Demografi og efterslæb giver kommuner historisk stort bygge- og renoveringsbehov

Kommunernes behov for at bygge og renovere er historisk højt, viser ny rundspørge. Her vurderer de kommunale økonomichefer, at kommunerne til sammen har brug for et anlægsbudget på 24,8 milliarder kroner i 2022, hvilket er markant højere end de 21,6 milliarder kroner, som er anlægsloftet i år. Der er dermed lagt op til hårde forhandlinger i økonomiforhandlingerne mellem KL og finansministeriet om kommunernes økonomi i 2022 som nærmer sig sin afslutning i disse dage.

Til sammenligning brugte kommunerne 22,2 milliarder kroner på anlæg i 2020, hvor anlægsloftet på grund af covid-19-krisen blev suspenderet. I årerne forinden brugte kommunerne henholdsvis 18,8 og 20,2 milliarder kroner. Men argumenterne fra kommunerne er, at især den demografiske udvikling i kombination med et efterslæb som de seneste mange års lave anlægsloft ikke har gjort muligt at indhente, nu for alvor presser kommunerne på anlægsbehovet.

En af kommuner, der ser ind i et stort anlægsbehov i 2022, er Silkeborg Kommune, hvor man ifølge borgmester Steen Vindum forventer anlægsudgifter på op imod 1,2 milliarder kroner i de næste tre år mod 250 millioner kroner per år førhen.

»Vi har en nedslidt skole og børnehave, hvor vi skal have bygget nyt, da det bliver alt for dyrt at gøre tidssvarende. Samtidig er vi en af de kommuner, der vækster mest, og vi får mange unge til, som er klar til at stifte familie og har det berettigede krav, at der står en børnehave klar. Så vi skal bygge nye børnehaver og udvide vores kapacitet på børneområdet markant de næste 3 år. Og samtidig skal vi i gang med at udvide kapaciteten på vores skoler,« siger Steen Vindum.

Han forklarer, at presset fra de mange nye borgere kalder på nye faciliteter de næste mange år, da der for eksempel er et helt nyt boligområde, hvor kommunen over de næste 10-15 år forventer, at der skal bo 7.000 nye borgere. Det vil kræve en ny skole, en eller to nye børnehaver, veje, cykelstier, kulturinstitutioner, haller etc. Investeringer som han mener, kommunen godt kan finde penge til. Til gengæld er han nervøs for, om anlægsloftet kommer i vejen.

»Det, vi har på vores anlægsbudget fremadrettet, er jo stort set ”need to have” det hele. Vi har ikke kæmpestore kulturinvesteringer på, som kunne diskuteres. Det handler om sikring af velfærd både i forhold til det stigende antal børn og ældre, vi får, men også i form af nye botilbud til socialområdet, hvor vi oplever et stort pres. Så jeg håber, at vi får et anlægsloft, der giver mulighed for, at vi kan sætte gang i det, vi har brug for,« siger Steen Vindum.

Demografi og efterslæb presser

Silkeborg Kommune er langt fra den eneste kommune, hvor demografien og nedslidningen af eksisterende anlæg presser sig på. I rundspørgen angiver eksempelvis 40 procent demografi og 32 procent efterslæb som årsag til deres anlægsbehov på dagtilbudsområdet, mens efterslæb bliver angivet som hovedårsagen til, at der skal investeres i skoler og veje.

For KL-formand Jacob Bundsgaard er det derfor også vigtigt, at kommunerne får en så høj anlægsramme som muligt.

»Vi har store ambitioner for de fysiske rammer om den service, vi yder til borgerne. Der er brug for at bygge nyt og renovere, så vores bygninger lever op til nutidens standarder og til de ændringer i befolkningssammensætningen, som vi oplever på tværs af landet. Oveni det har vi stadig et stort efterslæb på at vedligeholde både bygninger, veje, havne og broer, som vi skal kunne tage hånd om. Så selvom anlægsniveauet har ligget højt de seneste år, så har vi stadig et betydeligt anlægsbehov i 2022 og årene herefter,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge professor ved VIVE, Kurt Houlberg, ender man dog næppe så højt, som kommunerne håber. Fra Finansministeriet side forventer han, at vil man bringe hensynet til ikke at overophede bygge- og anlægsbranchen og behovet for styring af de samlede offentlige finanser i spil som argumenter for, at anlægsloftet ikke skal være så højt, som kommunerne vurderer.

»Anlægsloft blev suspenderet i 2020 på grund af covid-19, ligesom det er højere end normalt i 2021. Det skete i forsøget på at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen ved at opfordre kommunerne til at udvide og fremrykke deres investeringer som et led i en ekspansiv finanspolitik. Men i modsætning til tidligere økonomiske kriser, så har covid-19-krisen ikke ramt bygge- og anlægsbranchen særligt hårdt, hvilket bringer overophedningsargumentet tilbage på forhandlingsbordet igen i år,« siger Kurt Houlberg.

Finansminister Nicolai Wammen har ikke ønsket at udtale sig om de verserende forhandlinger. Han har dog før kommenteret på anlægsrammen. I forbindelse med fremlæggelsen af Danmarks Konvergensprogram den 29. april lød det således.

