10. august 2020

Flere og flere børn begynder i skole som seksårige

Andelen af børn, der begynder i skole det år, hvor de fylder seks år er steget støt siden 2009, så det nu gælder 91 procent af en årgang. Samtidig er andelen af børn, der får udskudt skolestart med et år eller to mere end halveret, men det har dog ikke fået flere til at gå 0. klasse om. Skolelederne synes udviklingen ser fornuftig ud, mens undervisningsordførere fra SF og Venstre ønsker, at flere børn får udskudt skolestarten.

I 2009 blev undervisningspligten udvidet med et år, så alle børn i udgangspunktet skal starte i skole i det år, de fylder seks år. Det har i den grad haft en effekt, viser en ny Momentum-analyse. Sidste år var det 91 procent af alle børn, der begyndte som seksårige, mens det kun var 82 procent i 2009. I samme periode er andelen af børn, der begynder i skole som syv- eller otteårig mere end halveret fra 13 til 6 procent. Det har dog ikke fået andelen af børn, der går 0. klasse om til at stige. Den er nemlig faldet svagt fra 2,8 til 2,4 procent.

Kurvediagram, der viser udviklingen i andel børn, der starter i skole som henholdsvis 6-årige, 7- eller 8-årige, 4- eller 5-årige eller har gået 0. klasse om.

»Det er en markant udvikling, der tyder på, at der er kommet et øget pres på, at børn skal starte det år, de fylder seks år. Det er en logisk konsekvens af lovændringen, men det er svært at sige entydigt om udviklingen er positiv eller negativ,« siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at udviklingen ser fin ud.

»Generelt set mener jeg, at det er en rigtig udvikling. Hvis man mener, at det er mere rigtigt, at 80 procent end 90 procent skal starte i skole som seksårig, så er jeg uenig. At 20 procent af børnene skulle være så forskellige fra gennemsnittet, at de ikke er i stand til at starte i den samme klasse, det synes jeg simpelthen er for stort et tal.

Claus Hjortdal hæfter sig især ved, at der ikke er flere, der går 0. klasse om, selvom færre får udskudt skolestart.

»Selvom flere starter på det tidspunkt, hvor flertallet bør starte, så er der ikke flere, der går 0. klasse om. Det må betyde, at vi rammer de børn, der har brug for udskudt skolestart relativt fornuftigt. Hvis der var mange flere, der havde brug for at udskyde skolestart, så ville man logisk også se flere, der blev nødt til at gå om,« siger han.

Det er kommunerne, der beslutter om et barn kan få udskudt skolestarten med et år, og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen, mener, at udviklingen er en naturlig konsekvens af lovændringen i 2009.

»Det er grundlæggende en god idé, at så mange børn som muligt følges ad aldersmæssigt, fordi det giver det bedste udgangspunkt for at skabe stærke børnefællesskaber. Der er selvfølgelig børn, der har behov for et ekstra år i børnehave. Det er der trods alt seks procent, der får hvert år, og vi ser ikke flere, der går 0. klasse om. Det allervigtigste er, at man i hvert enkelt tilfælde laver en pædagogisk faglig vurdering i et tæt samarbejde med forældrene, hvor de bliver hørt, og inddraget i et samarbejde med dagtilbud og skole, før man træffer den endelige beslutning,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Kurvediagram, der viser udviklingen i andelen af børn med udskudt skolestart  

SF’s undervisningsordfører Jacob Mark mener dog, at der behov for at lave reglerne om, så flere børn får udskudt skolestart.

»Vi mener, at det er gået for vidt, fordi vores tydelige opfattelse er, at der i dag er børn, der ville have bedst af et år ekstra i børnehave, som alligevel bliver tvunget i skole på grund af økonomi, fordi det er billigere at gå i skole end et år ekstra i børnehave,« siger Jacob Mark.

Venstres undervisningsordfører og tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at det er en rigtig ambition, at flest muligt skal starte i skole som seksårig, men vil også have ændringer.

»Der var en tendens før lovændringen til at flere og flere startede senere, og det er ikke nødvendigvis godt. Derfor er den generelle regel en god idé. Men vi synes, at man nogle steder er gået for vidt i, ikke at ville acceptere de individuelle behov, der kan være for at starte senere,« siger Ellen Trane Nørby.

Novemberbørn og drenge starter sent

Momentums analyse viser, at det især er børn født i årets tre sidste måneder, der får udskudt skolestarten. Det gælder således 15 procent af børnene født i fjerde kvartal, mens det kun gælder 4,6 procent af børnene fra tredje kvartal, 2,6 procent fra andet kvartal og 1,3 procent fra første kvartal.

