I knap 9 ud af 10 kommuner fik medarbejdere nyt job under coronakrisen

Landet over har Coronakrisen betydet nye og anderledes arbejdsopgaver for nogle af de kommunale medarbejdere. Mange har blandt andet skiftet arbejdet bag computerskærmen, ved skranken i jobcenteret eller bogvognen på biblioteket ud med rengøringshandskerne, er blevet en hjælpende hånd ved håndvasken eller på legepladsen. Det viser en ny rundspørge blandt kommunerne, hvor hele 87 procent har haft medarbejdere, der har arbejdet inden for et andet overenskomst- eller fagområde.

Vejle Kommune er en af de kommuner, hvor medarbejdere på en række områder har hjulpet til uden for deres vante arbejdsfelt, og det har været en stor hjælp, forklarer Thrine Nørgaard, HR-chef i Vejle Kommune.

»Der er mange forskellige medarbejdergrupper, der har hjulpet, og det har været virkelig vigtigt, at vi har haft den fleksibilitet. Det har givet tryghed, at man for eksempel på døgn- og ældreområdet havde nogle faguddannede, vi kunne trække på, når det blev nødvendigt, og at vi på børn- og ungeområdet har kunnet give tilbuddet om skole og børnepasning,« siger Thrine Nørgaard

Hun forklarer samtidig, at behovet for forskellige typer af hjælp er skiftet gennem coronakrisen. I marts var det største behov på ældreområdet og i døgninstitutionerne.

»Der handlede det i høj grad om at få de sosu’er, sygeplejersker, socialpædagoger og pædagoger, der arbejder andre steder i kommunen, allokeret derover. Efter påske, hvor vi skulle åbne for dagtilbud og skoler, fik vi hjælp af ansatte på arbejdsmarkedsområdet, kulturområdet, bibliotekarer, teknisk personale, akademikere samt pædagoger og socialpædagoger ansat i forvaltningen. De har været ude og hjælpe med at gøre rent og passe børn,« siger Thrine Nørgaard.

Muligheden for, at man måtte arbejde på et anden område end ens eget, var en del af den fælleserklæring, som KL og Forhandlingsfællesskabet indgik den 22. marts på grund af den ekstraordinære situation udløst af coronavirus. Her aftalte man, at medarbejdere kunne få andre arbejdstider, arbejdssteder eller arbejdsopgaver end normalt.

Undersøgelsen viser, at der udover medarbejdere som har arbejdet på andet overenskomst- eller fagområde, i 83 procent af kommunerne har været medarbejdere, der har arbejdet på en anden lokation, og i 63 procent af kommunerne har man medarbejdere, der har arbejdet på andre tidspunkter end normalt.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg mener, at undersøgelsen er et flot vidnesbyrd om den fleksibilitet, velvilje og kreativitet, som medarbejdere i kommunerne har udvist i den ekstraordinære situation, som coronakrisen bragte landet i.

»Det er fantastisk at se, at den danske model også virker i så ekstraordinære tilfælde, og at arbejdsgivere og arbejdstagere kan løse udfordringerne i fællesskab. Det bidrag skal de faglige organisationer have stor anerkendelse for,« siger Michael Ziegler.

Han sender samtidig en stor tak i retning af kommunernes medarbejdere.

»Det har været et virkelig vigtigt bidrag til, at kommunerne har kunnet håndtere coronakrisen og løfte velfærdsopgaverne for borgerne i disse vanskelige tider. Og jeg må derfor også bare sige tak til alle de kommunale medarbejdere, som har arbejdet og arbejder benhårdt derude og udviser stor fleksibilitet i en svær tid,« siger Michael Ziegler.

Det er især på ældreområdet (78 procent af kommunerne), i daginstitutioner (67 procent) og på skoleområdet (54 procent), at kommunerne har haft brug for hjælp fra ansatte på andre overenskomst- eller fagområder.

Alle må tage en tørn

Akademikerne er ifølge undersøgelsen den medarbejdergruppe, som i flest kommuner har arbejdet inden for et andet overenskomst- eller fagområde. Det er sket i 49 procent af kommunerne, herefter kommer pædagogerne med 48 procent af kommunerne, administrativt personale og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter med 47 procent, mens ergo- og fysioterapeuter har arbejdet inden for et andet område i 37 procent af kommunerne. 47 procent af kommunerne angiver desuden, at andre faggrupper end de anførte i undersøgelsen har arbejdet på andre områder, det omhandler eksempelvis teknisk personale.

I DJØF, som organiserer en stor del af akademikerne ansat i kommunerne, er formand for DJØF offentlig, Sara Vergo stolt af medlemmernes ageren i Coronakrisen, hvor en hel del har været ude og lave andre ting.

»Jeg synes, det vidner om samfundssind. Mange har godt kunnet se, at her har vi en helt fuldstændig ekstraordinær situation, hvor der er brug for, at vi løfter i flok, og har derfor sagt, at selvfølgelig hjælper vi til. Det har typisk været i daginstitutioner, hvor de har været ekstra hænder på legepladsen, gjort rent eller vasket legetøj, men der er også folk, der har hjulpet til med den ekstra rengøring på ældreområdet eller undervist i folkeskolen,« siger Sara Vergo.

Hun fortæller, at tilbagemeldinger fra hendes medlemmer tyder på, at det har været givende på flere planer.

»Flere fortæller, at det også har haft den bonus-effekt, at man faktisk kommer ud i det, man arbejder med på den anden side af rådhusmuren. Vi har for eksempel administrativt personale på daginstitutions- eller skoleområdet, som har hjulpet til i børnehaver og på skoler og føler, at det har været rigtig dejligt komme ud og møde kolleger, børn og forældre og se hvordan deres hverdag er,« siger Sara Vergo.

I Vejle har man også kun ros tilovers for både medarbejdere og faglige organisationer, som ifølge Thrine Nørgaard, HR-chef i Vejle Kommune har været gode medspillere med en fælles sag om at få det til at fungere.

»Vi har gjort en dyd ud af, at det var frivilligt, og skrevet ind i aftalerne, at vi nødig ville komme dertil, hvor vi skulle udpege folk, men i stedet appellere til folks frivillighed, og det har været rigeligt. Vi lavede helt tilbage i starten af marts en intern jobbank til hjælp på døgninstitutions- og ældreområdet, og der havde vi over 200, der meldte sig frivilligt – endda til at møde ind i påsken, weekender og aftener,« siger Thrine Nørgaard og fortsætter:

»Jeg vil derfor gerne rose de faglige organisationer, for jeg synes virkelig, de er gået konstruktivt til værks i det her. Det gælder både i forhold til medarbejdere og ledere. Vi har også haft brug for at flytte ledere grundet sygdom, og den var de helt med på. Så jeg synes hele vejen rundt, at de faglige organisationer har været positivt indstillet og sagt, at det her skal vi hjælpe med.«

Den oprindelige fælleserklæring udløb den 31. maj, men KL og Forhandlingsfællesskabet har aftalt, at de eksisterende aftaler kan fortsætte uændret frem til den 14. juni. Derudover kan man lokalt aftale at videreføre allerede indgåede aftaler eller indgå nye lokale aftaler om gensidig fleksibilitet frem til den 31. august 2020.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk