15. september 2020

Næste år vil der for første gang være flere ældre end børn og unge

Der har altid været flere børn og unge end ældre i Danmark, men til næste år tipper det, og i de kommende år vil forskellen vokse markant. De mange ældre vil ifølge forskere også tage meget af den politiske opmærksomhed, da der er stemmer i det, og de unge ser endnu ikke ud til at kunne udfordre den ældre generation. En generation, der er kendetegnet ved at have store ressourcer, de bringer i spil til gavn for samfundet, men også ved at være så mange, at det kommer til at sætte velfærden under pres.

Den danske befolkningssammensætning gennemgår i disse år store forandringer. Faktisk bliver 2020 det sidste år, hvor der i Danmark er flere børn og unge, end der er ældre. En ny Momentum-kortlægning viser således, at der i år 2000 var over 355.000 flere børn og unge mellem 0 og 17 år, end der var 65+årige, men at forskellen siden gradvist er faldet, så der 1. januar i år kun var 147 flere børn og unge end ældre. Og udviklingen stopper ikke her. Ser vi ind fremtiden, så viser befolkningsfremskrivningerne, at antallet af ældre kontinuerligt vil stige mere end antallet af børn og unge, så der allerede i 2030 forventes at være over 202.000 flere ældre end børn og unge, og at tallet i 2040 vil være helt oppe på 276.000.
Kurvediagram, der viser, at 2020 er det sidste år, hvor der er flere +65-årige end 0-17-årige.

Anu Siren, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd forklarer, at udviklingen både skyldes, at de store efterkrigsårgange i disse år går ind i ældrelivet, samt at de ældre generelt lever længere. Det sidste har også betydet, at ældregruppen nu dækker et større aldersspænd, mens børn- og ungegruppen stadig kun går op til 17 år. Hun er spændt på, hvilken betydning skiftet vil få for det danske samfund på sigt, men mener, at man allerede nu kan se en påvirkning.

»Ældre er jo allerede blevet en borgergruppe, som rigtig mange politikere gerne vil henvende sig til. Det stigende antal gør dem til en betydningsfuld gruppe politisk. Og derfor har der jo også været argumenteret for, at vi burde give stemmeret til yngre grupper, så det bliver mere balanceret,« siger Anu Siren.

For Johannes Andersen, der er ekstern lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, er der heller ingen tvivl om, at de ældre kommer til at rende med den politiske opmærksomhed i de kommende år.

»Helt banalt er der jo stemmer at hente i den voksende ældregruppe, og samtidig viser undersøgelser, at en stor del af ungdomsgruppen ikke er interesseret i politik, så det ligger til, at det er ældregenerationen, der vinder dagsordenen,« siger Johannes Andersen.

Oversete ældreressourcer

Og når Johannes Andersen ser på de unge og ældres ressourcer, er det måske ikke så underligt, at de ældre styrer dagsordenen.

»De ældre generationer er i høj grad aktive i politiske partier, kulturen, foreninger og arbejder som frivillige. Og når de forlader arbejdsmarkedet, får de mere tid til det, så vi får et levende civilsamfund, som godt nok er domineret af ældre, men det kommer til at fungere. Samtidig er det tankevækkende, at så mange unge har svært ved at få tingene til at hænge sammen og ender med en psykisk diagnose,« siger Johannes Andersen.

Danmarkskort

Han mener, at netop disse to tendenser går op imod det vante billede af, at det er de ældre, der bliver en udfordring.

»Der er ikke umiddelbart hos de unge, at vi finder de overskudskræfter, der skal til, for at påtage sig stafetten som den gruppe, der en gang imellem kan ruske op i noget. Det gør de mere med en alarm om, at de ikke har det godt.«

Også Anu Siren, der især forsker i de ældres levevilkår og prioriteringer, ser en del af de ældre som en stor og ofte overset ressource.

»Det er ofte meget usynligt, men vores undersøgelser viser, at helt vildt mange laver frivilligt arbejde, efter de er gået på pension og 10 år frem, ligesom der er helt vildt mange, som hjælper deres voksne børn, og det er også typisk en ressource, vi ikke tænker på findes,« siger Anu Siren.

Hun påpeger, at fortællingen om alderdom er blevet fornyet, i takt med at folk har det bedre og er mere aktive, og vi lever længere.

»Ældrebyrdesnakken kommer jo af og til, men alle forstår, at det ikke er 65+årige, som er den berygtede ældrebyrde. Det er en stor og heterogen gruppe. For der sker også en stærk stigning i antallet af 80+årige, hvor der er højere forekomst af sygdom og brug for omsorg,« siger Anu Siren.

Den fjerde alder

Befolkningsfremskrivningerne viser, at antallet af 80+årige vil stige fra omkring 272.000 i 2020 til 433.000 i 2030 og have rundet den halve million i 2040.

Kurvediagram, der viser, at der forventes et stigende antal +80-årige frem mod 2040

Anu Siren er ikke i tvivl om, at det faktum, at ældregruppen er vokset så meget, har været med til, at samfundet er blevet bedre til at forestille sig det sene voksenliv, og hvordan det er at være seniorer, men der er stadig en gruppe ældre, som har det med at blive overset.

»Der er jo kommet mange fortællinger om, hvordan det sene voksenliv kunne manifestere sig. Men det er i høj grad de yngre og friske ældres fortællinger, der dominerer. Og her handler det jo meget om aktiv aldring og samfundsdeltagelse, tid til fordybelse og selvrealisering, mens vi ikke rigtig hører så meget til de svage ældres livssituation,« siger Anu Siren.

For hende er det vigtigt, at den såkaldt fjerde alder ikke er usynlig, men også, at den ikke bare bliver en meget positiv fortælling om at være på plejehjem, hvor man hygger sig og kan en masse ting, for realiteten er, at når man for eksempel kommer på plejehjem i dag, så er man meget svækket og lider ret ofte af demens.

»Vi mangler lidt forestillingsevnen om den sene alderdom, og hvad der er vigtigt og hvordan. For os andre er det jo et af de værste skrækscenarier at blive afhængig af andre, og det bliver diskussionerne om den sene alderdom, plejehjemmene og hjemmehjælpen ofte farvet af. Men for den ældre er prioriteten måske i høj grad at være tryg. Det ved vi for lidt om. Men det kan være med til at give et ekstra og måske forkert pres på velfærdsydelserne, at pårørende, borgere og politikere forventer noget andet og mere end tryghed.«

Johannes Andersen påpeger også, at selvom der ligger en stor ressource i ældregruppen, så vil det stigende antal ældre også sætte pres på velfærdsstaten.

»Selvom man ikke bruger ordet ældrebyrde så meget mere, så er det jo den dagsorden, der ligger bag, når man løbende hæver pensionsalderen, for ellers har vi ikke råd til det større og større antal ældre. Med oplægget til differentieret pensionsalder, åbner man muligheden for også på andre serviceydelser at prioritere relativt hårdt. Det, tror jeg, vil brede sig til ældres serviceydelser og skabe et opråb fra de ældre. Den debat er allerede i gang, og i den sidste ende bliver der også en prioriteringsdiskussion,« siger Johannes Andersen.

Momentums kortlægning viser store kommunale forskelle i forholdet mellem antallet børn og unge og ældre. For eksempel er der i 2020 i Københavns Kommune 69 procent flere børn og unge end ældre, mens Skanderborg, Ishøj og Gladsaxe har henholdsvis 38, 36 og 32 procent flere børn og unge. Modsat har kommuner som Odsherred, Samsø, Langeland, Ærø og Læsø dobbelt så mange eller flere ældre end børn og unge.

Ifølge Johannes Andersen vil prioriteringsdiskussionen da også presse sig hurtigere på i nogle dele af lande end i andre.

»Nogle områder vil blive voldsomt udfordret, hvis der ikke sker nogle grundlæggende forandringer. For så vil antallet af ældre stige markant mere, hvilket jo ikke er med til at få de nuværende børn og unge til at blive, når de bliver ældre,« siger Johannes Andersen.

Intet ungdomsoprør i syne

Johannes Andersen har gennem en årrække haft fokus på ungdomskultur og har flere årsager til sin pessimisme i forhold til de unges manglende evne til at tage dagsordenen.

»Der er nogle enkelte eksempler, som eksempelvis klima, men her mener jeg dog også at kunne påvise, at klimaengagementet var til stede tidligere ved de 65+årige end hos de unge. Og at det er væsentligt større hos de 65+årige end hos de unge. Dog med undtagelse af et spørgsmål – nemlig hvorvidt vi skal lægge afgifter på oksekød. Der slår de unge de gamle,« siger Johannes Andersen.

Han peger samtidig på, at nogle danske unges forsøg på at tage det amerikanske ”ok boomer”, hvor man gør op med en meget selvoptaget gruppe af middelklasseældre, til sig, heller ikke for alvor er slået igennem.

»Det er også en vanskelig opgave. For selvom man godt kan få øje på, at de danske ældre fylder meget, og Ældre Sagen er lykkedes med at sætte de ældre på dagsordenen på rigtig mange måder, så kan det ikke helt sammenlignes. Det kan selvfølgelig godt få nogle til at tænke fuck jer boomere. Men nogen bevægelse er der altså ikke tale om endnu,« siger Johannes Andersen.

Selvom han altså ikke ser en politisk og konfronterende ungdomsrevolution i den nærmeste fremtid, så ser han et gryende stille oprør fra de unge, hvor de introducerer nogle nye værdier i forhold til arbejdsmarkedet, hvor de i stigende udstrækning prioriterer fritiden, og jobbet ikke behøver være definerende for deres liv, og lønnen ikke behøver at være stor, men nok til, at de kan have en god fritid.

»Jobbet skal derfor være et, hvor de ikke bliver stressede, men kan være sammen med deres børn og ta’ den med ro, som det hedder. Det er ikke en revolution, men det er en form for oprør mod de midaldrende, som er alt for optagede og stressede af deres arbejde,« siger Johannes Andersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 15, 15. september 2020.pdf

  • XLSX

    Næste år vil der for første gang være flere ældre end børn og unge - data.xlsx