Søjlediagram, der viser andel af børn med udskudt skolestart fordelt på deres fødselskvartal.

Samtidig er der forskel på drenge og piger. I årgang 2019 var det 8,3 procent af drengene, der fik udsat skolestart mod 3,6 procent af pigerne. Samtidig er det 12 procent af børnene af forældre uden uddannelse, der får udskudt skolestart, mod fem procent af børn med forældre med en lang videregående uddannelse.

»Vi kan se, at dem, der får udskudt skolestart, typisk er dem vi plejer at kalde novemberbørn. Det viser jo, at vi er opmærksomme på den problematik, der kan ligge i, at de børn er næsten et år yngre end dem, der er født i første kvartal samme år. Samtidig bliver der tit talt om, at drenge er mere umodne end piger, men vi kan se, at der er over dobbelt så mange drenge som piger, der får udskudt skolestart. Så umiddelbart synes jeg ikke, at tallene ser så tossede ud,« siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Søjlediagram, der viser forskellen på drenge og piger med udskudt skolestart.

Han mener, at man i de fleste kommuner har et rigtig godt samarbejde med et fælles mål om at skabe den bedste overgang fra dagtilbud til skole. Og netop samarbejde er det helt centrale for at sikre, at skolestarten bliver god for alle børn. Det forklarer skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

»Det er meget væsentligt, at skolestart ikke bare bliver gjort til et spørgsmål om, at børnene skal gøres skoleparate i dagtilbuddet, men at man faktisk har et reelt samarbejde mellem skolen og dagtilbuddet. Der har været en tendens til at sige, at det er dagtilbuddets opgave at gøre børnene parate til at starte i skole. Det er det også, men det er også skolens opgave, at være interesseret i, hvad dagtilbuddet gør, og hvilke børn, der kommer,« siger Andreas Rasch-Christensen, og fortsætter:

»Hvis man har et godt samarbejde, så minimerer man risikoen for, at der nogle børn, der starter i skole uden at være parate til det, og for at nogle børn bliver hængende i børnehaven, selvom de egentlig godt kunne være startet i skole«.

Søjlediagram, der viser sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og andelen af børn med udskudt skolestart.

Kommuner bør vurdere fremgangsmåde

Andreas Rasch-Christensen vil hverken gøre sig til fortaler for eller modstander af, at de nuværende regler om skolestart og skoleudsættelse skal ændres. Men han mener, at udviklingen er markant.

»Andelen med udskudt skolestart er halveret på 10 år, og det behøver ikke være dårligt, men det giver i hvert fald anledning til, at man i den enkelte kommune undersøger, om man har forsvarlige vurderinger af det enkelte barn og et forsvarligt afsæt til at børnene kan starte i skole i form at et godt samarbejde mellem børnehave og skole,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er åben for at ændre på reglerne med henblik på, at flere børn får udsat deres skolestart, og det er også en del af regeringens forståelsespapir, at det skal forhandles. Men hvordan modellen skal være er endnu uklart.

I SF har man sit bud klar.

»Vi mener, at det skal være en ret for forældrene, at de kan beslutte at udskyde skolestarten for deres barn, hvis de efter en samtale med fagpersoner, vurderer, at det er det rigtige,« siger Jacob Mark.

I Venstre synes man ikke, at det skal være en decideret ret for forældrene at kunne sige nej.

»Vi mener, at der skal ske en bedre inddragelse af forældrene. Det betyder ikke, at vi mener, at forældrene skal have en 100 procents bestemmelse på området, men det betyder, at der er nødt til at være en balance. Der er også nødt til at være en forståelse for i kommunerne, at man grundlæggende ødelægger reglerne, hvis man ikke bruger muligheden for udskydelse, som er lovens intention,« siger Ellen Trane Nørby.

Claus Hjortdal kender til kommuner, hvor lokalpolitikere og forvaltninger lægger pres på, at der skal begynde så mange seksårige i en årgang som muligt. Det er problematisk, men det betyder ikke, at reglerne skal ændres.

»Det kan de centrale politikere på Christiansborg ikke gøre så pokkers meget ved i dag, men det er forkert at ændre på lovgivningen, fordi der er nogle få kommuner, som vælger at tolke lovgivningen stramt. Så må man tage en dialog med de kommuner. Det er urimeligt, hvis man ændrer en egentlig velfungerende lovgivning, fordi der er nogle få, der ikke opfører sig hensigtsmæssigt,« siger Claus Hjortdal.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, specialkonsulent i KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE