13. januar 2021

Nordjysk samtaleforsøg giver plads til faglighed og mere fleksibel indsats til ledige

KL foreslår en modernisering af modernisering af beskæftigelsesindsatsen, som blandt andet betyder, at det skal være muligt at give et mere individuelt tilpasset samtaleforløb i jobcentrene. Den del har man i et frikommuneforsøg haft gode erfaringer med i Vesthimmerland Kommune. De ledige er tilfredse, og de ansatte oplever en langt større tillid til deres faglighed.

KL er på banen med et nyt forslag om en nærhedsreform på beskæftigelsesområdet, som skal give mere tillid og spillerum til borgere, virksomheder, jobcentre og a-kasser og introducere et virtuelt jobunivers til de stærkeste ledige. Forslaget er også et opgør med proceskrav, der blandt andet betyder, at nyledige skal indkaldes til samtale i jobcentret mindst seks gange det første halve år. KL vil i stedet skabe større frihed til, at medarbejderne kan vurdere, hvem der skal støttes med løbende samtaler, og hvem der i højere grad er selvhjulpne og kan støttes via et virtuelt jobunivers.

Større frihedsgrader er et kernepunkt i det nordjyske frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet, og et af forsøgene går ud på at fjerne en stor del proceskravene til samtalerne i jobcentret. I Vesthimmerland Kommune har man været med siden 2016. Og her er erfaringerne gode. En nylig evaluering viste, at forsøgene har forbedret eller i hvert fald fastholdt jobcentrenes resultater som hidtil, at der generelt set er en lille øget tilfredshed blandt borgerne, og at medarbejderne i høj grad er blevet motiveret og i højere grad har anvendt deres faglighed til en meningsfuld indsats i dialog med borgerne.

»Noget af den kritik, der har været af beskæftigelsesindsatsen og -lovgivningen, er jo, at det er blevet en fabrik, hvor det meningsskabende er blevet taget ud. Jeg synes, at de her frikommuneforsøg viser, at vi godt kan putte meningen tilbage i beskæftigelsesindsatsen og samtidig bevare de gode resultater,« siger Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef I Vesthimmerland Kommune.

Konkret svarer 90 procent af medarbejderne, at frikommuneforsøget har bidraget til et arbejde, der er mere meningsfuldt og øger motivationen, 91 procent vurderer, at forsøget har øget tilliden til deres faglige skøn i arbejdet, og 95 procent mener, at forsøget har bidraget til at styrke kvaliteten i indsatsen for borgerne.

I Dansk Socialrådgiverforening har man fulgt frikommuneforsøgene og mener også, at de er et godt pejlemærke for, at det giver mening at lempe yderligere på reglerne i beskæftigelsesindsatsen.

»De nordjyske forsøg har i bred forstand vist, at det er godt, når man slipper styringen fra centralmagten fri og gør det op til kommunen, ledelsen og den enkelte medarbejder at lave den rigtige indsats, så man sikrer, at man bruger den rigtige faglighed over for de problemer, borgeren har. I en tid, hvor man ser en mistillid til især jobcentrene, er det vigtigt at forfølge sådan nogle resultater, som viser, at man kan gøre det på en anden måde,« siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Den faglige vurdering i centrum

Lone Lollesgaard er især glad for, at evalueringen viser, at medarbejderne oplever, at der er blevet mere plads til den faglige vurdering. Den faglig vurdering er for hende helt central, når der er færre krav til processen.

«Grundlæggende giver vi en metodefrihed tilbage til sagsbehandleren, der får mulighed for sammen med borgeren at vurdere, hvilke skridt der er de rigtige for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi gerne have en værktøjskasse med så mange værktøjer som overhovedet muligt, så vi kan tage de ting op, der giver mening. Det handler blandt andet om muligheden for at vurdere, hvornår det er tid til en samtale, og om den skal være på telefon eller et fysisk møde,« siger Lone Lollesgaard.

Det er blandt andet den mulighed, KL foreslår bliver bredt ud til alle landets jobcentre, når det handler om dagpengemodtagerne. Tanken er, at det giver mulighed for at prioritere lidt færre samtaler til dem, der kan selv, og mere hjælp til dem, der løbende har brug for en hånd i ryggen.

I Dansk Socialrådgiverforening er håbet også, at der lempes yderligere på loven om aktiv beskæftigelsesindsats.

»I dag er vi meget låst af LAB-lovens bestemmelser. Både i forhold til, at ledige skal indkaldes til samtaler på jobcentret, som ikke giver mening, og i forhold til regler om de tilbud, der skal gives til dem. Vi efterlyser noget faglig handlefrihed, så vi sammen med den ledige kan finde de rigtige løsninger, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse og selvforsørgelse,« siger Mads Bilstrup.

Der er mere at komme efter

Lone Lollesgaard, Vesthimmerland Kommune, understreger, at selvom der er brug for mere tillid til de ansattes skøn, så tager kommunerne stadig ansvaret.

»Det kræver faglig ledelse og nærledelse. Det handler jo ikke om, at vi giver det fuldstændig frit, så den enkelte medarbejder kan gøre, hvad de vil. Det handler om, at vi stadig har nogle mål om at bringe borgeren tættere på eller helt ud på arbejdsmarkedet. Det er de mål, vi forfølger,« siger Lone Lollesgaard.

Hun tror samtidig på, at resultaterne på længere sigt bliver bedre, hvis nogle af de mest rigide regler fjernes.

»Forsøgene viser, at vi kan løse den opgave på en mere meningsfyldt måde, og når det lykkes, så får vi også en større motivation fra borgeren. Jeg tror på, at vi på den her måde på længere sigt kan opnå mere holdbare resultater, fordi borgeren i højere grad kommer med som en aktiv medspiller,« siger Lone Lollesgard.

At erfaringerne er gode i Vesthimmerland, betyder dog ikke, at man er tilfreds med tingene, som de ser ud i dag. Her er anbefalingen, at man genbesøger de oprindelige ansøgninger, da der var mange ønsker, som man ikke endte med at få lov til i det forsøg, der kører nu. Og så skal man heller ikke tro, at alt blev godt, selv om beskæftigelsesloven blev forenklet sidste år.

»Frikommuneforsøgene blev sat i gang, før forenklingen af beskæftigelsesloven kom, og fordi den nu er kommet, siger nogle, at så er den sag løst. Men der må jeg bare sige, at vi kun har lagt ét enkelt forsøg ned som konsekvens af forenklingen, og det er fordi, at alle de resterende forsøg går langt videre end den forenkling, der er lavet. Der er mere at komme efter,« siger Lone Lollesgaard.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk