13. januar 2021

Ledige får lige mange samtaler i jobcentret uanset deres jobchancer

Selvom der er stor forskel på, hvor svært forskellige grupper af dagpengeledige har ved at finde et arbejde, så er der stort set ikke forskel på, hvilken samtaleindsats de får i jobcentret. Reglerne er nemlig meget klare, men det er for ufleksibelt, at betyder, at det er svært at prioritere flest samtaler til dem, der har mest brug for det, lyder det fra flere parter.

Regler stiller meget rigide krav til jobcentrene om, at alle nyledige skal indkaldes til mindst seks samtaler i jobcentret i løbet det første halve års ledighed, men det betyder, at indsatsen bliver ens for alle grupper, selvom der er enorm forskel på deres jobchancer.

En ny Momentum-analyse viser, at der i 2019 i gennemsnit blev givet 7,7 samtaler per års dagpengeledighed til de forsikrede ledige, og at der er meget små udsving uanset om der er stor eller lille ledighed i gruppen. Designuddannede topper med en ledighedsprocent på 20 procent og fik i gennemsnit 7,9 samtaler per års dagpengeledighed, mens sygeplejersker, der ligger helt i bund med en ledighed på knap 1 procent, fik 7,2 samtaler.

GrafikGrafik, der viser forholdet mellem ledighedsprocent og samtaleintensitet i jobcentret

Det er ikke en optimal udnyttelse af ressourcerne i jobcentrene, at man ikke kan variere indsatsen mere, mener Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

»Samtaler er et rigtig godt værktøj til at få ledige i job, men vi skal væk fra at holde samtaler for samtalens skyld. Vi skal derfor bruge samtalerne klogere og mere fleksibelt, end vi gør i dag. Det gælder også i forhold til at prioritere færre til dem, der selv kan finde et job, og flere til dem, der har brug for en mere håndholdt og personlig indsats. Der er brug for langt mere tillid og spillerum til borgere, virksomheder og jobcentre, og det rimer ikke på rigide krav bestemt fra centralt hold,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Derfor foreslår KL, at de jobparate, som efter en indledende personlig samtale med en jobcentermedarbejder vurderes til at kunne betjene sig selv i et nyt virtuelt jobunivers i den første del af ledighedsperioden, i overvejende grad skal gøre det, mens resten fortsat skal have personlig støtte. I det virtuelle jobunivers vil man kunne sammensætte et forløb, der passer til éns behov og for eksempel stille spørgsmål til en digital assistent døgnet rundt eller chatte med en jobcentermedarbejder. Ligesom der vil være mulighed for hjælp til udformning af CV og ansøgninger og forberedelse til jobsamtaler og give et overblik over de mange tilbud til ledige i egen eller andre kommuner.

»Det skal ikke opfattes som en discountversion af den nuværende indsats, og der vil stadig være plads til personlige samtaler, når det er nødvendigt. Tilbuddet skal være et andet og indeholde helt nye typer tilbud og værktøjer og være tilgængeligt, når behovet er der. Og så er det klart, at både ledige uden de nødvendige digitale kompetencer og ledige med stor risiko for langtidsledighed skal visiteres til et personligt kontaktforløb,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han tilføjer, at det ikke er en færdig løsning, så den konkrete model skal drøftes med regeringen, Folketinget, arbejdsmarkedets parter og øvrige relevante aktører.

Standardtilgang er et problem

Dorte Caswell, professor på Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser på Aalborg Universitet, mener, at Momentums analyse viser, at kravet om et fast antal samtaler giver for meget ensretning i indsatsen.

»Borgerne i jobcentret er en enormt bred gruppe med meget varierende udfordringer, men de nuværende regler kan betyde, at der er større fokus på at sætte kryds ved, at man har holdt en samtale, end på indholdet i samtalen. Den her homogene standardtilgang, er et af de store problemer, som der for mig at se bør gøres op med,« siger Dorte Caswell.

Grafik, der viser forholdet mellem ledighed og samtaleintensitet i de største uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, understreger, at det er vigtigt, at forsikrede ledige ikke sendes direkte ind i virtuelt univers, før de er blevet screenet, men grundlæggende synes han også, at der er behov for et opgør med det faste antal samtaler.

»Det bør være en individuel faglig vurdering af den ledige, som angiver hvor mange samtaler, i hvilken rækkefølge og i hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes. Vi skal sætte kræfterne ind for de faggrupper, der er ledighedstruede og i risiko for at falde ud af dagpengesystemet, mens grupperne med lav ledighed ikke behøver hovedløst at blive indkaldt til samtaler, når vi godt ved, at de kommer i arbejde lige om lidt,« siger Mads Bilstrup.

Momentums analyse viser, at 63 procent af alle samtaler gives i det første halve års ledighed, mens kun syv procent af samtalerne gives til personer, som har været ledige i halvandet til to år.

Kurvediagram, der viser, at samtaleintensiteten er mest intensiv i begyndelse af a-dagpengemodtageres ledighedsforløb

Også i Danske A-kasser er direktør Verner Sand Kirk helt enig i behovet for at gøre op med samtalekravet, som det ser ud i dag, og ser også perspektiver i en digital løsning i beskæftigelsesindsatsen

»De benhårde proceskrav gælder især de nyledige, og der kunne frigøres mange ressourcer ved at gøre indsatsen mere digital for dem, så vi i stedet kan bruge mere krudt på dem, vi tror, har et problem, og dem der er blevet langtidsledige. Det er ikke forkert at have samtaler, og enhver ledig, der har brug for en ordentlig samtale, coaching eller andet skal have ret til det. Men i dag har vi noget, der minder mere om en pølsefabrik end om noget, der bygger folk op, og det fungerer ikke,« siger Verner Sand Kirk.

Han mener desuden, at opgøret med de nuværende samtalekrav også bør også give større frihed i sammenspillet mellem a-kasser og jobcenteret, så jobcentrene får mulighed for at overlade mere af kontaktforløbet til a-kasserne, og dermed frigøre ressourcer til at gøre mere for de svageste ledige

S: Værd at diskutere

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller mener, Momentums analyse bør give anledning til eftertanke, men vil ikke love ændringer.

»Samtalekravene ligger jo i lovgivningen om den aktive beskæftigelsesindsats, som vi ikke kan ændre alene. Dem, der har været med til at lave loven, skal være enige om, at det vil være en god idé at differentiere. Det ligger der ikke umiddelbart nogle tanker omkring, men jeg synes, at den her undersøgelse viser, at det i hvert fald kan være værd at diskutere,« siger Henrik Møller.

For de Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa er det vigtigt, at et ændret samtalekrav ikke går udover beskæftigelsen, men derfra ser hun positivt på en mere fleksibel løsning.

»Folk skal tilbydes den vejledning og aktivering og de samtaler, som giver mening ud fra, hvem de er, deres uddannelsesmæssig baggrund, og hvordan ledigheden er på deres felt. Selvfølgelig skal der være nogle politisk besluttede rammer, men der skal også være en frihed til, at sagsbehandlerens faglighed kan komme i spil i forhold til den enkelte lediges behov,« siger Samira Nawa.

Koordinatdiagram

Hun er også positiv over for et nyt digitalt tilbud til de mest selvkørende ledige.

»Det lyder rigtig spændende, men det er rigtig vigtigt, at de nyledige bliver mødt personligt første gang, så man derfra kan vurdere, om det er en, der er mere selvkørende eller skal have en hånd i ryggen hele vejen igennem. Det er nogle spændende tanker, som vi er klar til at tænke med på,« siger Samira Nawa.

Henrik Møller (S) mener også, at det kan give god mening at indføre et digitalt tilbud til de stærkeste ledige.

»Jeg synes ikke, at det lyder helt på månen. De af os, der har været tvunget ind i et virtuelt univers den seneste tid, kan jo også se, at noget virker, mens andet ikke kan afløse den fysiske kontakt. Det er vigtigt, at vi kommer videre, og allerede nu er der vel erfaringer, der viser, at vi kan bruge virtuelle løsninger meget mere, end vi har gjort før, så jeg synes ikke, det lyder helt tosset, det KL kommer med,« siger Henrik Møller.

Professor Dorte Caswell ser også perspektiver, men det er vigtigt, at det bliver med den indledende vurdering af, om det passer til den enkelte ledige, som KL foreslår.

»Digitalisering vil sagtens kunne være et meget mere anvendt redskab, men det er nødt til at være efter et kvalificeret skøn og ikke som standard. Det er især bekymrende, hvis man forventer at kunne spare penge på det, for det er ikke det digitale i sig selv, der kan frigive ressourcer, det vil også kræve prioriteringer af indsatsen, hvilket igen vil kræve en høj grad tillid til systemet, medarbejdere og borgere,« siger Dorte Caswell.

Og netop tillid er et begreb, som der er mangel på i beskæftigelsesindsatsen.

»Lige siden kommunalreformen har vi haft et landspolitisk niveau, som har udlagt beskæftigelsesindsatsen til en kommunal organisation, som man dybest set ikke har tillid til, og derfor er der lagt en masse styringsstrukturer ind for at sikre, at de så alligevel makker ret,« siger Dorte Caswell.

Også Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, peger på tillid som et nøglebegreb, når man skal ændre på beskæftigelsesindsatsen.

»Hvis man kan huske statsministerens forrige åbningstale, så talte hun meget om nærhedsreform og tillid til borgerne og de offentligt ansatte. Og lige netop her skal regeringen gå ind og vise tillid til de ansatte på landets jobcentre og de ledige. Man skal stole på den viden og de kompetencer, medarbejderen har, og på den viden den enkelte borger har om sit eget liv, og så skal man lade dem sammen finde den bedste løsning,« siger Mads Bilstrup.

S-ordfører Henrik Møller siger, at han har tillid til kommunerne og de ansatte i jobcentrene, og erkender, at det er nødvendigt at se på reglerne for beskæftigelsesindsatsen. Særligt fordi en del af finansieringen af Arne-pensionen er, at jobcentrene skal spare 1,1 milliarder.

»Men det er klart, at vi skal levere på nogle rammer for, at det kan lade sig gøre, for ellers er det jo det samme som at sige, at man har lavet for lidt, og det er jo ikke tilfældet. Jeg tror, at en ting, som vi bliver nødt til at kigge på er, hvilke rammer, vi skal ændre eller fjerne for, at man kan nå det her mål,« siger Henrik Møller.

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen, ragj@kl.dk og jjr@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, chefkonsulent, KL’s Analyse- og Makroenhed

Analyse