01. september 2020

Langt flere studenter med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund fortsætter direkte på studie

4 ud af 10 studenter med indvandrerbaggrund fortsætter direkte på en uddannelse, mens det kun gælder 14 procent af studenterne med dansk baggrund. For begge grupper er andelen dog faldet de sidste 10 år. Det er især udbredt blandt piger og elever med høje karakterer. Forskellen kan handle om en større målrettethed mod en karriere og manglende tradition for sabbatår i familien.

Når nye studerende i disse dage myldrer ind på de videregående uddannelser, er det langt mere sandsynligt, at de studerende med indvandrerbaggrund kun lige har lagt studenterhuen fra sig, end det er for dem med dansk herkomst.

En ny Momentum-analyse viser, at 40 procent af studenterne fra 2018 med indvandrerbaggrund var begyndt på et studie senest i februar året efter, mens det kun gælder for 14 procent af eleverne med dansk herkomst. For sidstnævnte er andelen, der fortsætter direkte på en uddannelse, faldet fra 22 procent i 2011, mens den var 46 procent for indvandrere og efterkommere.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler kan godt genkende, at flere studenter med indvandrerbaggrund fortsætter direkte på et studie, og man kan se det allerede, når de begynder i gymnasiet.

»Som lærer mærker man det for eksempel ved, at unge med indvandrerbaggrund oftere fra starten møder op med en ret klar idé om, hvilken uddannelse og karriere de vil have. Hos de gængse gymnasieelever ser vi oftere, at de har truffet et valg om at tage en gymnasial uddannelse, fordi det er en vej til at udsætte et valg om karriere og uddannelse, og de er så også mere tilbøjelige til at tage et sabbatår,« siger Tomas Kepler.

Samme erfaring har man i Studievalg Danmark, en national vejledningsinstitution som vejleder unge om uddannelsesvalg.

»Unge med indvandrerbaggrund er ofte mere målrettede og ved, hvad de vil ret tidligt i deres gymnasietid, mens vi oplever, at etnisk danske gymnasieelever er noget mere søgende i, hvad de skal,« siger Sidsel Daubjerg Overgaard, centerleder i Studievalg Danmark.

Den større målrettethed kan blandt andet skyldes et ønske om at gå imod negative dogmer. Det mener man i foreningen Mino Danmark, en interesseorganisation som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse. Her er man i gang med en undersøgelse, der blandt andet kortlægger minoritetsetniske unges motiver for at vælge uddannelse.

»Her kan vi indtil videre se, at minoritetsetniske unge blandt andet er motiveret af at modbevise samfundets negative forventninger til dem. De benytter altså strategiske statusmarkører, såsom uddannelsestitler, som værn mod fordomme og negative forventninger. De er desuden i høj grad motiveret af at være til gavn for andre og samfundet,« siger Cecilie Fjeldberg Hjarsen, analysemedarbejder i Mino Danmark.

Vil sikres plads på arbejdsmarkedet

Momentums analyse viser også, at selvom de fleste studenter med dansk herkomst ikke læser videre med det samme, så betyder det ikke, at de bare ligger og slapper af på sofaen, for 68 procent havde et job i februar året efter deres dimission. 18 procent var hverken under uddannelse eller i arbejde, men det kan dække over, at de var ude at rejse. Til sammenligning var det 44 procent af indvandrerne og 43 procent af efterkommerne blandt 2018-studenterne, der havde et arbejde, og henholdsvis 19 og 15 procent, der hverken arbejdede eller studerede.

Ifølge Vibeke Jakobsen, seniorforsker på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kan en del af forklaringen på, at så mange flere studenter med indvandrerbaggrund fortsætter direkte på et studie, handle om, at en del er vokset op i familier, hvor forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har været løs.

»Mange har forældre, som ikke har haft den uddannelse, der er vigtig at have på det danske arbejdsmarked, og har derfor måske haft svært ved at komme i beskæftigelse. Derfor er tanken om, at man skal have en uddannelse for at kunne få et job og kunne klare sig selv måske mere fremtrædende hos indvandrere og efterkommere end hos unge med dansk herkomst. Sidstnævnte har nogle andre erfaringer og tager derfor også et sabbatår,« siger Vibeke Jakobsen.

Hun peger også på, at der er forskel på, hvor meget familien involverer sig i studievalget, og hvor meget anerkendelse fra familien betyder. Det oplever man også hos Studievalg Danmark, og det kan have en betydning for behovet for et sabbatår efter studentereksamen.

»Etnisk danske unge står generelt meget mere alene med beslutningen om studieretning. De får i højere grad at vide, at så længe de er lykkelige, så kan de vælge lige, hvad de vil,« siger centerleder Sidsel Daubjerg Overgaard.

Men den forskel betyder også, at der er et forskelligt pres på de unge.

»Vi oplever, at de unge med dansk herkomst kan være pressede af, at de selv er ansvarlige for at blive lykkelige, og derfor er de meget mere søgende efter, hvad der er det rigtige for dem, mens indvandrere og efterkommere måske lidt oftere er presset af, at de helst skal have en prestigefyldt uddannelse som ingeniør, læge eller advokat, og nogle har svært ved at leve op til de forventninger,« siger Sidsel Daubjerg Overgaard.

Flest piger dropper sabbatår

Af Momentums analyse fremgår det, at det især er de elever med indvandrerbaggrund, som har høje karakterer, der dropper sabbatåret. Således er det 54 procent af indvandrerne og 53 procent af efterkommerne med et karaktersnit på 10-12, som fortsætter direkte på en uddannelse, mens det kun gælder henholdsvis 25 og 33 procent af dem med 2-4 i karaktersnit. Blandt studenter med dansk herkomst er der stort set ingen forskel. 13 procent af eleverne med de laveste karakterer fortsætter mod 16 procent af eleverne med de højeste karakterer.

Når man ser på hvilken type uddannelse, der bliver valgt af de studenter, som fortsætter direkte på en uddannelse, er der stort set ingen forskel på studenter med dansk herkomst og studenter med indvandrerbaggrund. Flest vælger en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse.

Til gengæld er der relativt stor forskel på drenge og piger blandt indvandrere og efterkommere. 46 procent af de kvindelige efterkommere fortsætter direkte på et studie, mens det kun gælder 37 procent af de mandlige. Blandt studenter med dansk herkomst er det 15 procent af mændene og 14 procent af kvinder, som fortsætter med det samme.

Det kan man godt genkende i Studievalg Danmark.

»Vi møder en overvægt af piger med anden etnisk baggrund, der er meget målrettede og ihærdige for at komme videre. De kan ikke nødvendigvis se, hvad de skal bruge et sabbatår til,« siger Sidsel Daubjerg Overgaard.

Ifølge seniorforsker Vibeke Jakobsen er der en generel forskel på drenge og piger, som er mere udtalt blandt etniske minoriteter end blandt unge med dansk herkomst.

»Noget kan handle om, at drengene generelt møder mere modstand og fordomme i skolesystemet og derfor har sværere ved at komme igennem, men der er også nogle, der taler om, at drengene har lov til at være mere udadvendte og derfor kan lave andre ting, mens pigerne koncentrerer sig om skolen. Det kan slå igennem videre oppe i uddannelsessystemet og måske også aflæses her,« siger Vibeke Jakobsen.

I sidste ende tror gymnasielærernes formand Tomas Kepler også, at den generelle diskurs i samfundet om unges vej gennem uddannelsessystemet kan have påvirket unge med indvandrerbaggrund mere.

»Jeg tror, at man kan sige om de elever, der går videre med det samme, at de har en klar idé om, hvad de vil, men de har måske også en tanke om, at de gerne vil levere på de krav, som stilles fra samfundet. Og det er jo et krav i tiden, at man helst skal hurtigt videre og ikke skal spilde sin tid,« siger Tomas Kepler.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn og Amalie Mellon Hansen, KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 14 - 2020, 1. september.pdf

  • LINK

    Analyse: Studenters herkomst 2018