dem til at skifte. Der er de studerende lidt lettere,« siger Ulrik Kjær.

Selvom det kan være en traditionsbunden vælgergruppe, så er Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) dog glad for den store tilflytning af pensionister, fordi det er med til at skabe liv i øens lokalsamfund.

»Mange af de foreninger, der er i og omkring lokalsamfundene, er alle sammen drevet af frivillige, og rigtig ofte er det frivillige, der er gået på pension, men stadig har lysten og gejsten til at byde sig til. Så det er en ressource for os, at vi har den tilflytning,« siger Tonni Hansen.

Men tilflytningen betyder også, at de ældste borgere fylder særligt meget for politikerne på Langeland.

»Hver tredje indbygger i Langeland Kommune er over 65 år, så det er naturligt, at så stor en vælgergruppe har vores bevågenhed. Samtidig er vi en af de kommuner, der er blev frisat på ældreområdet af regeringen, og derfor skal vi have nogle bud på, hvad vi vil bruge den frisætning til. De to ting betyder, at hele ældreområdet vil og bør komme til at fylde i valgkampen,« siger Tonni Hansen.

Selvom Langeland er blandt de kommuner, hvor pensionister fylder mest blandt de nye vælgere, så er det dog ligesom i flertallet af kommunerne lønmodtagere, der fylder mest. De udgør 34 procent af de nye vælgere på Langeland efterfulgt af 20 procent offentligt forsørgede og 14 procent studerende.

Studerende kan lokkes med en mærkesag

Ifølge professor Ulrik Kjær er der stor forskel på, hvordan kandidaterne skal gå til sagen i kommuner, hvor henholdsvis pensionister og studerende fylder meget.

»For studerende kan en enkelt mærkesag, og en god evne til at gøre opmærksom på sit navn være nok for kandidaten til at få deres stemme, men for pensionisterne skal der virkelig sættes fokus på rammerne for det gode seniorliv i kommunen, og det kan indeholde mange elementer,« siger Ulrik Kjær.

Også det tidsperspektiv, hvor de ser på kommunens udvikling er forskelligt for de to grupper.

»De studerende vil nok kun have ønsker til en 3-5-årige periode, fordi det er den tid, deres uddannelse tager. Pensionisterne kan godt have en hel bevidst tanke om, at det er der, de skal bo til de dør, og derfor har de en bredere palet af ønsker, både til den periode, hvor de stadig kan klare sig selv, og til den periode, der kommer, hvor der skal en kommunal ældreindsats indover,« siger Ulrik Kjær.

Det sidste er også oplevelsen for Langeland-borgmester Tonni Hansen.

»Langt de fleste flytter hertil i en tilstand, hvor de stadig har ressourcer til at kunne både det ene og det andet. Men de er også i en alder, hvor sandsynligheden er større for, at der ikke går så pokkers mange år, før der kan være brug for, at vi træder til med ældreomsorg,« siger Tonni Hansen.

Derfor bygger kommunen også forholdsvis mange ældreboliger i disse år.

»Det er vigtigt, at vi har boliger, som er skabt til at man kan blive gammel i dem. Men der er også en bagtanke med det, for i det øjeblik, at de ældre forlader deres ofte store huse, så bliver der plads til børnefamilierne, som er vigtige for at vi kan holde liv i skoler og daginstitutioner,« siger Tonni Hansen.

Både i Aalborg og Langeland Kommune er det omkring hver femte vælger ny i forhold til sidste valg. I Aalborg er det 22 procent af vælgerne, mens det er 19 procent i Langeland. Og det er et faktum, som begge borgmestre er bevidste om.

»Jeg er i hvert fald bevidst om, at jeg både taler til nogle, der har boet her hele deres liv, og ved alt om alle i deres lokalsamfund, og så taler vi også til nogle, der har valgt Langeland til i de senere år, og derfor ikke er helt så meget inde i lokalsamfundet,« siger Tonni Hansen.

For Thomas Kastrup-Larsen understreger tallet, at intet er givet ved valget.

»Det er en understregning af, at man ikke bare kan læne sig tilbage og regne med, at valgresultatet bliver det samme som sidst. Det er der intet som helst givet i, og ved hvert eneste valg skal vi ud og gøre os fortjent til at få befolkningens opbakning og mandat til at styre kommunen. Når der er 22 procent af vælgerne, der kan stemme hos os for første gang, så siger det en hel del om, at der er mange, der ikke før taget stilling til kommunalpolitik og Aalborg Kommunes udvikling,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, chefkonsulent i KL Analyse og Makro

  • PDF

    Momentum nr. 12, 31. august 2021.pdf