04. februar 2020

Lungesygdommen KOL rammer geografisk skævt

Især ældre i Midt- og Vestsjælland, i Nordvestjylland og omegnen af København har KOL, viser ny opgørelse. Sygdommen går hårdt ud over den enkelte, som bliver hyppigere indlagt og kræver øget pleje, jo mere sygdommen udvikler sig. Indførslen af telemedicin viser, at hjælp i nærmiljøet giver borgerne større tryghed og afhjælper nogle af indlæggelserne, men KL-formand efterlyser samtidig en ambitiøs plan for kroniker-området generelt.

På bare 10 år er antallet af 65+årige med den kroniske lungesygdom KOL steget fra 103.000 til 127.725, og det har store konsekvenser for den enkelte, for KOL er en alvorlig sygdom. Den forsnævrer luftvejene og nedbryder lungevævet langsomt over årene og fører til åndenød, pibende eller hvæsende vejrtrækning, hoste og hyppige luftvejsinfektioner. Det anslås, at 5.500 danskere hvert år dør af KOL.

Sygdommen rammer dog geografisk skævt i landet, viser en ny Momentum-opgørelse. For mens det i 20 kommuner er hver ottende eller flere af de 65+årige i kommuner, der har fået diagnosen KOL, så drejer det sig i andre kommuner om mindre end 10 procent. Ser man på et kommunalt Danmarkskort, er det især i de københavnske omegnskommuner, Vestsjælland og Nordvestjylland, at koncentrationen er størst.

I Gladsaxe Kommune har 12,5 procent af borgerne på 65 år og opefter diagnosen KOL, og dermed er Gladsaxe blandt de kommuner med den største andel. Det kan mærkes i kommunen, fordi det er borgere med mange problemer, og de svært ramte udgør i sig selv en stor plejeopgave. Det forklarer Charlotte Holm, daglig leder for sygeplejerskerne i hjemmeplejen og Center på Kildegården i Gladsaxe Kommune.

»Et er de problemer, der er relateret til de respiratoriske problemer, hvor hjælp til medicin og psykisk støtte i forbindelse med angst er fremherskende, men de har også ofte ernæringsmæssige problemer og mobilitetsproblemer. De er ofte hæmmet af at veje for lidt deres vægt, at røre sig for lidt og ikke at kunne kan så meget. Så de er en relativ tung hjemmeplejeopgave med lidt for hyppige indlæggelser,« siger Charlotte Holm og forklarer, at kommunen derfor også forsøger at motivere borgerne med KOL til at indgå i et KOL-og træningsforløb.

»Der er dog en del, som simpelthen ikke orker det, selvom det ville være godt for dem. For jo mindre du bevæger dig, jo svagere bliver du, og jo svagere du bliver, des mindre kan du bevæge dig. Så det er en rigtig ond cirkel at komme ind i. Men det er vanskeligt, for man er mast og orker det ikke.«

Ifølge administrerende direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt, er KOL i dag en meget stor folkesygdom, som sætter et voldsomt præg på de ramtes liv, og i Danmark har vi desværre en af de højeste dødelighedsrater i Europa.

»Borgerne oplever, at åndenøden og smerten ved åndenøden er så tilstedeværende i både deres tanker og handling, at det begrænser dem i deres dagligdag. Det gør, at mange mennesker med KOL både har fysiske og psykiske problemer, og mange ender med at være alene og ensomme,« siger Anne Brandt.

Hun sætter derfor en tyk streg under, at hun ikke mener, at det endnu er lykkedes at komme KOL-patienternes behov ordentligt i møde.

»Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe de mennesker, fra diagnosen bliver stillet, og til livet er slut. Vi ser jo også 20.000 indlæggelser om året, og at 20 procent bliver genindlagt inden for den første måned. Derfor skal samarbejdet mellem regioner, kommuner og praktiserende læger blive bedre, så vi ikke taber de mennesker.«

Hjælp i det nære

Ønsket om at skabe bedre livskvalitet for borgerne med KOL og sænke antallet af indlæggelser var hovedårsagerne til, at de nordjyske kommuner, praktiserende læger og Region Nordjylland i 2012 gik sammen om det treårige projekt TeleCare Nord, hvor en fælles telemedicinsk indsats skulle hjælpe borgeren og nedsætte antallet af indlæggelser. Det lykkedes så godt, at det ikke blot blev implementeret i driften i Nordjylland, men skal udrulles til hele landet.

Helt konkret handler det om, at borgeren får et telekit med hjem, som består af en tablet og et blodtryksapparat, en iltmætningsmåler og en vægt. De sender målinger og svar på et spørgeskema til en sygeplejerske enten i kommunen eller på hospitalet, som kan følge med i udviklingen og skride ind, hvis det går den forkerte vej.

»Men det handler i lige så høj grad om at geare borgerne til at forstå deres egen sygdom og begynde at handle, før sygdommen er blusset så meget op, at den bliver hospitalskrævende,« siger Helen Houmøller Rasmussen, vicekontorchef i TeleCare Nord.

Hun forklarer, at den kommunale sygeplejerske derfor ikke kun oplærer borgeren i, hvordan de kan bruge udstyret, men også hvordan de skal forstå sammenhængen mellem målingerne og deres kost, rygning, motion osv., og hvad de kan gøre ved det.

