19. februar 2019

Tværfagligt samarbejde giver ældre sundere tænder

Det har en stor effekt at hjælpe svage ældre med tandbørstningen. Det viser et nyt projekt, hvor tandplejerne og plejepersonalet har arbejdet sammen om at sikre en god tand- og mundpleje. Ifølge forsker er det udtryk for en ofte overset, men en basal og simpel plejeomsorg, som er med til at øge livskvaliteten, forhindre genindlæggelser på sygehus og endda redde menneskeliv.

Man skal huske at børste sine tænder. Lige fra de første tænder kommer frem er der fokus på tandbørstningen, men når man bliver ældre, kan det være sværere selv at håndtere tandbørsten, derfor er det vigtigt at få den rette hjælp. For det har en betydelig effekt at lave en systematisk indsats i forhold til ældres mundhygiejne med tandbørstning og undervisning af personalet på plejecentrene. Det viser et projekt, som Assens, Silkeborg og Horsens kommuner har gennemført i samarbejde med Sundhedskartellet, Danske Tandplejere og KL i regi af Fremfærd.

Projektet, der netop er afsluttet, havde til formål at fremme god tand- og mundhygiejne hos de ældre gennem målrettet kompetenceudvikling og samarbejde mellem tandplejerne og plejepersonalet. Og det lykkedes. Målinger fra de tre projektkommuner viser, at andelen af borgere med meget plak på tænderne er faldet markant. Fra 30 procent ved 1. eftersyn til kun 8 procent ved 3. eftersyn. Samtidig med at andelen, der ingen plak havde, steg fra 15 til 42 procent. Plak, der er bakteriebelægning langs tandkødsranden, kan være årsag til alvorlige sundhedsproblemer i munden og til infektionssygdomme, som man i værste fald kan dø af. Også blandt de ældre med tandproteser var der et fald blandt dem med meget plak på tænderne fra 23 procent til 5 procent, mens gruppen uden plak steg fra 30 procent til 59 procent.

Preben Ulrich Pedersen, der er professor og daglig leder på Center for Kliniske Retningslinjer på Aalborg Universitet, finder resultaterne glædelige, da det at sikre en god tand- og mundhygiejne er et grundlæggende behov hos ældre og svage borgere.

»Det er udtryk for en basal og simpel omsorg, som man ofte overser. Men ved at yde denne omsorg er man med til at øge livskvaliteten hos en svækket gruppe af ældre og endda redde menneskeliv,« siger Preben Ulrich Pedersen.

Han henviser til internationale studier, som viser, at fokus på tand- og mundhygiejnen reducerer luftvejs-infektioner og lungebetændelse med 50 procent.

»At fjerne plak på tænderne fjerner bakterier i munden, hvilket blandt andet betyder, at de ikke spredes til luftvejene. Det ultimative er, at færre dør af det. Vi skal huske på, at det er en svækket gruppe af ældre, som har andre sygdomme ved siden af. Ved at hindre, at de bliver yderligere svækkede, formindsker vi plejebyrden, og det betyder besparelser.«

Udover nedgangen i plak på tænderne reducerede projektet også andelen af ældre med blødninger ved tænderne kraftigt. Andelen uden blødninger steg således fra 29 til 73 procent, mens andelen med megen blødning faldt fra 11 til 1 procent.

Et vigtigt pejlemærke

Gødvad Plejecenter i Silkeborg er et af de deltagende plejecentre. Lokalleder Lisbeth Melander Heberg forklarer, at målrettet undervisning har gjort en forskel og har medvirket til, at tandstatus for de ældre, som er over 80 år og kognitivt og fysisk svækkede, er forbedret.

»Hos et gammelt menneske er mange ting i spil, og det, at man selv børster sine tænder, er ikke nogen selvfølge. Når man ikke kan skrive sit navn eller rede sit hår, så kan man formentlig heller ikke børste sine tænder. Det er et vigtigt pejlemærke, som jeg har lært af dette projekt,« siger Lisbeth Melander Heberg.

Undervisning af personalet, i hvad de skal være opmærksomme på, når de børster tænder hos de ældre, har haft stor betydning. Det er blevet fulgt op af en slags sidemandsoplæring, hvor en tandplejer har fulgt omsorgsmedarbejderen rundt til de ældre på plejecentret.

