Ledige vil beholde velfungerende telefonsamtaler med jobcentret

Corona-krisen lukkede for muligheden for fysiske møder i jobcentret, som i stedet har tilbudt de ledige rådgivning og sparring med jobkonsulenten over telefon eller video. Det har for en stor gruppe ledige været så god en oplevelse, at de gerne vil bevare muligheden i fremtiden. En ny omfattende undersøgelse blandt 5.778 ledige i 12 forskellige kommuner viser, at hele 92 procent er interesseret i, at flere af samtalerne med jobcentret i fremtiden kan foregå via telefon- eller videosamtaler. 66 procent er meget interesseret, mens kun tre procent er decideret imod.

I dag er det et krav, at ledige og sygemeldte møder op til et fysisk møde, når de skal snakke med en jobkonsulent, socialrådgiver eller lignende. Tilbage i marts da medarbejderne på jobcentrene blev sendt hjem, og beskæftigelsesindsatsen lukket ned, valgte jobcentrene landet over alligevel at kontakte de ledige og tilbyde en samtale via telefon eller video. En mulighed som i forbindelse med den delvise genåbning blev formaliseret i en dispensation fra lovgivningen. Den dispensation udløber den 1. oktober.

Men muligheden bør gøres permanent, viser undersøgelsen blandt de ledige altså. Ønsket bakkes op af, at 90 procent synes, at telefonsamtalen passede godt eller rigtig godt til det, som de skulle tale med jobcentret om. I det hele taget angiver 81 procent, at de var meget tilfredse eller tilfredse med kontakten under nedlukningen. Også fra jobcentrenes side ser man positivt på erfaringerne med telefon- og videosamtaler og håber, at det også bliver muligt i fremtiden.

»For de forsikrede ledige er der mange samtaler, man med fordel kan tage over telefonen, da der er et stort flow. Det går ofte stærkt, og det er tit nogle mindre ting, der lige skal vendes, for at den ledige kan komme godt videre. Der er telefonen et supereffektivt redskab. Men det er også rigtig godt til mange af sygedagpengemodtagerne, som måske ikke altid magter et møde. Der må vi i dag tage nogle samtaler per telefon, men det kunne være en fordel, hvis man kunne udvide muligheden,« forklarer Anja Nørby Sørensen, jobcenterchef i Skanderborg Kommune.

Hun mener, at hendes medarbejdere sagtens fagligt kan vurdere, hvornår det er nødvendigt med en fysisk samtale, og hvornår en telefonsamtale er det bedste.

»Så giv os lidt flere tangenter at spille på. Det betyder ikke, at vi ikke skal have fysiske møder mere, men vi har fået bekræftet, at rigtig meget kan klares per telefon.«

Og Skanderborg står langt fra alene. En tidligere Momentum-undersøgelse blandt jobcenterchefer viser, at 94 procent mener, at det vil styrke beskæftigelsesindsatsen, hvis jobcentrene fremover fortsat har mulighed for at afholde samtaler med de ledige via telefon og video.

Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen, har da også svært ved at se, hvorfor de gode erfaringer med telefon- og videosamtaler ikke skulle føre til en øget fleksibilitet.

»Der er jo ingen grund til at fastholde rigide regler om fysisk fremmøde, når både de ledige og medarbejderne i jobcentrene mener, at det kan klares ligeså godt over telefonen. For nogle grupper kan det endda være en bedre løsning, der letter den lediges hverdag og skaber en mere fleksibel dialog. Vi skal stadig have fysiske møder, men telefon- og videosamtaler bør være et værktøj, som kan bruges, når det giver mening,« siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Beskæftigelsesministeren tøver

På Christiansborg møder ønsket om også at kunne tilføje telefon- og videosamtaler til de fysiske møder opbakning fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

»Erfaringerne viser jo, at det godt kunne lade sige gøre at have en større fleksibilitet i dialogen mellem jobcentret og den ledige. På baggrund af det her vil jeg derfor tage fat i beskæftigelsesministeren og bede ham om at sætte det på dagsordenen næste gang, vi skal have møde forligskredsen bag beskæftigelsesreformen,« siger Hans Andersen.

Han kan se flere fordele ved at tillade telefon- og videosamtaler.

»Jeg tror, det kan øge antallet af samtaler og skabe en endnu tættere dialog mellem jobcenteret og de ledige, hvilket er meget vigtigt, når vi ved, at det er de gode samtaler, der virker. Derfor bider jeg også mærke i, at nogle finder det lettere at tale om det, der er svært, når man ikke sidder sammen fysisk. Det er der jo også værdi i.«

I undersøgelsen peger de ledige på flere fordele, der følger med telefonsamtalerne. 68 procent oplever mindre transporttid, mens 59 procent mener, at møderne bliver lettere at planlægge. 29 procent svarer, at de også føler sig mere tilpas, når de sidder derhjemme, og 12 procent finder det lettere at tale om det, der er svært. Herudover føler 19 procent, at samtalen bliver mere fokuseret, og 15 procent føler, at samtalen bliver mere ligeværdig.

Herudover peger jobcenterchef i Skanderborg Kommune Anja Nørby Sørensen også på rehabiliteringsområdet, hvor det for en gruppe af borgere vil være et stort gode, hvis man bibeholder videomødemuligheden, da de kan have meget svært ved at komme ind på jobcentret.

»Det gælder især borgere, der har angst for at skulle møde mange mennesker på en gang. For dem er det skræmmende at skulle sidde til rehabiliteringsmøde, hvor der sidder mange mennesker. Men det gælder også dem, som har svært ved at komme afsted hjemmefra, og dem der på grund af fysiske skavanker har problemer med at møde ind, hvor vi indimellem flytter mødet ud af huset og hen til sygesengen eller andet.«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen er dog endnu ikke klar til at lægge sig fast på, om corona-erfaringerne skal føre til øgede muligheder for telefon- og videosamtaler i jobcentrene. I et skriftligt svar til Momentum skriver han, at han har læst undersøgelsen med interesse, og han er enig i, at der skal samles op på de erfaringer, som jobcentrene har gjort sig under corona-krisen.

»Mulighederne giver naturligvis en øget fleksibilitet for både medarbejdere og borgere, men vi skal samtidig sikre, at effekten af samtalerne er god, og at kvaliteten af samtalerne er i orden. Og så må fleksibiliteten ikke betyde, at der er borgere, som ikke får den hjælp, som de er berettigede til,« skriver Peter Hummelgaard Thomsen.

Ministeriet er i gang med at evaluere beskæftigelsesindsatsen under nedlukningen, og den vil ministeren afvente.

»Nu ser jeg frem til at få resultaterne af vidensopsamlingen, der forventes klar i begyndelsen af efteråret, og så må vi politisk drøfte, hvordan beskæftigelsesindsatsen fremadrettet skal foregå.«

Glade for uventet opkald

Selvom den aktive beskæftigelsesindsats var suspenderet, og de ledige derfor kunne sige nej tak til en samtale med jobcentret, viser den ny undersøgelse, at langt størstedelen var glade for at blive ringet op, og de følte, at de fik noget ud af samtalen. I undersøgelsen svarer 83 procent således, at de var positive eller overvejende positive over for at blive kontaktet, og selv blandt dem, der var negative eller neutrale over for jobcentrets kontakt, var det alligevel 70 procent, der svarede ja til en fortsat kontakt under nedlukningen.

I Skanderborg besluttede man sig ret hurtigt for, at man ville holde alle de samtaler, som man overhovedet kunne, og sagsbehandlernes samtale-flow endte med at været tæt på det samme som før nedlukningen.

»Her var det bare os, der tog kontakten indledningsvist, for borgerne vidste jo ikke, at vi var der. Samtidig kunne man have forventet, at nogle ville tage nedlukningens mulighed for at sige nej som en kærkommen pause, men fra samtlige afdelinger lyder det, at det er så få, der har sagt pænt nej tak, og der er virkelig blevet sagt nej tak på en pæn måde. Så det er blevet taget rigtig godt imod,« siger Anja Nørby Sørensen, som også selv var nervøs for, hvordan det ville gå, når al kommunikation skulle foregå vi telefon- og videosamtaler.

»Men det blev heldigvis gjort fuldstændigt til skamme. På trods af, at det er på en dyster baggrund, så har jeg en vanvittigt god oplevelse af, at vi har haft en tæt kontakt med hinanden, og at nogle ting er gået langt smidigere, end de plejer, ligesom både medarbejdere og de ledige virker til at have haft en masse aha-oplevelser i forhold til, hvad de kunne opnå på distancen, som de nok ikke havde forventet.«

Blandt ledige, som allerede var ledige, da jobcentret blev lukket ned, svarer 61 procent, at kontakten under nedlukningen hjalp dem i deres aktuelle situation, 64 procent at det har været lige så personligt som samtaler på jobcentret, og 66 procent at kontakten i højere grad handlede om det, der var vigtigt for dem.

Fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen lyder der da også anerkendende ord om jobcentrenes indsats.

»Jeg synes, at det er rigtig positivt, at borgerne føler sig godt behandlet i denne ekstraordinære situation, og jeg vil i den forbindelse gerne rose kommunerne og medarbejderne på jobcentrene for deres evne til at være fleksible og formå at udføre deres arbejde under nogle nye og meget anderledes vilkår,« skriver Peter Hummelgaard Thomsen til Momentum.

Og Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen følger trop.

»Overordnet set viser det, at kommunerne tager beskæftigelsesindsatsen alvorligt, og jobcentrene meget gerne vil hjælpe de ledige­­ - også i en meget svær situation med nedlukning. Og det er rigtig godt, at det er blevet taget så godt imod af de ledige, for jo flere måneder man går ledig, jo sværere bliver det at finde et job, og derfor er det - corona eller ej - vigtigt at fastholde fokus på jobsøgningen,« siger Hans Andersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk