09. juni 2020

Jobcentre holdt kontakten til næsten alle ledige under nedlukning

En ny rundspørge viser, at samtlige jobcentre på eget initiativ har tilbudt samtaler til de ledige, selvom de blev lukket i marts. I de fleste kommuner har langt størsteparten af de ledige sagt ja tak til tilbuddet, som i mange tilfælde også har ført til ansættelser. Det er vigtigt, at man tager erfaringerne med fleksibilitet i perioden med sig ind i fremtiden, lyder det fra flere sider.

I næsten 11 uger var landets jobcentre beordret lukket af beskæftigelsesministeren, og de ledige skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Alligevel lykkedes det et markant flertal af jobcentrene på frivillig basis at holde kontakt til både ledige, sygemeldte og socialt udsatte. Det viser en ny Momentum-rundspørge blandt landets jobcenterchefer.

Af undersøgelsen fremgår det, at alle jobcentre har kontaktet både nyledige, sygedagpengemodtagere, unge på uddannelseshjælp, modtagere af ressourceforløbsydelse, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige. Samtidig vurderer omkring 2 ud af 3 jobcenterchefer, at de har haft kontakt til mindst 75 procent af alle borgerne i de forskellige grupper.

Søjlediagram, der viser, at 78 procent af kommunerne har haft kontakt med mindst 76 procent af de nyledige, der er blevet ledige under Covid-19-krisen. Sygedagpengemodtagere 69 procent, øvrige jobparate 68 procent, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 63, unge på uddannelseshjælp 63 procent og ressourceforløbsydelsesmodtagere 60 procent.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor udbredt kontakt, der har været i nedlukningsperioden, mener Flemming Larsen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet.

»Det springer i øjnene, hvor meget kontakt, der faktisk har været, selvom det har været lukket ned. Det har været frivilligt for borgerne om de har villet deltage, så det er mange, der har sagt ja,« siger Flemming Larsen.

I undersøgelsen vurderer jobcentercheferne, at hele 77 procent af de borgere, der er blevet ledige under Coronakrisen har sagt ja tak til tilbuddet om en samtale med en jobkonsulent, mens det gælder for 76 procent af sygedagpengemodtagerne, 71 procent af de øvrige jobparate, 69 procent af både aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelseshjælp og 60 procent af modtagere af ressourceforløbsydelse.

Søjlediagram, der viser, at 77 procent af kommunerne vurderer, at mindst 76 procent af de adspurgte borgere har sagt ja til at deltage i en frivillig samtale med medarbejdere i jobcentret. Sygedagpengemodtagere 76 procent, øvrige jobparate 71 procent, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 69, unge på uddannelseshjælp 69 procent og ressourceforløbsydelsesmodtagere 66 procent.

I Hedensted Kommune vurderer beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen, at man har kontaktet tæt på 100 procent af jobcentrets målgruppe, og han genkender også billedet af, at langt de fleste har sagt ja tak til tilbuddet.

»Vi har valgt at ringe til borgere med normale sygemeldinger eller normal ledighed helt enkelt for at høre, hvordan de har haft det, og det er der rigtig mange, der har sagt ja tak til. De ledige har vi samtidig fortalt, at vi på trods af Corona-krisen har rigtig mange virksomheder, der ansætter medarbejdere, og derfor har vi også formidlet job,« siger Hans Christian Knudsen.

I Hedensted Kommune har godt 600 meldt sig ledige under nedlukningen, men 315 er allerede videre i et nyt job. På landsplan viser Momentums undersøgelse også, at det bestemt ikke har stået stille med jobformidlingen trods nedlukningen. 99 procent svarer, at de har matchet ledige til job, hvor der akut har manglet arbejdskraft og 90 procent har matchet ledige til job i en anden branche end den, som de kom fra.

Søjlediagram, der viser, at 90 procent af kommunerne under suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen har matchet ledige til job i en anden branche end den, som de kom fra

Tallene vækker glæde hos Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

»De her tal er med til at understrege, at man bestemt ikke har siddet og trillet tommelfingre i jobcentrene under nedlukningen. Man har taget et stort ansvar på sig, og ad frivillighedens vej holdt kontakt med en meget stor del af de ledige. På den måde har vi et meget bedre udgangspunkt for at hjælpe beskæftigelsen på vej, når samfundet kommer helt op i omdrejninger igen,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Socialt udsatte har haft særligt behov

At det har været helt nødvendigt for jobcentrene at holde så meget kontakt handler blandt andet om, at beskæftigelsespolitikken i Danmark bruges meget bredt på mange borgergrupper, selvom der ifølge Flemming Larsen blandt både politikere og mange borgere ikke er en hel præcis forståelse af, hvad man egentlig laver i jobcentrene.

»Vi bruger også beskæftigelsesindsatsen som et socialpolitisk værktøj, og nogle gange er det nogle meget svage borgere, som har en primær kontakt til det offentlige via beskæftigelsessystemet. Derfor kan man jo ikke bare lukke det ned, og det afspejler de her tal også,« siger Flemming Larsen.

Søjlediagram, der viser, at 99 procent af kommunerne under suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen har matchet ledige til job i brancher, hvor der akut har manglet arbejdskraft grundet covid-19-krisen.

I Hedensted Kommune har oplevelsen også været, at de mest udsatte borgere har været særlig glade for opkaldene fra jobcentret.

»For dem, der har været omfattet af en mentorindsats, har vi sørget for at tage ud til dem og gå en tur for at sikre, at de havde det godt. Og det har virket, for vi har ikke haft indlæggelser på psykiatriske afdelinger eller henvendelser om ekstraordinære misbrug.  Vi er lykkedes godt med at tage hånd om de mest udsatte borgere, og meldingen er, at de har været ovenud lykkelige for, at kontakten er blevet holdt ved lige, og nogen har endda ringet for at høre, om de kunne få oftere besøg,« siger beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen.

Professor Flemming Larsen vurderer samtidig, at der er nogle erfaringer fra finanskrisen, som har fået kommunerne til at holde ekstra godt fat i de socialt udsatte i perioden.

»Dengang var der en gruppe af de svageste borgere, som man lagde nederst i bunken, og hvor der gik rigtig længe, før man nåede til dem. Det var en virkelig vanskelig proces at hjælpe dem tilbage, og selvom man nu har haft en periode, hvor kommunerne kunne have lukket ned og sparet en masse ressourcer ved at lade borgerne være, så har man ikke gjort det, for man ved godt, at det bliver rigtig dyrt i den anden ende, hvis man helt mister kontakten,« siger Flemming Larsen.

Stor tilfredshed med kontakten

I undersøgelsen svarer 61 procent af jobcentercheferne, at 61 procent af de adspurgte borgere har taget meget positivt imod henvendelsen om muligheden for en samtale med medarbejdere i jobcentret, mens de resterende 39 procent svarer, at henvendelsen er blevet modtaget positivt.

Søjlediagram, der viser, at 61 procent af de adspurgte borgere har modtaget kommunens henvendelse om muligheden for en samtale med medarbejdere i jobcentret meget positivt. 39 procent har taget positivt imod.

Det genkender man i HK Kommunal, der har en stor del af landets job- og virksomhedskonsulenter som medlemmer. Det forklarer næstformand Mads Samsing.

»Der har i den her periode været en frivillighed i kontakten, der ikke plejer at være der, og det kan være medvirkende til, at så stort et flertal oplever, at der er blevet taget godt imod opkaldene. Men samtidig må jeg også sige, at det generelle billede, man hører om at alle skulle være utilfredse med jobcentrene, simpelthen ikke passer. Jeg tror, at det her er et mere reelt billede, end det, der normalt tegnes,« siger Mads Samsing.

Der er mange ting, der endnu skal undersøges, men hvis man allerede nu skal pege på nogle erfaringer, som det vil være oplagt at tage med, når hverdagen på et tidspunkt vender tilbage til alle landets jobcentre, så er et skridt i retning af mere frivillighed frem for krav et godt bud.

»For år tilbage var der fra ministre en diskurs, som hænger ved, om, at der foregik social omklamring i overdosis. Det billede kan vi overhovedet ikke genkende i dag, og det er man nødt til at slippe. Vi er nødt til at stole på, at der er fokus på beskæftigelse i jobcentrene, og at man stiller krav til borgerne, men derfor kan man godt inddrage dem på en helt anden måde og basere meget mere på egen motivation og frivillighed,« siger Flemming Larsen.

Det er Thomas Kastrup-Larsen helt enig i. Han er tilhænger af en større fleksibilitet i opgaveløsningen i jobcentrene, og han mener, at man helt oplagt kan begynde med at droppe kravet om, at jobcentrene skal indhente 500.000 lovpligtige samtaler, der skulle have været holdt i løbet af nedlukningen.

»Vi kan se på de her tal, at der har været en høj grad i af frivillig kontakt mellem borgerne og jobcentrene, og borgernes motivation for at komme i job bliver altså hverken større eller mindre af, at vi skal leve op til hovedløst krav fra staten om gennemføre en halv million samtaler. Vi vil hellere bruge alle vores kræfter på at få de ledige i arbejde eller uddannelse ved at bruge alle de forskellige redskaber,« siger Thomas Kastrup Larsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analysenotat - jobcentrenes indsats under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen grundet covid-19.pdf

  • PDF

    Momentum nr. 10, 9. juni, 2020.pdf

  • LINK

    KL-Undersøgelse: Jobcentrene holder kontakt og matcher ledige med job under covid-19