29. september 2020

De ældste patienter er indlagt i markant kortere tid

På 10 år er antallet af dage +80-årige i gennemsnit er indlagt på hospitalerne faldet med hele 27 procent. Faldet er større end for de øvrige aldersgrupper og betyder, at der nu stort set ikke er forskel på, hvor længe 65-79-årige og +80-årige er indlagt. Det øger kravene til kommunernes sygepleje, når de ældste udskrives tidligere og understreger behovet for en ny plan for det danske sundhedsvæsen.

Når danskerne bliver indlagt, ligger de færre og færre dage i hospitalssengen, og særligt for de ældste danskere har faldet været stort.

En ny Momentum-analyse viser, at antallet af indlæggelsesdage på somatiske hospitaler for de +80-årige er faldet med hele 27 procent fra 2009 til 2018. I samme periode er det kun faldet med ni procent for de 0-64-årige og 17 procent for de 65-79-årige. I gennemsnit var +80-årige indlagt i 5,6 dage i 2018, mens de 65-79-årige er indlagt i 5,3 dage og 0-64-årige i 3,7 dage.

Kurvediagram, der viser, at indlæggelsestiden for de +80-årige er faldet med 27 pct. fra 2009-2018

Det er et erklæret mål, at hospitalerne skal være højt specialiserede, og danskerne skal være indlagt kortest muligt, men når der sker så stort et fald i liggetiden for de ældste, så betyder det, at de ikke er ligeså færdigbehandlede som for år tilbage. Sådan er det også i Næstved Kommune, hvor man oplever et stærkt stigende behov for at kunne levere mere kompleks sygepleje til ældre, der bliver udskrevet. Det forklarer distriktschef Elisabeth Kjær Johannesen.

»Vi er gået fra en tid, hvor man havde færdigbehandlede borgere og planlagte forløb, inden de kom hjem, til nu at tage imod borgere, der stadig skal behandles og samtidig gå til kontroller på sygehuset. Det betyder, at kompleksiteten i vores arbejde er blevet øget væsentligt, og opgaverne skal løses af fagligt kvalificeret personale« siger Elisabeth Kjær Johannesen.

Når sundhedsministeren, politikere og organisationer i morgen mødes til Ældretopmødet for at diskutere fremtidens ældrepleje, er det en del af den virkelighed, de skal diskutere, at en stigende del af de ældre, der får hjælp af kommunerne, har mere komplekse problemstillinger end for år tilbage

Kurvediagram, der viser, at antallet af +80-årige forventes at stige fra 272326 til 507771 i 2040

Ifølge Jakob Kjellberg professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er der generelt en stigende forventning til, hvad kommunerne skal kunne løse af sundhedsopgaver – særligt for de ældste borgere.

»De ældste er dem, der typisk er indlagt i længst tid, og derfor flytter man de opgaver, hvor det ikke er strengt medicinsk nødvendigt, at man er på sygehuset. Det betyder, at der kontinuerligt flyttes en større del af plejebyrden til kommunerne,« siger Jakob Kjellberg.

Det er en udvikling, man i flere år har mærket i kommunerne, og tiden er kommet til, at man får trukket stregerne i sundhedsvæsenet, så ingen bliver tabt. Det siger formand for KL Jacob Bundsgaard.

»Vi har en stor udfordring i, at vi har flyttet en stor del af det danske sundhedsvæsen til kommunerne uden at have en samlet plan for, hvordan det konkret skal foregå. Selvfølgelig skal kommunerne hjælpe de ældre borgere, der er udskrevet, mens de stadig er syge og behandlingskrævende. Det giver bedst mening for dem, at de kan være i deres vante omgivelser, ligeså snart de kan holde til det. Det er en opgave, vi tager på os, men det kræver, at der er klare rammer om opgaven og økonomien, og det skal vi hurtigst muligt have styr på,« siger Jacob Bundsgaard.

Korte indlæggelser og skånsomme operationer

Der kan være flere forskellige årsager til, at udviklingen er gået særligt stærkt blandt de ældste patienter. Professor Jakob Kjellberg peger på, at den gennemsnitlige levetid er stigende, og at der derfor forholdsmæssigt vil være flere blandt de ældste, der ikke er så alvorligt syge, og færre i den terminale ende.

Samtidig nævner han, at man i perioden har indført akutte modtageafsnit på hospitalerne.

»Der er mange af de ældste, der kommer hurtigt ind i et akut modtageafsnit, og som lynhurtigt bliver udskrevet igen. De ældste har mange af den type indlæggelser, og derfor kan man også forvente at se et træk mod kortere indlæggelsestid for dem,« siger Jakob Kjellberg.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach peger på, at man i perioden også har set nogle markante ryk i behandlingsmulighederne af f.eks. hjertepatienter, der ikke længere skal have åbnet hele brystkassen, men kan nøjes med et lille snit i lysken, hvis de skal have skiftet hjerteklapper.

»Der er generelt langt flere og mere skånsomme operationer, og vi har også fået bedre medicin, som giver færre bivirkninger, og som kommer i en form, der kan tages hjemme i stedet for på hospitalet. Det er godt for patienterne, og jeg ser det som en naturlig udvikling, at også de ældste er indlagt i kortere tid,« siger Karin Friis Bach.

Selvom medicinen kan tages hjemme, så skal mange af de ældste have hjælp til det, og derfor betyder den tidligere udskrivning blandt andet en vækst i IV-behandlinger, hvor kommunale sygeplejersker skal sørge for, at borgerne får medicin eller væske gennem drop. Andre nye opgaver er dialyse, kemopumper, sondeernæring og flere palliative forløb, hvor borgerne skal hjælpes og lindres i den allersidste del af livet.

De kommunale sygefaglige opgaver til de ældste kan også aflæses i Momentums analyse, der viser, at der sker en kraftig forskydning af sundhedsudgifterne mellem regioner og kommuner i de forskellige aldersgrupper. For 70-79-årige ligger 69 procent af sundhedsudgifterne i regionerne, mens det tipper, når man ser på 80-89-årige, hvor kommunerne har 61 procent af udgifterne.

Søjlediagram, der viser, at sundhedsudgifterne til de +80-årige i højere grad ligger i kommunerne end i regionerne.

Med de flere behandlingsopgaver er der også fulgt et markant øget behov for sygeplejersker i kommunerne. Især de ældste borgere har et stort træk på den kommunale sygepleje. Således viser Momentum-analysen, at 31 procent af +80-årige modtager hjemmesygepleje i eget hjem eller på et plejecenter mod kun seks procent af de 65-79-årige.

Og med de tidligere udskrivninger af borgerne fra sygehuset er behovet for sygepleje steget – også i Næstved Kommune.

»Før kommunalreformen havde vi i et distrikt af min størrelse, hvor der er ca. 700 borgere, otte sygeplejersker ansat, og nu har jeg 25,« siger distriktsleder Elisabeth Kjær Johannesen.

Hun peger i øvrigt på, at udviklingen har betydet, at der skal holdes kontakt til flere forskellige læger på samme tid.

»Før var det oftest den praktiserende læge, der overtog forløbet for borgerne, når de blev udskrevet, men nu skal vi samarbejde med mange flere behandlingsansvarlige læger, fordi borgerne stadig hører til sygehuset, når de kommer hjem, eller løbende skal til kontroller. Det kræver koordinering, som kan være rigtig svær for borgeren selv at overskue, og hvis de ikke kan, må vi hjælpe,« siger Elisabeth Kjær Johannesen.

Søjlediagram, der viser at 31 procent af de +80-årige modtager hjemmesygepleje mod 6 procent af de 65-79-årige

Hun understreger, at hun grundlæggende synes, at det giver god mening, at de ældste udskrives, så snart de kan holde til det.

»Hvis folk er trygge ved at blive udskrevet, så bliver man bare nemmere rask, når man er i sit eget hjem, og det er også lettere at arbejde rehabiliterende, så den ældre kan få en hverdag med et evt. sundhedssvigt. Men det er en organisatorisk udfordring i vores sundhedsvæsen, som er svært både for os som kommune og borgerne at navigere i,« siger Elisabeth Kjær Johannesen.

Behov for en plan

At der generelt er organisatoriske udfordringer på sundhedsområdet, er velkendt, men endnu ikke løst, siger professor Jakob Kjellberg.

»Det helt åbenlyse spørgsmål, der fortsat står foran hele vores sundhedsvæsen, er, hvad der skal ske i den her del af sundhedsvæsenet uden for sygehusene? Vi ved alle sammen godt, at der skal være en større kapacitet i kommuner og almen praksis, og der skal være nogle klare retningslinjer for, hvad kommunernes opgaver er, men hvordan, hvor meget og hvilke udestår stadig,« siger Jakob Kjellberg.

Kurvediagram, der viser, at indlæggelsesvarigheden for +80-årige på medicinske afdelinger er faldet fra 8,3 dage til 6,0 dage fra 2009-2018

For nylig lancerede KL og Danske Regioner sammen 12 pejlemærker for, hvordan en kommende plan for det samlede sundhedsvæsen bør se ud. Der bør blandt andet etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler og laves en plan, der grundlæggende beskriver fremtidens behandling for ældre og de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt, at regeringen og Folketingets partier kommer i gang med forhandlingerne om en plan, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

»Nu står det klart, at det ikke er kommunerne og regionerne, der står i vejen, så nu ligger bolden på regeringens og partiernes banehalvdel. Vi har ventet længe, men nu skal vi gang,« siger Jacob Bundsgaard.

Og Karin Friis Bach fra Danske Regioner stemmer i.

»Vi har vist, at der er nogle rigtig gode ting, vi kan gøre i fællesskab. Udviklingen er god for patienterne, men der mangler en klarhed over rollefordelingen, som er afgørende for alle parter at få på plads,« siger hun.

Kurvediagram, der viser, at indlæggelsesvarigheden for +80-årige på kirurgiske afdelinger er faldet fra 6,2 dage til 4,8 dage fra 2009-2018

Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff anerkender, at en ny sundhedsaftale er vigtig.

»Vi står et sted, hvor der forhåbentlig skal laves en meget bred politisk aftale, hvor vores ønske er, at ikke bare regeringens støttepartier kan se sig selv i den, men at den også kan få opbakning fra oppositionen. Det skal være en langtidsholdbar løsning,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Præcis hvornår man kan forvente et udspil fra regeringen, kommer han dog ikke meget nærmere.

»Det er noget af det, der ligger lige for. Noget af det næste store, som regeringen skal i gang med, er at lave en sundhedsaftale,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Kleist og Peter Fjeldstad Hendriksen, KL’s Analyse og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 16, 29. september 2020.pdf

  • LINK

    Faldende indlæggelsesvarighed – især blandt de ældste