»Resultaterne viser, at det har fået borgerne til at føle sig mere trygge, og det har været med til at få indlæggelserne til at falde. Det går endda på tværs af social ulighed, hvilket formentlig hænger sammen med, at telemedicin ikke bare er teknik og udstyr, men også omfatter patientuddannelse og oplæring af borgerne i deres egen sygdom og den tætte kontakt mellem den kommunale hjemmesygeplejerske og patienten ude i hjemmet,« siger Helen Houmøller Rasmussen.

KL-formand Jacob Bundsgaard glæder sig over, at den kommunale indsats i telemedicinen har været med til at skabe bedre forhold for KOL-patienterne. Han mener dog også, at der skal endnu mere til, og derfor håber han, at regeringen snarest kommer med en ambitiøs plan for, hvordan en styrkelse af det nære sundhedsvæsen kan afhjælpe det pres på sundhedsvæsenet, som det stigende antal ældre og borgere med kroniske lidelser giver.

»Vi har et stærkt og højt specialiseret sygehusvæsen. Men hvis der også i fremtiden skal være luft til at give borgerne specialiseret behandling, bliver vi nødt til at se på, hvad det er vi tilbyder borgere med kronisk sygdom. Vi skal satse langt mere på at hjælpe borgerne til selv at mestre deres kroniske sygdomme, og vi skal kaste et kritisk blik på, hvilke kontroller og behandlinger borgerne skal have og i hvilket regi, det skal ske. Vi kan ikke bare fortsætte som i dag, hvis sundhedsvæsenet skal kunne håndtere alle de borgere, som får en kronisk sygdom i årene frem,« siger Jacob Bundsgaard og tilføjer:

»Telemedicinen er et godt eksempel på, hvad en styrkelse af den nære indsats kan betyde for borgerne. Vi oplever dog i alt for høj grad, at opgaverne glider over til kommunerne, uden at økonomien følger med, og så udhuler den øvrige velfærd. Derfor har vi foreslået, at vi får en national aftale om, hvordan behandlingen af borgere med kroniske sygdomme omlægges, så vi får de rette faglige og økonomiske rammer for at give borgerne den bedste hjælp,« siger Jacob Bundsgaard.

En tidligere analyse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at borgere med KOL i gennemsnit har dobbelt så mange kontakter til almen praksis og ambulante sygehuskontakter som borgere generelt og godt tre gange flere sygehusindlæggelser. Samtidig har en fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed af antallet af årlige ambulante besøg relateret til KOL vist, at der vil ske en stigning fra 1,2 besøg i 2015 til 2,2 millioner besøg i 2030.

I Lungeforeningen ser man et stort potentiale i udrulningen af det telemedicinske forsøg til hele landet, som hun ser som starten på omlægningen af det danske sundhedsvæsen, men hun løfter også en advarende pegefinger.

»Det kan give KOL-patienterne en bedre behandling, men telemedicin uden et kompetenceløft, bedre samarbejde og arbejdsdeling mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner og økonomisk opbakning vil overhovedet ikke virke, for så er det bare teknologi. Arbejdsmåden er for mig et udtryk for en omlægning af sundhedsvæsenet og en ny samarbejdsform, og det burde derfor ikke bare hedde telemedicin, for det er mere end det og kræver fuld opbakning fra alle parter, hvilket jeg godt kan savne i dag,« siger Anne Brandt.

Stort mørketal

Ringsted Kommune mærker også, at borgere med KOL og andre kroniske lidelser er kommet til at fylde mere og mere. Gennem årene har man udvidet kommunens tilbud til kronisk syge borgere og skal i 2020 i gang med indføre telemedicin i arbejdet med borgere med KOL. Men selvom Ringsted Kommune har en af landets højere andele at 65+årige med KOL, så påpeger funktionsleder for Sundhed og Træning i Ringsted Kommune, Pia Kragh, at der også er en udfordring i at finde borgerne med KOL tidligere.

»De kommer først, når de allerede har en del symptomer og er ret plaget af deres sygdom, så der kunne vi godt tænke os at arbejde mere med tidlig opsporing. I år skal vi blandt andet ud i nogle boligområder og lave opsøgende arbejde i forhold til KOL og type-2 diabetes, så vi kan komme ud og lave den forebyggende indsats, så tidligt som overhovedet muligt,« siger Pia Kragh.

Ifølge Anne Brandt fra Lungeforeningen, kommer den typiske danske KOL-patient da også først i behandling som 68-årig, hvor de er betydeligt syge og har en meget nedsat lungefunktion, og så dør de i gennemsnit som 76-årige.

»180.000 danskere går rundt med KOL og andre lungesygdomme uden at vide det. Så vi har en gigantisk opgave omkring tidligere opsporing. Vi har allerede den nationale lungedag, men der er brug for mere oplysning, ligesom man skal derud, hvor vi ved, risikoen er størst, så vi kan finde de mennesker lang tid før. Der er ingen grund til, at de skal blive så syge, inden de får hjælp, når vi ved, at træning kan hjælpe, og der er gode kommunale træningstilbud,« siger Anne Brandt.

Hun forklarer, at en del af årsagen også skal findes i det faktum, at der stadig er en del skyld forbundet med KOL, og mange føler, det er deres egen skyld, fordi de har haft en uhensigtsmæssig livsstil.

»Derfor skal vi også have gjort op med betegnelsen rygerlunger, som desværre stadig florerer mange steder og endog også i den lægelige verden. Det er så stigmatiserende for den enkelte, og vi kalder det jo heller ikke for wienerbrødsdiabetes.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, specialkonsulent, KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 4 - 3. februar 2020.pdf