09. januar 2020

Leder: To vigtige udfordringer

KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe skriver i sin leder om vigtigheden af, at der bliver taget grundlæggende diskussion af, hvordan vi indretter velfærdssamfundet i fremtiden.

Hvilket niveau for velfærden ønsker vi i det nye årti. Det er et stort spørgsmål, med mange delspørgsmål om, hvordan vi indretter systemet, men der er to steder, som er helt oplagte at tage fat.
Som man kan læse i dagens Momentum, har det seneste årti været præget af en meget lav vækst i det offentlige forbrug sammenlignet med stigningen i det private forbrug og BNP. Den situation er næppe holdbar i længden, for det skaber stor afstand mellem borgernes forventninger, der med rette øges i takt med en styrket privatøkonomi, og hvad velfærdssamfundet kan tilbyde.
Når vi skal diskutere niveauet af det offentlige forbrug, er én af knasterne budgetloven, fordi den er blevet omdrejningspunktet for styringen af de offentlige udgifter. Loven i sin nuværende form gav god mening, da den blev indført i årene efter finanskrisen. Men nu er der behov for at se på, om nogle af de krav den stiller, står i vejen for den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler. Centrale elementer i regeringens bebudede revision af budgetloven bør være muligheden for at overføre over- og underskud fra et år til et andet, samt en revision af om særligt store investeringer - især klimainvesteringer - bør tælle med i opgørelsen af den strukturelle saldo. Samtidig mangler en diskussion af om vi skal holde fast i et maksimalt underskud som er strammere end EU-kravet.
Den anden presserende udfordring, som man kan læse om i Momentum, er hvordan vi får indrettet hele sundhedsområdet, så vi kan klare udfordringen med et stigende antal ældre og kronikere, og samtidig levere en ordentlig behandling og pleje. Der er i de seneste år blevet investeret i det danske hospitalsvæsen, og vi kan i dag behandle langt flere sygdomme langt bedre og ventetiderne er bredt set faldet. Det er godt, men der er ikke investeret parallelt i det nære sundhedsvæsen, og sygehusene risikerer derfor at sande til, fordi de ikke er gearede til at håndtere en så markant stigning i antallet af ældre, borgere med kroniske lidelser og borgere med psykiske lidelser. Og de behov, der følger med.
Det nære sundhedsvæsen i form af kommuner og praktiserende læger skal spille en langt større rolle fremadrettet, men det kræver, at vi får styrket de økonomiske og faglige rammer. Som Momentum dokumenterer, sker en alt for stor del af kommunernes opgaveovertagelse i dag, uden ordentlige aftaler og økonomi. Regeringen bør derfor snarest sætte i gang med arbejdet med at reformere og fremtidssikre vores fælles sundhedsvæsen.
Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL