15. september 2020

Unge på erhvervsuddannelser har dobbelt så langt til skole som gymnasieelever

Elever på almene gymnasier har i gennemsnit 10 kilometer til skole, mens elever på erhvervsskolernes grundforløb har hele 22 kilometer. De fleste unge på erhvervsuddannelserne er ret afklarede om deres fremtidsplaner, og derfor kan den større afstand især have en betydning for den gruppe af unge, der er usikre på, om de skal vælge en erhvervsuddannelse.

Når 9. klasseelever skal vælge, om de vil starte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsskole, så kan de konstatere, at der er stor forskel på, hvor langt de får i skole.

En ny Momentum-analyse viser, at elever på almene gymnasier (STX) i gennemsnit har 10 kilometer mellem deres grundskole og gymnasiet, mens elever på erhvervsskolernes grundforløb i gennemsnit har 22 kilometer. For de gymnasiale uddannelser under ét er gennemsnitsafstanden 12 kilometer, og elever på erhvervsskolernes hovedforløb har hele 27 kilometer.

Søjlediagram, der viser, at elever på EUD-grundforløb for 22 km til skole og gymnasieelever 12 km til skole

Børne- og Undervisningsministeriet og en lang række andre aktører har en klar målsætning om, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, og i den forbindelse kan den større afstand især have en betydning for de elever, der er i tvivl, om de skal vælge en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det siger Ole Heinager formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

»Vi ser, at afstanden kan have en indflydelse blandt de elever, som er i tvivl. Det gør en forskel, om man skal gå lige rundt om hjørnet, eller om man skal rejse langt for at komme i skole. Muligheden for at eksponere uddannelsen og vise, hvad man går og laver, bliver også påvirket. Det er klart, at jo længere der er til den nærmeste erhvervsuddannelse, jo flere krav stiller det til samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og folkeskolen for at få flere til at se muligheden,« siger Ole Heinager.

Anton Bay Hansen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, genkender også, at afstanden kan have en betydning, når man skal vælge ungdomsuddannelse.

»Det er et rigtigt svært valg, når man er 15 år og skal vælge, om man skal på erhvervsskolen, der ligger 30 kilometer væk, eller gymnasiet på den anden side af vejen, hvor alle ens venner går, fordi de heller ikke ved, hvad de skal med deres liv. Jeg kan godt forstå, at man bare vælger gymnasiet, for det er da et meget lettere valg at tage,« siger Anton Bay Hansen.Tabel over gennemsnitlig afstand til gymnasiale uddannelserCamilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, påpeger, at tidligere undersøgelser har vist, at det mest afgørende for, om unge vælger en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i det hele taget får en ungdomsuddannelse, er socioøkonomiske faktorer som forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lignende. Men afstanden til uddannelsen kan også have en betydning for nogle.

»Selvom vi lagde en ungdomsuddannelse i hver eneste by, ville alle unge ikke automatisk få en uddannelse, fordi det også har med andre faktorer at gøre. Men der er noget, der tyder på, at det at vælge en erhvervsuddannelse kræver, at de unge er mere dedikerede og afklarede, end man behøver at være på et gymnasium. Det kan være en barriere, fordi man også skal være indstillet på at rykke til et bestemt sted i landet, og det er ikke alle unge, der er afklarede på den måde,« siger Camilla Hutters.

Kommunerne skal via folkeskolen hjælpe eleverne med at vælge den rette ungdomsuddannelse, og for at gøre det valg nemmere er det vigtigt, at der er en bred geografisk spredning af ungdomsuddannelser i hele landet. Det siger Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

»Det er klart, at alle uddannelser ikke kan udbydes i alle byer, men det er vigtigt, at man arbejder på, at alle unge i hele landet har lige adgang til en relevant uddannelse. At der ligger en uddannelse har også stor betydning for beskæftigelsen og for, om det er attraktivt for de unge at blive i lokalområderne,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han peger samtidig på, at mange ungdomsuddannelser allerede i dag er under økonomisk pres.

»Og når vi så ser ind i en nær fremtid med mindre ungdomsårgange, så kan man godt se for sig, at den geografiske spredning af uddannelser kommer endnu mere under pres, end den allerede er i dag. Derfor er det vigtigt, at man skaber rammerne for en fleksibilitet i opbygningen af ungdomsuddannelserne. Nogle steder kan campusmiljøer med gymnasier og erhvervsuddannelser samlet være det rigtige, mens andre modeller er det rigtige andre steder,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Landbrugselever har længst

Momentum-analysen viser også, at det især er elever, der har valgt et grundforløb i uddannelsesgruppen ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”, som har langt til erhvervsuddannelsen. De har i gennemsnit på 34 kilometer, mens dem med et grundforløb i ”Kontor, handel og forretningsservice” med 15 kilometer har kortest.

TabelTabel

Konkret er det eleverne på grundforløbet på VIA University College, Campus Aarhus C, der med 59 kilometer har længst, mens hovedforløbseleverne på Erhvervsskolerne Aars sprænger skalaen med en gennemsnitlig afstand på hele 145 kilometer.

Det afspejler, at der er flere erhvervsuddannelser, som man kun kan færdiggøre et enkelt sted i landet, og det er ok for de elever, der ved, hvad de vil være. Det mener Anton Bay Hansen.

»Jeg ved f.eks., at Den jyske håndværkerskole har elever fra hele landet, fordi den har ryet af at være den bedste tømrerskole i Danmark. Så hvis man gerne vil være en god tømrer, så flytter man til Hadsten for at gå på ”den jyske”. Så kan det godt være, at man har 400 kilometer til der, hvor man normalt bor, men hvis man er målrettet og ved, hvad man vil, så lever man med det,« siger Anton Bay Hansen.

Tabel grundforløb

For at hjælpe flere unge til at blive afklarede nok til at kaste sig ud i en erhvervsuddannelse, tror han, at det er vigtigt med mere oplysning om, at man kan efteruddanne sig, og at en erhvervsuddannelse kan føre til mange forskellige job.

»Alle ved, at hvis man går på gymnasiet, så kan man vælge mellem en lang række universitetsuddannelser, men de tror, at hvis de vælger en erhvervsuddannelse, som i øvrigt ligger rigtig langt væk, så kan man kun blive en konkret ting. Den nuværende misforståelse om, at en erhvervsuddannelse er en blindgyde, tror jeg, afholder mange fra at vælge det,« siger Anton Bay Hansen.

Bredere og længere grundforløb

Af Momentums analyse fremgår, at 63 procent af gymnasieeleverne maksimalt har 10 kilometer til deres folkeskole, mens det kun gælder 37 procent af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb, og 32 procent af elevernes hovedforløb.

Søjlediagram

»Vi kan se, at afstanden til grundforløb er meget større end afstanden til det almene gymnasium, og det kunne vi godt tænke os at gøre noget ved,« siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

Han peger på, at der er en relativt god geografisk spredning af erhvervsskoler i det hele taget, men at alle skoler ikke udbyder alle typer grundforløb, og derfor får nogle elever alligevel langt.

»Vi kunne godt tænke os at gøre nogle af grundforløbene bredere, så nogle af de meget specialiserede dele kunne rummes i nogle andre grundforløb og give adgang til flere forskellige hovedforløb. Samtidig vil det være en god idé, at flere erhvervsskoler udbyder den første del af grundforløbet, så man på den måde venter lidt med specialiseringen, men får et bredere net af uddannelsessteder,« siger Ole Heinager.

 Tabel hovedforløb

Som et eksempel nævner han muligheden for eksempelvis fælles mekanikerforløb, hvor unge, der vil uddanne sig til personbilsmekaniker, lastvognsmekaniker eller landbrugsmaskinmekaniker, kan lære nogle af de grundlæggende færdigheder sammen, før de specialiserer sig.

»Det kan også hjælpe til at få nogle elever til at se andre muligheder end det, de har set sig varme på i første omgang, og måske også se lidt bredere på, hvor man kan få praktikpladser,« siger Ole Heinager.

Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener, at det kan give god mening at se på opbygningen af grundforløbene, og hun opfordrer til, at man tager en diskussion om, hvordan man får nogle gode studiemiljøer alle steder i landet, som alle unge synes er interessante at gå på, men som også giver mulighed for holdfællesskaber, der er længere end 20 uger.

»Man kan godt forestille sig et lidt bredere og længere grundforløb, som ligger sammen med andre tilbud på nogle fælles uddannelsesinstitutioner, og på den måde få lidt større geografisk spredning. Men det er vigtigt, at der er et erhvervsrettet tilbud, fordi der er mange unge, der har brug for at lære ved rent praktisk at skulle gøre noget og have en vekselvirkning med virksomheder,« siger Camilla Hutters.

Tabel gymnasieuddannelser

Ole Heinager er enig i, at det vil være godt med en ændring, der giver de unge på erhvervsuddannelserne mere tid, før de vælger endeligt.

»Vi vil gerne have, at de unge, der går erhvervsuddannelsesvejen får noget mere tid i deres uddannelse. Hvis man sammenligner gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, så har man på gymnasiet tre år til at finde vej og derefter et legaliseret sabbatår. På erhvervsuddannelserne har de unge 20 uger til at finde ud af, hvad de vil være, og efter yderligere 20 uger står de hos mester. Det er hård kost, når man er et ungt menneske. Mange klarer det rigtig godt, men det kan også virke skræmmende for andre,« siger Ole Heinager.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, chefkonsulent, KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 15, 15. september 2020.pdf

  • LINK

    De unges afstand til ungdomsuddannelse