19. maj 2020

Kommunale tage kan rumme tusindvis af solcelleanlæg, men særregler bremser dem

Kommunerne ejer knap 8 ud af 10 af alle offentligt ejede bygninger i Danmark, men i modsætning til staten og regionerne skal de overholde bureaukratiske regler, før de må sætte solceller på dem. Det bør laves om, lyder det samstemmende fra borgmester, KL og SF, men regeringen tøver.

Tagene på skoler, idrætshaller og rådhuse over hele landet kunne potentielt set hver dag producere grøn strøm fra solceller, men der bliver ikke sat nogen op i disse år. Potentialet er ellers stort, for kommunerne er med stor afstand landets største offentlige bygningsejer. De råder over hele 82 procent af de knap 17.800 bygninger med et grundplan på mindst 500 kvadratmeter, som er den størrelse, hvor det for alvor giver mening at opsætte solcelleanlæg, mens staten ejer 11 procent og regionerne 7 procent.

Cirkeldiagram, der viser, at kommunerne ejer 82 procent af de offentligt ejede bygninger på mindst 500 kvadratmeter, mens staten ejer 11 procent og regionerne 7 procent.

I årene 2010 til 2013 gik det rigtig hurtigt med at opsætte solceller i kommunerne, og for eksempel blev antallet næsten fordoblet fra 440 i 2012 til 821 i 2013. Men siden 2013 er opsætningen af nye solcelleanlæg gået langsommere og langsommere, og i hele 2019 blev der ifølge tal fra Energistyrelsen ikke opsat et eneste nyt kommunalt ejet solcelleanlæg. Det på trods af, at produktionen af solenergi skal tidobles inden 2030 ifølge Klimapartnerskabet for energi og forsyningssektoren.

Årsagen er, at kommunerne siden 2013 i modsætning til stat og regioner har skullet leve op til særregler, som betyder, at anlæggene skal drives som forsyningsvirksomheder og sælge strømmen til de bygninger, de sidder på. Det betyder, at der skal betales moms og elafgifter til staten og regninger til revisorer, lige som der skal etableres en bestyrelse og håndteres det papirarbejde, som det kræver at drive en virksomhed.

Kurvediagram der viser, at udviklingen i antallet af kommunale solcelleanlæg er steget fra 45 i 2010 til 1402 i 2020. Dog er tallet ikke steget siden 2019.

Det vækker stor frustration hos borgmester Ole Vive (V) i Faxe Kommune, hvor man har 13 anlæg opsat, hvoraf et ikke engang er sluttet til, fordi kommunen ikke har kunnet få det lovliggjort efter de nuværende regler.

»Vi vil bare gerne producere noget grøn strøm de steder, hvor vi har mulighed for det, uden at det bliver et bureaukratisk mareridt. Men reglerne har betydet, at vi helt har droppet at lave nye anlæg de senere år, og vi kræver ikke særbehandling, det eneste, vi beder om, er at få nøjagtig de samme betingelser som regioner og staten. Vi er jo alle en del af det offentlige,« siger Ole Vive.

Alt tekst: Søjlediagram, der viser, at kommunernes bygninger på over 500 kvadratmeter samlet fylder 16,8 millioner kvadratmeter, mens statens fylder 2  og regionernes 1,9.

Hvis reglerne ensrettes, er potentialet for grøn strøm i kommunerne stort. I SustainSolutions, som administrerer pensionsselskabet PKA’s grønne energifond, der er blandt de største danske investorer inden for energirenoveringer via øget brug af solceller, har man lavet, hvad de selv kalder en konservativ beregning for, hvor meget grøn strøm der ville kunne produceres på kommunale tage. De har kun medtaget bygninger på mindst 500 kvadratmeter og lagt til grund, at kun en tredjedel af det samlede areal kan bruges. Alligevel kommer de frem til, at anlæggene vil kunne producere 880.200 megawatttimer hvert år, hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion på cirka 175.000 tons, eller det samme som ca. 40.000 flyrejser til og fra Thailand.

»Selv med den her relativt konservative beregning viser der sig et potentiale for grøn energi, som vi simpelthen ikke kan sidde overhørig som samfund. Alle er enige om, at vi skal elektrificere det danske samfund, og vi får behov for al den grønne energi, vi kan producere – også den på tagene. Vi kan ikke dække behovet ved store anlæg på jorden,« siger Jesper Steen, der er Energidirektør i SustainSolutions.

Han peger på en anden stor fordel ved de kommunale tage.

»Den helt store fordel er, at man på relativt kort tid ville kunne sætte solcelleanlæg på mange af de her tage, mens alene projekteringen af markanlæg let tager 3-5 år. Og de anlæg møder meget ofte også stor borgermodstand, fordi de fylder i landskabet, mens færre generes af solceller på et fladt paptag på en kommunal bygning,« siger Jesper Steen.

I Faxe Kommune er borgmester Ole Vive sikker på, at man ville sætte nogle flere solceller op, hvis man finder på en model, hvor bureaukratiet bliver mindsket, og økonomien hænger sammen.

»Så ville vi ikke fravælge solceller helt automatisk. Når vi har bygninger, hvor vi skal tagrenovere, vil vi tænke solceller ind. Det gør vi ikke i dag, fordi det slet ikke kan betale sig. Vi kører ikke en hardcore økonomisk betragtning om, at alle grønne tiltag altid skal kunne betale sig på sidste decimal, men vi har jo en forpligtelse til at passe på borgernes penge, og så hænger det simpelthen bare ikke sammen, som det er i dag,« siger Ole Vive.

Det handler om afgiften

Alligevel er der ikke udsigt til, at regeringen vil åbne for kommunerne i den kommende tid, og det handler om, hvor man får mest for pengene. Det siger Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin.

»Vores vurdering er, at det ikke vil være en god samfundsøkonomisk investering. Hvis vi sammenligner den støtte, som man indirekte ville få i kommunerne, hvis de ikke skulle betale afgifter af solcellestrømmen, med den støtte, som private opstillere får, så ville det være en ulige konkurrence. Vi får mere grøn strøm og mere grøn omstilling for pengene ved at opstille vindmøller og solcelleanlæg på den måde, vi gør i dag gennem udbud,« siger Anne Paulin.

Søjlediagram, der viser, at kommunerne ejer 65744 af de offentligt ejede bygninger i Danmark, mens staten ejer 15428 og regionerne 3410.

Som forklaring på, hvorfor det så kun er kommunerne, der skal være underlagt reglerne, henviser Anne Paulin til, at regionerne driver sygehuse, der skal kunne fungere under nedbrud af strømnettet. De har lov til at have nødgeneratorer stående og må derfor også gerne benytte evt. strøm fra solceller uden at skulle købe det.

»Det giver god mening for regionerne, og der er jo også nogle kritiske funktioner i staten, uden at jeg har læst mig dybt ned i, hvad de principielle overvejelser var, dengang man lavede elforsyningsloven,« siger Anne Paulin.

Til det siger formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard:

»Jeg mener nu også, at der er masser af kritiske funktioner i kommunerne, og helt generelt mener jeg, at den her regel er et urimeligt benspænd for, at kommunerne kan bidrage med en oplagt lokal klimaindsats. Hvis vi skal forebygge klimaforandringerne, er en massiv udbygning af vedvarende energi nødvendig, og kommunale solceller er både et billigt og et hurtigt bidrag. Sådan som regeringen lige nu har skruet reglerne sammen, sætter det alt i stå, og samtidig er det svært at få sat vindmøller op på landjorden på grund af borgermodstand. Det gavner ikke klimaet, « siger Jacob Bjerregaard.

Tabel, der viser, at kommunerne har flest bygninger, der bruges til undervisning og forskning, efterfulgt af daginstitutioner.

SF’s klimaordfører Signe Munk er enig i, at reglerne bør laves om.

»Det giver ikke mening, at man har et forskelligt regelsæt for stat, regioner og kommuner, så der er brug for en harmonisering af det område. Og jeg synes sagtens, at der særligt for de meget store tage kan være fornuft i, at man får udnyttet det og sat solceller op. Derfor er det problematisk, at staten og Folketinget i øjeblikket totalt er bagstopper på det område. Både når det handler om nye investeringer og de eksisterende anlæg,« siger Signe Munk.

I SF har man i sit eget klimaudspil foreslået, at kommunerne fremover skal kunne placere solceller på kommunale bygninger uden noget krav om at oprette et særskilt selskab, men til gengæld betale fuld elafgift for al el, der produceres, idet der gives en støtte på fx 15-20 øre pr. kilowatttime, som solcellerne producerer.

Tabel, der viser, at staten har flest bygninger, der bruges til undervisning og forskning efterfulgt af biblioteker, kirker, museer, teatre og lignende.

Snubletråde for grøn omstilling

I Klimarådets seneste rapport lægges der vægt på, at det offentlige går forrest i den grønne omstilling. Men det er ikke det billede, man efterlades med i sagen om kommunernes mulighed for at sætte solceller op, mener Jacob Bjerregaard.

»Vi står med en situation, hvor en del af det offentlige rigtig gerne vil gå forrest i den grønne omstilling, men holdes tilbage af en anden del af det offentlige. Det sender forkerte signaler til danskerne og kan give et billede af, at den grønne omstilling ikke er så vigtig, som den i virkeligheden er,« siger Jacob Bjerregaard.

Klimaordfører Anne Paulin (S) anerkender, at det udefra ser lidt rodet ud, men står alligevel fast.

»Det, der får den her historie om de kommunale solceller til at se lidt dum ud, er, at folk instinktivt tænker, at det vil være godt at gøre. Men under toppen af isbjerget ligger der alle de her overvejelser omkring, hvordan vi gør det her på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Men det er klart, at hvis man ikke er inde i de komplekse afgiftsovervejelser og vurderinger af, hvordan vi kan få den grønne energi billigst muligt, så kan jeg godt forstå, hvis der er nogen, der synes, at det virker lidt sjovt,« siger Anne Paulin.

Fra det parlamentariske grundlag i SF er tonen dog en lidt anden.

»Lige nu har Christiansborg lagt rigtig mange snubletråde ud for kommunernes grønne omstilling, hvor de her bureaukratiske krav til solcelleanlæggene er et af dem. Jeg synes, at regeringen er for langsom til at få fjernet de benspænd,« siger Signe Munk.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 8, 19. maj 2020.pdf