05. maj 2020

Ledighedskøen vokser i jobcentrene

Ny opgørelse viser, at ledigheden i løbet af covid-19-krisen er steget med mere end 40 procent i flere end hver fjerde kommune. Ingen kommuner går dog fri, og der er behov for, at jobcentrene snart kan komme i gang med beskæftigelsesindsatsen igen, lyder det fra flere sider. Gerne med de fleksible løsninger, man har afprøvet den seneste måned.

Landets jobcentre står allerede nu over for en massiv udfordring. På godt otte uger har den økonomiske krise, som covid-19 har skabt, resulteret i flere 47.000 flere ledige. Ledigheden har ramt hårdt landet over, og i hver fjerde kommune er der endog sket en stigning på over 40 procent. Det viser en ny Momentum-analyse af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for udviklingen i ledigheden fra 8. marts til 30. april. Blandt kommuner med den højeste procentuelle stigning i antallet af anmeldte ledige finder man Vejen Kommune med 52,7 procent og Læsø Kommune med 52,5 procent efterfulgt af Tårnby, Frederikshavn og Skive med henholdsvis 51,3, 49,8 og 49,5 procent.

Kommunalfordelt Danmarkskort der viser udviklingen i antallet af tilmeldte ledige fra 8. marts til 30. april 2020

I Vejen Kommune betyder den rekordstore stigning, at man nu pludselig står med over 1.000 ledige. Så selvom den store stigning delvis skal forklares med, at man kom fra en meget lav ledighed, så er udfordringen stadig meget stor, forklarer Anneth Jensen, afdelingschef i Arbejdsmarkedsafdelingen i Vejen Kommune.

»Vi er et fødevareområde med mange produktionsvirksomheder, men ledigheden er sket inden for er bredt felt, lige fra rengøringspersonale, servicefag, håndværkere, persontransport etc. og desværre er der jo ikke mange jobmuligheder i øjeblikket,« siger Anneth Jensen.

Beskæftigelsesministeriet valgte den 12. marts at suspendere den aktive beskæftigelsesindsats, men det har ikke fået Vejen Kommune til bare at læne sig tilbage. I stedet forsøger man at opretholde kontakten til de ledige, og hjælpe dem via video- og telefonopkald. Samtalerne er frivillige, men de fleste bliver glade for opkaldet og vil gerne have hjælp, forklarer Anneth Jensen:

»Det har overrasket nogle borgere, at vi har kontaktet dem, men de fleste er meget glade og tilfredse både med at vi kontakter dem og med den hjælp de får. De ved, at vi er der og gerne vil hjælpe dem med at komme videre. Karakteren af samtalerne har dog ændret sig lidt, fordi borgerne har brug for at tale om noget andet og er mere sårbare end tidligere. Mange er bekymrede for deres fremtidsudsigter i forhold til den krise covid-19 har skabt.«

I Odense har man også oplevet en voldsom tilgang af ledige, da antallet er steget med over 1.600 personer, og man derfor nu har over 7.000 tilmeldte ledige. Derfor fik man også hurtigt lukket op for telefon- og videokontakt til de ledige, så man kan hjælpe dem i den vanskelige situation, Corona-krisen har bragt med sig, fortæller koncernchef for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Gorm Hedegaard Hjelm Andersen.

»Vi er jo nødt til at tale med de ledige for at finde ud af, hvem de er, anspore dem til at få lavet deres cv, så vi har et billede af deres faglige og personlige kompetencer. Og dem vi snakker med, har modtaget opkaldet positivt og de er glade for, at vi som jobcenter er proaktive og bekymrer os om dem.«

Behov for snarlig genstart af indsats

Det er et godt tegn, at jobcentrene ad frivillighedens vej forsøger at holde sig så meget i gang som muligt, for der er ingen tvivl om, at jobcentrene har og kommer til at have en meget vigtig rolle på det danske arbejdsmarked i den kommende tid. Det mener arbejdsmarkedschef hos Dansk Erhverv Peter Halkjær.

»Jobcentrene spiller en meget vigtig rolle lige præcis nu. Det gjorde de også før, men der var fokus meget rettet mod, at virksomhederne manglede arbejdskraft. Det vil der fortsat være nogle der gør på særlige fagområder, men det særlige fokus for jobcentrene nu vil være at hjælpe den gruppe, der ikke finder job af sig selv.«

Det skyldes især i, at man må forvente at stigende antal danskere bliver ledige i den kommende tid.

»Vi ved, at ledigheden i en rum tid fremadrettet med ret stor sandsynlighed vil være for opadgående. Den første bølge ramte dem, der kunne opsiges med kort varsel. Det er typisk timelønnede. Det vi kommer til at se i næste bølge de kommende måneder er fyringer af dem med funktionærbeskyttelse, hvoraf en stor del har to og tre måneders opsigelse,« siger Peter Halkjær.

Han håber derfor også, at jobcentrenes beskæftigelsesindsats snart bliver genåbnet.

»Det har ikke gjort situationen nemmere, at jobcentrene er blevet lukket ned og der ikke er nogen dato for, hvornår de åbner. Vores medlemsvirksomheder fortæller, at der før lukningen var en hel masse forløb i gang med ledige, der gerne ville være fortsat i et praktikforløb eller et løntilskudsjob og som virksomhederne også gerne ville have fortsat,« siger Peter Halkjær.

