15. december 2020

Mænd pendler længere end deres koner

Mænd kører i gennemsnit otte kilometer længere end deres partner for at komme på arbejde, og i 37 kommuner har de mindst 10 kilometer længere mellem hjemmet og arbejdspladsen. Det er effekterne af et fortsat kønsopdelt arbejdsmarked og nogle dybe strukturer, der ligger til grund forklarer forskere.

Mange danske familier er i disse dage henvist til at arbejde fra spisebordet, men når hverdagen vender tilbage, så vil det i de fleste hjem være manden i huset, der igen skal først af sted for at nå på arbejde i tide.

En ny omfattende Momentum-analyse viser nemlig, at mænd i parforhold i gennemsnit skal køre 26,7 kilometer for at komme på arbejde, mens deres partner har 18,6 kilometer mellem hjemmet og arbejdet. Det betyder, at mænd i gennemsnit har hele 44 procent eller 8,1 kilometer længere end partneren.

Søjlediagram, der viser, at mænd i parforhold i gennemsnit pendler 26,7 km. til arbejde, mens kvinder i parforhold pendler 18,6 km.

At mænd generelt pendler længere end deres partner afspejler nogle meget nedgroede mønstre i de danske familier. Det forklarer Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning på Aalborg Universitet og forsker i pendling.

»Det afspejler en organisering af hverdagslivet, som stadig er meget kønnet. Det er i høj grad stadig kvinderne, der transporterer og henter børn og derfor er mere tilbøjelige til at sørge for, at de ikke bruger for meget tid på pendling,« siger Malene Freudendal-Pedersen.

Det er især faglærte mænd, der pendler meget længere end deres partner. Således udgør faglærte hele 41 procent af de mænd, der har mindst 10 kilometer længere, mens 19 procent har grundskole som højest opnået uddannelse. Herefter følger mænd med en mellemlang videregående uddannelse og med en lang videregående uddannelse – begge 12 procent.

Søjlediagram, der viser, at mænd i parforhold, der pendler mindst 10 km. længere end deres partner, især har en erhvervsfaglig uddannelse (41%) og grundskole (19%), mens kvinder, der pendler kortere end deres partner, især har en erhvervsfaglig uddannelse (33%) og Mellemlang videregående eller bachelor (25%).

Mangeårig kønsforsker og lektor emerita på RUC Karen Sjørup peger på, at de store forskelle afspejler en fortsat opdeling på arbejdsmarkedet mellem kønnene.

»Det handler om den kønsarbejdsdeling, vi har i Danmark, hvor kvinder hyppigere har job i den sociale sektor og uddannelsessektoren, som er lettere at få tæt på, hvor man bor. Mænd, der er håndværkere eller sælgere, kører oftere langt efter deres arbejde. Så der er nogle indbyggede forskelle i arbejdsmarkedet, som slår igennem her,« siger Karen Sjørup.

Momentums analyse viser, at mænd, der har mindst 10 kilometer længere til arbejde end deres partner især arbejder i brancherne Handel og transport (26 procent) og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (21 procent). Omvendt er det hele 57 procent af kvinderne, der har kortere til arbejde end deres mænd, der arbejder i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed, som blandet andet dækker over pædagoger, lærere og sygeplejersker.

Søjlediagram, der viser, at mænd i parforhold, der pendler mindst 10 km. længere end deres partner, især arbejder i branchen Handel og transport (26%) og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (21%), mens kvinder, der pendler kortere end deres partner især arbejder inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed (57%)

Også når man ser på aldersfordelingen viser analysen, at det er en særlig gruppe mænd, der pendler mindst 10 kilometer længere end deres samlever. Således udgør mænd på 40-60 år hele 59 procent, mens under hver tredje i gruppen er under 40 år.

Stor forskel i Guldborgsund

Der er dog store geografiske forskelle landets kommuner imellem, når det gælder pendlingsmønstrene i parforholdet. I Vallensbæk pendler mænd kun knap 3 kilometer længere end deres partner, mens landets største forskel findes på Fanø, hvor mænd i gennemsnit pendler hele 23 kilometer længere end deres partner. I alt er de 37 kommuner, hvor mænd pendler mindst i 10 kilometer længere, og i 6 kommuner er forskellen på over 15 kilometer. En af dem er Guldborgsund, hvor mænd har 18 kilometer længere på arbejde.

Danmarkskort, der viser, hvor stor ekstraafstand til mænd har til arbejde sammenlignet med deres partner.

Det er et billede, som erhvervschef i Guldborgsund Kommune Christian Smith godt kan genkende.

»Vi har mange, der pendler til nabokommunerne Lolland og Vordingborg, men der er også rigtig mange, der pendler til hovedstadsområdet, og når man måler i afstand og ikke rejsetid, er der langt til København. Det er klart, at hvis den ene pendler langt, så er det især for børnefamilier svært at få hverdagen til at hænge sammen, hvis den anden også gør det, og der er så en fordeling, hvor mændene pendler længst, og kvinderne har et arbejde tættere på bopælen,« siger Christian Smith.

Han kan også godt genkende det generelle billede af, at den part, der arbejder mest lokalt, får et job i det offentlige.

»Vi ser, at hvis en børnefamilie fra hovedstadsområdet flytter til Guldborgsund, så bliver det ofte sådan, at den ene part pendler til København og den anden får et arbejde, som er relativt let at få i lokalområdet. Det kan være sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer eller andre job i det offentlige,« siger Christian Smith.

Tabel, der viser, at mænd i Fanø Kommune i gennemsnit pendler 22,9 km. længere til arbejde end deres partner. Det er den største forskel i Danmark.

Han peger samtidig på, at en forklaring på den store forskel mellem kønnene helt enkelt kan ligge i, at borgerne i Guldborgsund generelt er nogle af dem, der pendler længst, og når den samlede afstand for den ene er meget stor, så bliver forskellen også stor. Momentums analyse viser da også, at Guldborgsunds mænd i parforhold i gennemsnit har 40 kilometer på arbejde mod et landsgennemsnit på 28 kilometer.

Professor Malene Freudendal-Pedersen peger på, at det nok generelt er familier med et særligt fokus på familien, der bor i kommuner, hvor pendlingsafstanden mellem kønnene er stor.

»Hvis der er to partnere, der begge har et job, som kun ligger i store byer, og hvor ingen har lyst til at gå på kompromis med karrieren, så vil de nok heller ikke bosætte sig et sted, hvor man skal pendle meget langt. For mange af dem, der bor eller flytter på landet, handler det også om at få en hverdag med mindre stress og mere tid sammen i familien. Hvis det skal fungere, så bliver den ene part i de fleste tilfælde nødt til at finde et job tættere på hjemmet,« siger Malene Freudendal-Pedersen.

Bilen trækker i sig selv

Mens opdelingen på arbejdsmarkedet har stor betydning, så mener både professor Malene Freudendal-Pedersen og lektor emerita Karen Sjørup, at der er en forbindelse mellem mænd og biler, som kan have betydning for, at det er dem, der pendler længst.

Malene Freudendal-Pedersen peger på den landsdækkende transportvaneundersøgelse.

»Den har tidligere vist, at når der kun er én bil i husstanden, så er det i overvejende grad manden, der bruger den til at pendle, mens kvinden bruger cyklen eller kollektiv transport og samtidig henter og bringer børn og laver det primære indkøb,« siger hun.

Søjlediagram, der viser, at det især er mænd mellem 40 og 60 år, der pendler mindst 10 km. længere til arbejde, end deres samlever.

Og den sammenhæng kan gøre det mere attraktivt for mænd at pendle langt, mener Karen Sjørup.

»Man kan se det som en cowboy, der farer afsted ud på sletten, når manden kører på arbejde i sin bil. Det er en måde at bekræfte sin maskulinitet, når man sidder i en lækker bil og har det hele for sig selv og er fri af båndene fra hjemmet. Det ligger meget dybt,« siger hun.

Hverken Karen Sjørup eller Malene Freudendal-Pedersen tror, at billedet kommer til at ændre sig foreløbigt, så det bliver kvinderne, der pendler længere end deres mænd.

»Vi ser i dag, at kvinder generelt får væsentligt højere uddannelser end tidligere, men vi ser også, at mønstret fortsætter på den måde, at kvinden får et job som fuldmægtig i kommunen i stedet for at forfølge en anden karriere, som uddannelsen også gav mulighed for,« siger Karen Sjørup.

Malene Freudendal-Pedersen peger på en lignende tendens fra universitetsverdenen, hvor der er flest kvinder på alle niveauer til og med ph.d.-studerende.

»Men når man kommer højere op, så er der flest mænd. Det kan skyldes mange ting, men en af teserne er, at det at kunne have et stabilt hverdagsliv kommer til at betyde mere for kvindernes valg af karriere, end det betyder for mændene. Det betyder ikke, at et stabilt hverdagsliv ikke er vigtigt for mændene, men mange af dem, vil være heldige at bo sammen med kvinde, der har taget valget i forhold til deres egen karriere, og derfor behøver manden ikke at gøre det,« siger hun.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Chefkonsulent Niels Henning Bjørn og student Amalie Mellon Hansen, KL’s Analyse og Makroenhed