03. marts 2020

Flere og flere plejehjemsbeboere har glæde af fast læge

I langt de fleste kommuner lykkes det at indføre faste læger på plejehjemmene. Det giver bedre behandling til borgerne, fordi flere sygdomme håndteres før de bliver alvorlige og samarbejdet mellem læger og personale bliver langt bedre. Lægemangel og usikkerhed om økonomien gør det dog svært at finde læger til alle landets plejehjem.

På et hastigt stigende antal plejehjem landet over er den praktiserende læge blevet et meget velkendt ansigt for beboerne, fordi hun kommer på jævnlige besøg. Det er konsekvensen af udrulningen af ordningen med faste plejehjemslæger, der har som mål at sikre færre indlæggelser, bedre medicinering og mere trygge borgere.

Ordningen med fast tilknyttede læger til plejehjemmene blev aftalt mellem regeringen, KL, Danske Regioner og PLO i 2016, og går kort fortalt ud på, at fast tilknyttede læger er nogle timer på plejehjemmet hver uge, hvor de vejleder personalet om symptomer og ændringer i beboernes tilstand, og om behandling og medicinering. Samtidig bruger lægerne tiden på plejehjemmet til almindelige sygebesøg.

Siden opstarten har ordningen bredt sig ud over landet, og det seneste år, er det for alvor gået stærkt. En ny Momentum-undersøgelse viser, at man i 68 procent af kommunerne med udgangen af 2019 havde en fast læge på mindst halvdelen af de lokale plejehjem. Det er en stigning fra 59 procent året før og 28 procent i 2017. Samtidig er andelen af kommuner, hvor der er faste læger på samtlige plejehjem, steget fra 11 procent i 2017 til 35 procent i 2019.

Grafik 1, hvor et søjlediagram viser, at andelen af kommuner, hvor der er faste praktiserende læger på over halvdelen af plejecentrene, er steget fra 28 procent i 2017 til 59 procent i 2018 og 68 procent i 2019.

På plejehjemmet Lundbyescentret i Aalborg har man været med siden 2017, og her er fordelene ved ordningen helt tydelige for plejehjemsleder Marianne Savkov. Især fordi langt de fleste beboere har tilmeldt sig den fast læge, selvom det er valgfrit.

»Før ordningen havde vi 66 borgere og samarbejde med 24 forskellige læger. I dag er i gennemsnit 55-60 af de 66 beboere tilmeldt den nye samme læge. Det er fantastisk, for før skulle vi fange lægen i deres telefontid om morgenen, og der blev man mere bare et nummer i rækken. Sådan er det ikke mere,« siger Marianne Savkov.

Helt konkret gør samarbejdet med den faste læge det muligt at være på forkant, hvis der sker små ændringer i beboernes sundhedstilstand, fordi personale og læge kan tage dialogen løbende.

»Det giver mulighed for at sætte ind tidligere, så man måske kan hindre en indlæggelse. Det kan være så banal en ting som urinvejsinfektion, forkølelse og influenza, hvor man bedre kan tage det i opløbet, så det ikke ender med, at en forkølelse ender med en lungebetændelse, som ældre mennesker kan blive rigtig syge af og i værste fald dø af,« siger Marianne Savkov.

Samtidig øger samarbejdet kvaliteten af den pleje, som personalet på plejehjemmet giver.

»Fordi lægen er her en gang om ugen, giver det god mulighed for sparring med personalet, og de lærer rigtig meget af lægen, fordi man har nogle helt tætte samtaler. Deres samarbejde med lægen bliver langt mere professionelt, og det betyder, at vi sammen finder en retning for, hvordan vi gør det bedst muligt for borgerne,« siger Marianne Savkov.

Grafik 2, hvor et cirkeldiagram viser, at 35 procent af kommunerne har faste læger på alle deres plejehjem, 33 procent har det på over halvdelen af deres plejehjem og 15 procent har det på under halvdelen af deres plejehjem

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er Lise Høyer, formand for Kommuneudvalget, også tilfreds med, at ordningen fortsætter i mange kommuner. Alle parter har været glade forordningen, både plejehjemsbeboerne, personale og læger og det har styrket kvaliteten og samarbejdet.

»De, der kommer på plejehjem, er svært dårlige sundhedsmæssigt. Det er de allermest sårbare borgere, for hvem det er en voldsom belastning at blive indlagt. Med faste læger på plejehjemmene kan man via et tættere samarbejde mellem læge og personale fx bedre lave medicinindsatser, eller have klare retningslinjer ved mistanke om febersygdom eller blærebetændelse. På den måde kan man bedre lave en tidlig indsats og sandsynligvis forebygge indlæggelser,« siger Lise Høyer.

Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Jette Skive er af samme årsager glad for ordningen.

»Social ulighed i sundhed, og hvordan vi skal bekæmpe den, fylder rigtig meget i den offentlige debat i øjeblikket. Her kan vi se, at vi har et redskab, som virkelig gør en forskel for nogle af vores allersvageste borgere. De skal ikke belastes af at transportere sig til lægen, og risikoen for indlæggelser er lavere. Fordelene er mange, og derfor bliver vi i kommunerne ved med at skubbe på for, at flere plejehjem kommer med,« siger Jette Skive.

Svært at udbrede alle steder

Momentums undersøgelse viser, at det har været svært at opnå målet om en fuld udrulning i 2019, som var det oprindelige mål. Som nævnt er det i 35 procent af kommunerne lykkedes at få faste læger på samtlige plejehjem. 33 procent af har kommunerne har en fast læge på mere end halvdelen af deres plejehjem og 15 procent har det endnu kun på under 50 procent af plejehjemmene.

I to procent af kommunerne er man fortsat i dialog med det lokale Kommunalt-Lægelige Udvalg (KLU) om at matche plejehjem og læger, mens man i seks procent af kommunerne har implementeret andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning.

I syv procent af kommunerne, har man måttet sande, at det ikke har været muligt at indgå en aftale med de praktiserende læger.

Grafik 3, der er en tabel, der blandt andet viser, at andelen af kommuner, der har faste læger alle deres plejehjem er steget fra 11 procent i 2017 til 23 procent i 2018 og 35 procent i 2019.

At det har været svært at finde læger til samtlige plejehjem, handler blandt andet om manglen på praktiserende læger. Det mener Lise Høyer fra PLO.

»De steder, hvor det har været mest udfordrende at få aftaler på plads, er typisk der, hvor der er lægemangel. De steder, vil det at påtage sig opgaven som plejehjemslæge være en ekstraopgave, som nogle læger er for pressede til at kunne overskue. Med opgaven påtager man sig ud over konsulentopgaverne også alle de borgere, som bor på plejehjemmet. Det mønster kan jeg genkende fra Region Midtjylland, og jeg tror også, at det er udfordringen i Region Sjælland og i Hovedstaden,« siger Lise Høyer.

Hun henviser til, at henholdsvis 11, 12 og 10 procent kommunerne i Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden ikke har kunnet indgå en aftale med lægerne.

I Ældre Sagen er man bekymret over, at man ikke har fået indført ordningen på alle plejehjem.

»Vi er nervøse for, at udbredelsen vil stagnere eller direkte gå den forkerte vej, hvis der ikke fortsat er politisk fokus på, at plejehjemslæger skal udbredes til alle plejehjem. På baggrund af de gode erfaringer burde både kommuner og læger være mere motiverede for et samarbejde i dag, end da ordningen startede,« siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Det er bestemt ikke manglende motivation, der er årsagen til, at nogle kommuner endnu ikke har aftaler på plads på samtlige plejehjem. Det understreger Jette Skive, KL.

»Alle parter er enige om, at det er til stor fordel for både borgere og personale med en fast læge på plejehjemmene, men der er bare nogle praktiske udfordringer, som gør, at det ikke løses med et snuptag. Først og fremmest skal der jo være læger, der vil påtage sig opgaven, og med den stigende mangel på praktiserende læger, er det nogle steder meget svært at finde. Samtidig skal lægerne jo også betales for deres indsats, og med den usikkerhed, der har været om finansieringen af ordningen, har det ikke været helt enkelt at komme i gang alle steder,« siger Jette Skive.

Usikkerhed om finansiering

Hun henviser til, at der i perioden 2016-2019 blev afsat 100 millioner kroner til en indfasning af ordning. Siden har forligspartierne bag Satspuljens afløser, Reserven, besluttet at afsætte 15 millioner i 2020 og bare 5 millioner kroner i 2021 til ordningen.

Man skal ikke undervurdere, at finansieringen af ordningen har betydning. Det mener Lise Høyer, PLO, der også påpeger, at nogle kommuner er mere økonomisk pressede end andre, og det derfor kan få forskellige konsekvenser, at finansieringen mindskes eller fjernes.

»Finansieringen betyder rigtig meget, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi kommer til at bremse nogle gode initiativer, fordi vi hele tiden skal løbe efter en pose penge. Alle er enige om, at den her ordning er utrolig meningsgivende for alle parter, men hvis pengene forsvinder, får vi for alvor ulighed i sundhed, fordi det nok vil være de mest belastede kommuner, der stopper ordningen, selvom det i virkeligheden er deres borgere, der vil have mest gavn af den,« siger Lise Høyer.

Grafik 4, der er et regionsinddelt Danmarkskort, der viser, at 64 procent af kommunerne i Region Nordjylland har faste læger på over halvdelen af deres plejehjem, mens gælder 79 procent af kommunerne i Region Midtjylland, 68 procent af kommunerne i Region Syddanmark, 53 procent af kommunerne i Region Sjælland og 69 procent af kommunerne i Region Hovedstaden.

I Ældre Sagen anbefaler seniorkonsulent Rikke Hamfeldt, at kommunerne selv prioriterer bevillinger til at fortsætte ordningen, men det er ikke helt enkelt, lyder det fra Jette Skive.

»Selvom det her er en rigtig god ordning, så vil det også være en ordning, der skal findes penge til i budgettet sammen med resten af den velfærd, som kommunerne leverer. Vi er vant til at lave benhårde prioriteringer, men det er frustrerende, når man fra centralt hold etablerer nye tilbud, for så at trække det økonomiske grundlag væk og efterlade forklaringsproblemet hos kommunerne, siger Jette Skive.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 6 - 2020, 3. marts - WT.pdf (1)