Grafik der viser at antallet af tilmeldte ledige er steget fra 131.642 den 8. marts til 178.672 den 30. april 2020

I KL har man allerede opfordret beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at tillade, at store dele af beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner genoptages hurtigst muligt.

»Det vælter i øjeblikket ind med personer, der sådan set ikke har andre udfordringer end, at de er ledige. Dem skal vi hurtigst muligt have i arbejde igen, og selvom økonomien er hårdt ramt i øjeblikket, er der stadig virksomheder, der mangler arbejdskraft, og derfor skal vi bruge alle muligheder for at skabe de rette match,« siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg og fastslår.

»Vi skal bruge ressourcerne der, hvor det giver bedst mening, og det gør vi ikke, hvis vi skal sidde og tælle samtaler og indsatser for at leve op til fokusmål og proceskrav.«

KL har blandt andet foreslået, at de ledige igen skal stå til rådighed og deltage i samtaler og tilbud, men at det skal være muligt at holde jobsamtaler virtuelt, normalt er det et krav, at det sker ved personligt fremmøde, og øvrige proceskrav dispenseres i en overgangsperiode. Beskæftigelsesministeren har dog endnu ikke sat en dato for, hvornår jobcentrene kan genåbne på mere normale vilkår.

Tager hånd om de sårbare

Imens den traditionelle indsats er lukket ned, forsøger man både i Vejen og Odense at arbejde kreativt og fleksibelt. I Vejen har man oprettet en task force, der kontakter udvalgte virksomheder for at få en fornemmelse af kommende mulige fyringer eller behov for nye medarbejdere. Det har ført til flere eksempler på, at ledige hurtigt er kommet videre til nye job. Et eksempel var et byggemarked, der efterspurgte hjælp til at skaffe syv nye medarbejdere. Jobcentret fandt syv ledige og dagen efter meldte byggemarkedet tilbage, at alle syv kunne bruges, og nu var i arbejde.

»Sådan nogle oplevelser er med til at få medarbejderne til at holde hovedet højt, selvom det er en meget udfordrende situation, vi står i,« siger Anneth Jensen.

Tabel der viser, stigningen i antallet af tilmeldte ledige i de forskellige landsdele

I Odense har man gjort sig gode erfaringer med digitale jobsøgningsforløb, og i begge kommuner har man i øvrigt et særligt fokus på at tage hånd om de udsatte ledige.

»Vi ringer til dem, fordi det er vigtigt at finde ud af, om de har det godt, eller om situationen giver anledning til større ensomhed, psykiske problemer, eller om de har svært ved at få taget deres medicin og holde fast i behandlingsforløb,« siger Gorm Hedegaard Hjelm Andersen.

I Vejen har man også haft stor succes med telefon- og videoopkald, men har samtidig givet mulighed for et personligt møde til dem der har brug for det.

»Vi har tilbudt walk and talk-møder til de svage ledige på kanten af arbejdsmarkedet som har haft brug for at komme hjemmefra og tale med nogen, ligesom vores mentorer og vejledere ude på vores tilbud er i kontakt med borgerne og forsøger at hjælpe dem med at fastholde og arbejde videre med deres proces hen mod at blive jobparate,« siger Anneth Jensen.

Lad os bruge de digitale erfaringer

I KL håber man, at man kan bruge den unikke situation, hvor kommunerne har haft mulighed for at afprøve nye løsninger, til at genoverveje hvordan, vi bedst indretter beskæftigelsesindsatsen og reglerne på området.

»Landet over finder jobcentrene på nye løsninger for fortsat at kunne hjælpe de ledige. Alle de gode erfaringer håber jeg vil give anledning til at overveje, om der ikke nogen steder, hvor vi kunne gøre det smartere og bedre. Kommunernes gode erfaringer med digitale løsninger viser for eksempel, at ikke alle behøver at møde op personligt for at have en god samtale, møde i rehabiliteringsteamet, eller deltage i et opkvalificeringstilbud,« siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg.

I Vejen Kommune er et grundigt eftersyn af hvilke proceskrav, der giver mening, når krisen er ovre højt på ønskelisten, fortæller afdelingschef i Arbejdsmarkedsafdelingen Anneth Jensen.

»Jeg kunne tænke mig, at man i højere grad lod indsatsen være op til sagsbehandlerens sunde fornuft, og gjorde det muligt at tage samtalen via telefon eller videoopkald, når det giver mening. Bekymringen for at det vil blive en spareøvelse, giver ikke mening for kommunernes økonomi er jo afhængig af at få folk i beskæftigelse. Så giv os dog muligheden,« siger Anneth Jensen.

Det ønske bakker man op om i Odense, hvor koncernchef for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Gorm Hedegaard Hjelm Andersen også kunne ønske sig, at digitale løsninger, som webinarer og jobsøgningsforløb kunne udgøre et aktiveringstilbud i fremtiden.

»Men på den korte bane, kunne jeg rigtig godt tænke mig, at ministeren lukkede op for virksomhedspraktikker, og løntilskudsansættelser. Det bliver virkelig efterspurgt af virksomheder og ledige. Og hvis man følger den stedlige virksomheds retningslinjer, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre,« spørger Gorm Hedegaard Hjelm Andersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk og Rasmus Giese, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Om undersøgelsen.png

  • PDF

    Momentum nr. 7 - 5. maj 2020.pdf