»Jeg ser ikke for mig, at vi som sådan skal ud at træde på bremsen. Når vi forhandler med kommunerne og regioner, så er der behov for at renovere skoler, børnehaver og hospitaler. Så der er hele tiden behov for, at man investerer i, at vores børnehaver, skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen også på bygningssiden er i god stand. Derfor forventer jeg også, at vi næste år kommer til at bruge mange penge på den del,« sagde Nicolai Wammen ved pressemødet.

Tonen havde dog fået en noget anden lyd blot en måned senere, den 25. maj, hvor Økonomisk Redegørelse blev fremlagt. Her var budskabet, at kommunerne ikke skal forvente, at det forhøjede anlægsloft, man har haft i 2021, bliver en del af økonomiaftalen for 2022, selvom han samtidig understregede, at der stadig vil være en række anlægsopgaver.

Velfærd og grønne løsninger

Det er især skoler og veje, kommunerne mener, der er behov for at bruge anlægskroner på i 2021. Hele 19 procent af det samlede anlægsbehov anslår kommuner at skulle bruge på skoleområdet og det samme tal gør sig gældende for vejområdet. Herefter kommer dagtilbudsområdet med 11 procent og kultur- og fritidsområdet som udgør 10 procent af det samlede anlægsbehov.

Fordelingen afspejler ifølge Kurt Houlberg de igangværende demografiske ændringer, hvor der i flere kommuner kommer flere småbørn og deraf også flere skolebørn i de kommende år. Han er dog samtidig overrasket over, at veje og kultur- og fritidsområdet er så højt prioriteret.

»Når man generelt spørger politikere og borgere om, hvor der er behov for at bruge flere penge, så peger de typisk på de store velfærdsområder. Så på den måde falder det i øjnene, at veje og kultur og fritid ligger så relativt højt. Men en række kommuner må jo vurdere, at der nu er så stort efterslæb på vejene og kultur- og fritidstilbuddene, at der er behov for øgede anlægsaktiviteter,« siger Kurt Houlberg.

I Silkeborg handler anlægsønskerne i høj grad om at kunne levere ordentlige velfærdsydelser til borgerne, også når der bliver flere i de kommende år. Men også infrastruktur og kultur og fritid er vigtige parametre, forklarer borgmester Steen Vindum.

»Det væsentligste er jo, at vi kan passe børnene, og at der står klasseværelser klar til dem, når de kommer dertil, ligesom vi skal passe de ældre. Samtidig er infrastruktur også vigtig, når man laver nye store udstykningsområder. Der skal jo være veje, cykelstier, gangstier etc., der fungerer, ligesom der er brug for idræts- og kulturfaciliteter. Det løber altså også hurtigt op,« siger Steen Vindum.

Udover at kunne tilbyde tidssvarende velfærdstilbud, så giver anlægsinvesteringerne også mulighed for at komme med grønnere løsninger. I undersøgelsen forventer eksempelvis 85 procent af kommunerne i nogen, høj og meget høj grad at foretage energirenoveringer på skoleområdet, mens det er 82 procent på dagtilbudsområde.

For KL-formand Jacob Bundsgaard er der heller ingen tvivl om, at en høj anlægsramme er nødvendig for at sikre kommunernes muligheder for at bidrage til CO2-reduktionen.

»Kommunerne er en af de største bygningsejere, så der er et stort potentiale for at rykke på den grønne omstilling, og kommunerne er allerede i gang.  Der bliver fx investeret i energieffektiviseringer, når der bygges nyt og renoveres, og der bliver derudover arbejdet med klimatilpasninger. Den vej skal vi fortsætte ud af, og det er jo yderligere et argument for, at anlægsloftet forbliver højt,« siger Jacob Bundsgaard.

I Silkeborg har energirenovering længe været tænkt ind i anlægsinvesteringerne, forklarer Steen Vindum.

»Når vi renoverer en skole, så er det jo også fordi, at det ud fra et klimamæssigt synspunkt ikke giver mening for os at have gamle utætte bygninger. Så dem gør vi, hvad vi kan for at energirenovere, og vi starter der, hvor pengene kommer hurtigst hjem. Det er en strategi, vi har haft i mange år.«

At kommunerne kaster sig over klimavenlige løsninger, når de renoverer, giver ifølge Kurt Houlberg god mening, også selvom man ikke bare kan forvente en økonomisk gevinst.

»Det er svært at sige noget generelt om, hvad de driftsmæssige potentialer er ved anlægsprojekter, da det vil afhænge rigtig meget af, hvad det er for konkrete anlægsprojekter. Der kan også være en meget lang tidshorisont i forhold til den samlede rentabilitet. En ny og klimavenlig skole kan give bedre faciliteter og CO2-reduktion, og måske vil man på længere sigt kunne spare nogle forbrugsudgifter. Jeg tror dog, at man generelt skal være varsom med at tænke økonomiske besparelser på el, vand og varme som hovedargumentet for et anlægsprojekt,« siger Kurt Houlberg.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk