01. september 2020

Flere og flere praktikelever i kommunerne

Antallet af indgåede praktikpladsaftaler i kommunerne er på bare 2,5 år steget fra 7.402 til 9.598 og stigningen er endda fortsat under corona-krisen. KL-udvalgsformand glæder sig over udviklingen, men ærgrer sig også over, at incitamentsstrukturen i praktikpladsordningen, som den er i dag, kan spænde ben for kommunernes økonomi. I FH er man også glade for stigningen, men vil have mere turbo på, og er derfor også klar til se på justeringer.

Danmark mangler faglært arbejdskraft, og udfordringen består i de kommende år. Derfor er der i en lang periode blevet arbejdet på at få oprettet flere praktikpladser, og ny viser en ny Momentum-analyse, at arbejdet bærer frugt i kommunerne. Antallet af indgåede praktikpladsaftaler er nemlig steget fra 7.402 i december 2017 til 9.598 i juni 2020. En stigning på hele 30 procent på bare 2,5 år, som endog er fortsat under corona-krisen.

Slagelse er en af de kommuner, hvor man de seneste år har øget antallet af elever i praktik. Her er man gået fra 113 elevpoint, som er den vægtede opgørelsesmetode i AUB-ordningen, i 2018 til 167 i 2019 og et forventet antal på 196 i 2020.

»Der er jo ingen tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at mangle hænder på f.eks. social- og sundhedsområdet. Derfor forsøger vi hele tiden at uddanne flere, men der er en grænse for hvor mange, den enkelte arbejdsplads kan håndtere, da det kræver ressourcer at oplære. For at sikre et godt elevforløb har vi derfor ansat en ansvarlig vejleder ekstra, så vi sikrer, at alle får et godt elevforløb. Men vi oplever desværre også, at det kan være svært at besætte på praktikpladserne,« siger Linette Sørensen, afdelingsleder i Uddannelse og HR i Slagelse Kommune.

Hun forklarer, at selvom der er store fremtidige rekrutteringsproblemer på social- og sundhedsområdet, så er det ikke det eneste område, man har fokus på.

»Politikerne har afsat flere penge til området, hvilket har givet os mulighed for også at ansætte på nogle små uddannelser, så vi for eksempel nu har hele tiden har to ernæringsassistentelever.«

Udviklingen i praktikpladser vækker glæde hos formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal.

»Kommunerne bærer et stort uddannelsesansvar, og det er et ansvar vi har stort fokus på. Vi har brug for mere kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden, og landet over arbejder kommunerne målrettet på at få oprettet flere praktikelevpladser. Det er derfor også godt at se, at arbejdet bærer frugt, for det er en overordentlig vigtig opgave, hvis vi skal sikre en god velfærd i fremtiden, siger Thomas Gyldal.

Han sender samtidig en opfordring til regeringen og Folketinget.

»Vi skal fortsætte det flotte arbejde, og derfor er det også vigtigt, at man fra Christiansborg anerkender den store og komplekse opgave, der er ligger i at uddanne og oplære kommende fagpersoner, og som tager tid fra personalet. Derfor skal der sikres en permanent finansiering af opgaven, så vi står bedst muligt rustet til at løse rekrutteringsudfordringerne.«

I Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH er næstformand Nanna Højlund også positiv overfor udviklingen, men hun presser samtidig på for, at stigningen skal fortsætte.

»Det er fint, at det går fremad. Det er vi selvfølgelig altid glade for. Men selvom der er kommet flere på social- og sundhedsområdet, vil det stigende antal ældre og en aldrende medarbejderskare skabe et større behov for arbejdskraft, end det vi uddanner. Så stigningen både der og på andre uddannelser skal blive endnu større,« siger Nanna Højlund.

Ser man på fordelingen af hvor mange faglærte der arbejder i de forskellige sektorer og holder det op imod andelen af praktikelever, så stemmer det generelt godt overens for alle sektorer. Det private arbejdsmarked har 75 procent af de faglærte arbejdspladser og 73 procent af praktikeleverne, mens kommunerne beskæftiger 17 procent af både praktikelever og faglært arbejdskraft. Til gengæld er der stor forskel på, hvilken type aftaler, sektorerne laver. I kommuner og regioner er 96 og 95 procent af aftalerne ordinære aftaler, mens de kun gør sig gældende for 50 procent af aftalerne i det private, hvor flere af aftalerne i stedet er korte aftaler.

Kommuner hyrede også under corona-krisen

Momentums undersøgelse viser, at mens kommunerne fra december 2017 til juni 2020 har haft en stigning i antallet af indgåede praktikelevsaftaler på 30 procent, så har de andre sektorer oplevet en stagnering eller et fald. Der er således sket et fald på 5 procent i den private sektor, 18 procent i staten og 42 procent i regionerne.

I den forbindelse har corona-krisen gjort ondt på antallet af praktikelevpladser. Derfor blev der i maj indgået en trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til at øge antallet af praktikelevpladser. Momentums undersøgelse viser, at det især var i det private, man oplevede en drastisk nedgang, da i man marts, april og maj 2020 kun indgik 4.705 uddannelsesaftaler mod 7.394 i de samme måneder året før. Modsat har kommunerne i den samme periode oplevet en stigning fra 1.405 til 2.033.

I Slagelse Kommune har man også haft fokus på ledigheds- og praktiksituationen under corona-krisen og er fortsat med at tage nye praktikelever, og så har man ekstraordinært startet et hold på 16-18 serviceassistentelever efter sommerferien.

»Politikerne har i forbindelse med corona-krisen ønsket, at vi prøvede at bruge elevpraktikker som en mulighed for at få en uddannelse, hvis man er blevet ledig. Det har været supersamarbejde med jobcenteret som har fundet kandidater og vores lokale erhvervsskole ZBC, som har været rigtig gode til at få det hele stablet på benene,« siger Linette Sørensen, afdelingsleder i Uddannelse og HR i Slagelse Kommune.

For næstformand Nanna Højlund er det vigtigt, at alle parter gør, hvad de kan og gerne lidt ekstra, for at modgå de problemer, som corona-krisen skaber.

»Det er positivt, at man har gjort noget, og det kunne jo se meget værre ud ovenpå coronaen. Vi har fået lavet nogle hjælpepakker og gjort en indsats. Vi må bare ikke at falde sammen og tænke det var så det. For det strækker sig langt ind i fremtiden, så vi er alle sammen nødt til at gøre os ekstra umage. For ikke nok med at vi kommer til at mangle arbejdskraften, vi kommer også til at efterlade de unge med noget så forfærdeligt som manglende kompetencer til arbejdsmarkedet,« siger Nanna Højlund.

Succes med bitter eftersmag

I bestræbelserne på at give arbejdsgiverne et incitament til at oprette flere praktikelevpladser indførte man i forbindelse med trepartsaftalen i 2016 et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag som omfordeler midler fra arbejdsgivere, der uddanner få elever til arbejdsgivere, der uddanner mange elever. Ordningen tager udgangspunkt i en fremskrivning af behovet for faglært arbejdskraft, som giver hver kommune et måltal for, hvor mange praktikelevpladser, de skal oprette.

Ordningen fungerer dog langt fra optimalt, forklarer Linette Sørensen. I Slagelse Kommune oplevede man i 2019 at have fået 88,73 elevpoint som måltal for praktikelevpladser, men endte med at have 176,6. Altså næsten det dobbelte, og man stod derfor til at få penge tilbage. Men i stedet endte man med at få en regning på 309.000 kroner. Det kan lade sig gøre fordi ordningen er skruet sammen sådan, at det kommunale område under et skal gå i 0 økonomisk. Så når alle kommuner går meget frem, kan man blive ramt, selvom man er gået frem og har nået sit måltal, fordi der er nogen der er gået endnu mere frem, og der derfor sker en udligning.

»Men de penge skal jo trækkes ud af elevbudgetterne. Så her får det jo den modsatte effekt af hvad formålet med ordningen er, nemlig at give en økonomisk gulerod til dem, der leverer på målet. Det føles jo ikke som et incitament og det giver ikke logisk mening, at man føler man har klaret sig bedre end man skulle, og alligevel står tilbage med en regning. Man ville jo heller aldrig starte en fodboldkamp, og sige til fodboldspillerne at de ikke må få at vide, hvor målet står henne,« siger Linette Sørensen og fortsætter:

»Jeg er godt klar over at sektorerne skal bære sig selv. Men som det er nu, får vi et måltal, men først i maj året efter, ved vi, om det var det, vi kunne regne med. Det gør jo også, at vi ikke har mulighed for at gøre noget ved det undervejs, og vi heller ikke ved, hvad vores økonomi er året efter.«

Fra FH’s side er man overordnet tilfreds med, at der er blevet lavet et økonomisk incitament, hvor der uddeles bøder og belønning. Men næstformand Nanna Højlund vil gerne være med til at se på, om der skal justeres på ordningen.

»Vi vil da gerne drøfte om, der er ramt plet, eller om der noget, der kan justeres på. Men som udgangspunkt synes jeg om ideen om, at hvis man ikke gør det godt nok, så må man betale,« siger Nanna Højlund.

Slagelse kommune er dog langt fra et særsyn, da der i 2019 var 68 kommunale cvr-numre, der som minimum havde opnået deres måltal, men alligevel skulle betale efter udligning.

For Thomas Gyldal er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at se på incitamentsstrukturen, når regeringen og arbejdsmarkedets parter som aftalt i tre-partsaftelen fra maj skal drøfte løsninger praktikpladsproblematikken.

»Vi har brug for at få rettet op på problemerne, så incitamentsstrukturen får den tilsigtede effekt og ikke kommer til at være en ulogisk økonomisk klods om benet. Det er nødvendigt hvis vi fortsat skal skubbe på udviklingen, så vi får flere faglærte i fremtiden, og det skulle ordningen hjælpe med, men i stedet for at opildne, skaber den frustration, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, siger Thomas Gyldal.

Han ser derfor også ser frem til at tage hul på forhandlingerne i efteråret, hvor der også ses på det uholdbare i, at kommunerne i to år har bidraget til at dække det private underskud i ordningen.

»Vi glæder os meget til at tage fat på de kommende trepartsforhandlinger om AUB, og få drøftet både finansieringen af kommunernes uddannelsesansvar som led i rekrutteringsdagsordenen og den modsatrettede incitamentsstrukturer i praktikpladsordningen.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Christian Larsen, konsulent i KL’s Arbejdsgiverpolitisk Center

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 14 - 2020, 1. september.pdf

  • PNG

    Om undersøgelsen.png