Kommunerne klar til at renovere og bygge for knap 22 milliarder næste år, hvis de får lov

Kommunerne er klar med en tocifret milliardindsprøjtning til byggebranchen til næste år, hvis de får lov til at bruge pengene. Samlet set planlægger kommunerne i 2021 at bruge 21,6 milliarder kroner på nybyggeri af blandt andet skoler og børnehaver, udskiftning af gadelamper samt renovering af veje og bygninger. Det viser en ny rundspørge til kommunernes økonomichefer.

Undersøgelsen understreger dermed, at anlægsbehovet stadig er stort til trods for, at kommunerne i år har lovet at fremrykke investeringer for 2,5 milliarder kroner for at være med til at sætte gang i økonomien under corona-krisen.

Det er dog et åbent spørgsmål om kommunerne får lov til at bruge de 21,6 milliarder, da det afhænger af, om regeringen i de igangværende økonomiforhandlinger med KL fastholder, at der skal være et loft for kommunernes samlede anlægsinvesteringer til næste år. I år var anlægsrammen 19,1 milliarder kroner, og der er altså risiko for, at 2,5 milliarder, som ikke bliver brugt, hvis rammen bliver, som den var aftalt i 2019. Og det vil være en dårlig idé, mener Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe Kommune.

»Hvis vi gerne vil bruge kommunernes muskler til at få skudt samfundet i gang igen, så kan det ikke nytte noget, at man får vedtaget et anlægsloft, som betyder, at vi skal udskyde projekter, som vi ellers gerne ville have gennemført næste år. Det er derfor vigtigt, vi får suspenderet næste års anlægsloft,« siger Trine Græse.

Hvis rammen fjernes, er man i Gladsaxe Kommune klar til at bygge og renovere for hele 350 millioner kroner i 2021 Man skal blandt andet i gang med en større ombygning af det tidligere Blaagaard Seminarium, bygge en skøjtehal, opgradere og modernisere hovedgaden samt bygge to daginstitutioner.

»Det har vi længe har haft planer om. Både fordi vi er en kommune, der vokser, men også fordi vi har en del dagtilbud, der er ældre og nedslidte. Oveni kommer alt den almindelige vedligeholdelse. Vi har mange bygninger af ældre dato, og der skal noget til for at holde dem ved lige. Vi vil være rigtig kede af det, hvis en begrænsning af anlægsniveauet betyder, at vi bliver nødt til at udskyde nogle af de ting i en tid, hvor der netop er brug for, at vi får gang i hjulene,« siger Trine Græse.

På landsplan er skoleområdet med 21 procent af det samlede budget det område, hvor kommunerne vil bruge flest penge, efterfulgt af vejområdet med 18 procent og dagtilbud med 13 procent. Rundspørgen viser også, at 53 procent af de 21,6 milliarder skal gå til nyanlæg eller udbygning, 33 procent til renovering, ombygning eller energirenovering, 10 procent til andet og 4 procent til køb af grunde.

Suspendering af anlægsloft er centralt ønske

I begyndelsen af Corona-krisen aftalte KL og regeringen, at kommunerne skulle fremrykke anlægsinvesteringer for 2,5 milliarder kroner til 2020, og suspenderede samtidig anlægsloftet på 19,1 milliarder kroner for i år.

Af rundspørgen fremgår det til, at 61 procent af kommunerne udelukkende eller i høj grad fremrykkede projekter, der var planlagt til udførelse i 2021, mens 37 procent i udelukkende eller i høj grad fandt på helt nye projekter.

I Gladsaxe har man gjort begge dele, da man øgede årets anlægsbudget 65 millioner. Dels bruger man 25 millioner på et helt ny projekt med at udskifte gadebelysning, mens resten består af fremrykning af en række mindre opgaver.

»Det er mindre ting som malerarbejder og vinduesudskiftninger, som relativt nemt og hurtigt kan sættes i gang. Det kan jo ikke være særligt store projekter, når anlægsloftet kun bliver suspenderet i et halvt år, for vi skal både nå at beslutte det, finde nogle til at løse opgaven og have det udført inden den 31. december. Så de store projekter venter stadig,« siger Trine Græse.

KL er disse dage i gang med økonomiforhandlingerne med regeringen, og her er det et centralt krav, at man også næste år suspenderer anlægsloftet, så kommunerne kan sætte gang i alle deres ønskede byggerier.

»Kommunerne har virkelig taget ansvar, og udvist stor fleksibilitet i fremrykningen af investeringer for milliarder på kort tid. Men der vil også være behov for at stimulere økonomien og holde hånden under arbejdspladserne til næste år, og det kan kommunerne hjælpe med,« siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fastslår, at der vil være en dobbelt gevinst ved at suspendere anlægsrammen.

»Det vil give kommunerne mulighed for at renovere og bygge nye skoler, daginstitutioner, plejehjem og veje, så vi kan følge med den demografiske udvikling med flere ældre og børn, og samtidig være med til at gøre op med noget af vedligeholdelsesefterslæbet og dermed løfte kvaliteten, så de fysiske rammer bedre matcher borgernes forventninger,« siger Jacob Bundsgaard.

I Dansk Byggeri er erhvervspolitisk direktør Torben Liborius helt enig i, at anlægsloftet også bør suspenderes næste år, for behovet for renoveringer og byggeri i kommunerne er stort, og måske endda endnu større end de 21,6 milliarder, som kommunerne har givet udtryk for.

»Når jeg sammenholder med State of the nation-opgørelsen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, lyder tallet lavt i forhold til de behov der er, men man skal huske på, at projekterne skal både udvikles og være realistiske at gennemføre, siger Torben Liborius,

Han minder samtidig om, at kommunerne byder ind med fornuftige opgaver til byggebranchen.

»Der er jo ikke tale om, at der vil blive skiftet til guldvandhaner eller lavet ting, der er overflødige. Det er jo nyttige og vigtige projekter, der både vil reducere de fremtidige driftsomkostninger og sikre bedre indeklima og arbejdsmiljø, samtidig med at man får stimuleret en aktivitet på byggeområdet, som der er brug for nu for at holde gang i og hjælpe beskæftigelsen. Så det er nærmest Kinder-æg,« siger Torben Liborius.

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen afviser at udtale sig om en suspendering af anlægsloftet i 2021 med henvisning til, at økonomiforhandlingerne er i gang, mens finansminister Nicolai Wammen tidligere blot har udtalt, at det er noget parterne ”må snakke om”.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk