19. maj 2020

Stor stigning i udgifterne til voksne med handicap og psykisk sygdom

Udgifterne til voksne med handicap og psykiske sygdomme er på bare et år steget med 700 millioner kroner. Samtidig fortsætter antallet af personer med en psykiatrisk diagnose ifølge en ny Momentum-analyse med at stige. I Danske Handicaporganisationer efterlyser man bevillinger, der følger med antallet af brugere, og udfordringerne med at få økonomien til at hænge sammen bliver da også et vigtigt tema i økonomiforhandlingerne med regeringen, lyder det fra KL’s formand.

På bare et år er kommunale udgifter til voksne med handicap og psykisk sygdom steget med 700 millioner kroner, så man i 2019 brugte 34,2 milliarder kroner på området. Det viser en gennemgang af de kommunale regnskaber, Momentum har foretaget.

Roskilde Kommune er en af ​​de kommuner, der mærker udfordringerne med at få økonomi til hænge sammen på området. Her har man i 2020 øget budgettet med 35 millioner kroner svarende til det merforbrug, man havde i 2019. Udviklingen skyldes ifølge direktør for Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune, Mette Heidemann, især en markant stigning i antallet af personer, der får en psykiatrisk diagnose.

»Vi ser især en stor tilgang af unge med forskellige former for diagnoser, og det er det, der presser vores økonomi allermest. Flere bliver diagnosticeret som børn eller unge og har fortsat behov for hjælp som voksne, men der kommer samtidig også flere, som får en eller anden form for sindslidelse eller psykisk sårbarhed, når de er færdige med deres ungdomsuddannelse eller skal i gang med voksenlivet. Samtidig har de oftere flere forskellige problemer så som psykiske problemer og et misbrug samtidig,« forklarer Mette Heidemann.

Grafik der viser, ved antallet af 18 + årige med en psykiatrisk diagnose er steget fra 197.946 i 2013 til 248.467 i 2019

Nye tal viser da også, at antallet af voksne med en psykiatrisk diagnose fortsat stiger. Fra 2018 til 2019 er der således kommet over 6.000 flere. Dermed har 248.467 18+-årige en psykiatrisk diagnose, mens det kun var 197.946 i 2013.

Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er ikke overrasket over, at udgifterne til voksne med handicap og psykisk sygdom er et af de kommunale områder, der er steget mest. Han gør det samtidig klart, at kommunerne også må regne med en fortsat øget efterspørgsel på området i de kommende år.

»Antallet af psykiatriske diagnoser har især været stigende i børne- og ungdomsgrupperne, og de begynder  nu at blive en del af voksenområdet, samtidig med at der er relativt flere unge mennesker og yngre voksne, som bliver diagnosticeret. Så der vil både nu og fremadrettet være en del af disse borgere, der vil få brug for en kommunal indsats,« siger Kurt Houlberg.

Han pointerer, at vi samtidig ser en glædelig udvikling, hvor flere med et handicap som for eksempel Downs Syndrom lever længere. Men økonomisk betyder det så også, at de har behov for støtte igennem længere tid end tidligere.

Grafik der viser, ved antallet af personer med mindst én psykiatrisk diagnose pr. 1.000 personer i perioden 2014 til 2019, grundlæggende er de unge mellem 15 og 17 samt voksne mellem 18 og 39 år.

Det er især iblandt de yngre, der er sket en stigning i andel af personer med en psykiatrisk diagnose. I 2014 var det 67 ud af 1.000 15-17-årige, der havde en psykiatrisk diagnose, mens det var steget til 88 i 2019. For de 18-39-årige er det steget fra 68 til 83, mens stigningen for de 40-64-årige har været fra 42 til 47. For de 65+-årige har antallet stået stille på 22.

Økonomisk udfordring i mange kommuner

I Danske Handicaporganisationer er formand Thorkild Olesen glad for, at der bliver brugt flere penge på området, men efterlyser alligevel, at der bliver afsat flere penge, så økonomien følger med udviklingen i antallet af personer, der har brug for hjælp.

»Vi har igennem mange år oplevet, at området er blevet udsultet. I forbindelse med finanskrisen blev der lavet en hård opbremsning, hvor udfordringerne skulle håndteres inden for den økonomiske ramme, der er. Så selv om mange flere har fået brug for hjælp, så er pengene ikke fulgt med, og der er derved blevet færre penge per person. Det skal der rettes op på,« siger Thorkild Olesen.

Han opfordrer derfor regeringen til, at man i økonomiforhandlingerne med kommunerne finder ekstra penge til handicap- og psykiatriområdet.

»Jeg kan se, at den politiske intention i udligningsreformen er, at der skal komme velfærd til hele landet også på handicapområdet. Jeg håber, det bliver fulgt op med ekstra penge til området i økonomiforhandlingerne. Samtidig er man også nødt til at se på budgetlovens restriktioner og kommunernes serviceramme, hvis det for alvor skal batte. For det nytter jo ikke, at man giver penge ud, hvis kommunerne ikke må bruge dem,« siger Thorkild Olesen.

Grafik der viser udgiftsudviklingen fra 2018 til 2019 fordelt på centrale indsatser på det specialiserede voksenområde. Botilbud og Socialpædagogisk støtte er 342 millioner kroner steget mest.

I KL er formand Jacob Bundsgaard også meget opmærksom på udviklingen og understreger, at det bliver et vigtigt punkt i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2021.

»Det er bekymrende, at vi i disse år ser en stor stigning i antallet af borgere, der har det så dårligt, at de har brug for hjælp. Der er ingen tvivl om, at de svageste borgere i vores samfund skal have den rette hjælp. Men vi må også sige, at udgifterne sætter kommunerne landet over under pres, selv om der bliver prioriteret meget skarpt på området. Det er en uholdbar situation, og det ser jo desværre ikke ud til, at færre vil få brug for hjælp fremover,« siger Jacob Bundsgaard.

Han lægger derfor op til en drøftelse af, om de nuværende rammer og redskaber er de rette i forhold til at kunne leve op til de forventninger, der er til indsatserne på handicap- og psykiatriområdet.

Graf der viser, at udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget fra 33,5 milliarder kroner i 2018 til 34,3 milliarder kroner i 2019.

Ifølge professor Kurt Houlberg bliver det også nødvendigt at diskutere, hvilket serviceniveau man både nationalt og lokalt ønsker at tilbyde på området, da psykiatri- og handicapområdet ikke er det eneste område, der oplever et øget pres i disse år.

»Det er en svær økonomisk prioritering, som også spiller ind på økonomiforhandlingerne. Hvordan vil man prioritere det i forhold til serviceniveauet på andre områder, hvor der også er ønsker og behov. For det gælder både dette og andre områder som ældreområdet, at selv om der bliver brugt flere penge samlet set, så er der også flere borgere, der har behov for at få del i de tilbud, der er på det pågældende område,« siger Kurt Houlberg.

Skift i tankegang

Tager man de økonomiske briller på, er handicap- og psykiatriområdet, sværere at forudsige og styre end andre velfærdsområder, forklarer Kurt Houlberg.

»Det skyldes blandt andet, at der er relativt færre personer, der modtager tilbud, og der er relativt dyrere enkeltsager. Enkelte personer betyder derfor meget mere på det her område end på de klassiske store velfærdsområder som folkeskole, dagtilbud og ældreområdet.«

Han påpeger, at man derfor i en økonomisk styringsmæssig sammenhæng skal være påpasselig med at have en visitationspraksis, hvor det, at man har en bestemt diagnose, automatisk udløser en bestemt form for indsats med en bestemt kvalitet.

En omfattende analyse fra sidste år viser, at der fra 2015 til 2018 skete en stigning i antallet af 18+-årige, der bor i et botilbud eller modtager socialpædagogisk støtte fra 59.000 til 64.000. Og dykker man længere ned i regnskabstallene, så er botilbud og socialpædagogisk støtte da også områder, der er steget mest fra 2018 til 2019.

I Roskilde Kommune har man ifølge direktør for Social, Job og Sundhed, Mette Heidemann, fokus på, hvordan de udvikler støtteapparatet og tankegangen i forhold til den enkelte bedst muligt. Det gælder ikke mindst i forhold til de unge med en psykisk sygdom.

»Hvis vi forlænger verden med brædder, så kommer vi til at tilføre området vanvittigt mange penge. Folk skal have den hjælp, de har brug for, men man skal også turde differentiere. Nogle kan reelt ikke klare sig selv, andre har måske kun behov for hjælp i en periode, mens andre mere har brug for hjælp til, hvordan de kommer til at bo i deres liv,« siger Mette Heidemann og uddyber:

»Det kan være en 25-årig, der er mislykket med et par uddannelser, er dårlig til at styre sin økonomi, ikke har lært at lave mad etc. og derfor pludselig står med håret i postkassen. Så kan tingene godt ramle sammen, og man kan blive ramt psykisk. Der har svaret traditionelt i systemet været, at så visiterer vi dig til et midlertidigt botilbud eller sørger for, at du får noget støtte derhjemme, men det vil vi gerne forsøge at bryde. For helt reelt er der jo meget få unge mennesker, der har lyst til at blive klientliggjort.«

Graf der viser, at antal personer der bor i botilbud eller modtager socialpædagogisk støtte er steget fra 59.150 i 2015 til 64075 i 2018

Man arbejder derfor blandt andet med en ny måde at møde de unge på, som man i øjeblikket kalder ungehøjskolen, da tanken er, at man kan være der i eksempelvis 3, 6 eller 12 måneder, men lagt an på en sådan måde, at man ikke er visiteret til et midlertidigt botilbud, som man ofte får rigtig svært ved at komme hjem fra.

Som et led i den nye tilgang har man lavet et åbent rådgivningstilbud.

»Det åbnede for halvandet år siden, og allerede nu har vi haft 5.000 henvendelser, så der er i hvert fald rigtig mange, som gerne vil have hjælp til noget. Men de vil ikke nødvendigvis ind i et kommunalt støtteforløb, som de måske heller ikke har behov for,« siger Mette Heidemann.

For KL-formand Jacob Bundsgaard er der heller ingen tvivl om, at det er en kontinuerlig opgave at optimere tilbuddene på handicap- og psykiatriområdet, så det understøtter livskvaliteten for den enkelte bedst muligt.

»Det er et meget differentieret område, som kalder på mange forskellige løsninger. Vi har allerede i dag et stort fokus på forebyggelse, rehabilitering og tidlige og sammenhængende indsatser, så vi der, hvor det er muligt, får taget problemerne i opløbet eller i videst muligt omfang giver dem støtte til at kunne klare deres eget liv. Det kan være i forhold til de unge med psykiske vanskeligheder, som vi måske ved at yde hjælp og støtte i en periode kan få tilbage og klare sig selv,« siger Jacob Bundsgaard.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 8 - 19. maj 2020.pdf