»Det er afgørende, at plejepersonalet er blevet mere vidende om og opmærksom på betydningen af god tand- og mundpleje. Det er noget, som vi skal vænne os til, og det handler også om at opbygge en tillid til den ældre, så det bliver naturligt, at han eller hun får børstet sine tænder,« siger hun.

Derfor har man besluttet, at alle nye elever nu får undervisning og vejledning i tand- og mundpleje. Desuden skal tandsundhed og tæt kontakt til tandplejer tænkes ind, allerede når den ældre flytter på plejecenter.

»Der skal laves en plan ved indflytning, og vi undersøger, hvordan tandbørstningen foregår. Og så skal vi have en livline til en tandplejer, så vi hurtigt kan få dem på banen,« siger Lisbeth Melander Heberg.

Hun tilføjer, at tand- og mundhygiejne nu indgår som en systematisk del af projektet ”I sikre hænder”, der går ud på at give personalet i ældreplejen i Silkeborg Kommune metoder, der sikrer, at den eksisterende viden tages i brug i fuldt omfang, så alle borgere kan få gavn af den.

En basal tandpleje

Tandplejerne har spillet en vigtig rolle projektet igennem, fordi de har undervist personalet på plejecentrene, i hvad de skal kigge efter, når de børster tænderne på de ældre.

En vigtig forudsætning i projektet var, at tandplejerne ved opstarten screenede borgerens tænder og lavede individuelle mundplejeplaner som en rettesnor for den tandbørstning, som plejepersonalet skulle foretage og følge op på i hverdagen.

»Tandplejerne er den faggruppe, som har kvalifikationerne til at gå ind og undervise samt understøtte den ansatte på plejecentret, når det kommer til renholdelse af mund og tænder,« siger formanden for Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen.

Hun glæder sig over at se, hvordan personalet gennem samarbejde med tandplejeren er blevet mere fortroligt med at børste de ældres tænder. Og personalet har hjulpet tandplejeren med at etablere et samarbejde med den ældre borger.

»Ældres tandsundhed er et følsomt område og kan også være tabubelagt. Nogle er flove over deres tænder og føler det ubehageligt, at andre skal rode i deres mund. Det handler om at opbygge en tillid og at dele den viden, som vi har tilsammen, så alle parter kan føle sig trygge,« siger Elisabeth Gregersen og tilføjer:

»Jeg er glad for, at dette projekt blev iværksat. Der er tale om at yde en basal tandpleje, som ofte overses, fordi man tager det som en selvfølge, at det at børste tænder klarer man selv.«

Elisabeth Gregersen håber, at andre kommuner vil tage ved lære af projektet, så det kommer til at indgå som en fast rutine på plejecentrene.

»Det er vigtigt, at tandplejerne støtter omsorgspersonalet. Jeg ser gerne, at tandplejerne fremover bliver en del af omsorgsplejen og har deres daglige gang på plejecentret eller i hjemmeplejen.«

Professor Preben Ulrich Pedersen peger også på undervisning og god supervision i mundhygiejne som vigtige pejlemærker for den fortsatte indsats.

»Det skal blive en del af den daglige rutine, som er lige så selvfølgelig som, at du og jeg børster tænder to gange om dagen. Nogen skal udstikke retningslinjerne og slå fast, at det hos os hører med til god kvalitet i plejen, og at det er, hvad vi gør. Til det hører, at man skal sørge for, at personalet bliver godt klædt på, så de ved, hvad de skal være opmærksomme på. Det har betydning for fejlernæring og for så mange andre ting, som kan forhindre, at de svage ældre kommer på sygehus,« siger Preben Ulrich Pedersen.

Lettere adgang til hinandens kompetencer

Projektet er gennemført i regi af Fremfærd, som er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at øge forståelsen mellem faggrupperne for at udvikle og understøtte kerneopgaverne på det kommunale velfærdsområde og give bedre kvalitet for borgerne og større medarbejdertilfredshed.

Formand for Fremfærds bestyrelse og direktør i KL Kristian Heunicke glæder sig over projektets resultater, som han håber, vil inspirere andre kommuner.

»Det viser tydeligt, hvordan tværfagligt samarbejde kan løfte opgaveløsningen til glæde for både ældre og medarbejdere. I det her tilfælde har faggrupperne forskellige specifikke kompetencer, der supplerer hinanden godt. Plejepersonalet kunne ved flere borgere slet ikke få lov til at børste borgernes tænder, men efter at have set og talt med tandplejerne, fandt de ud af, hvordan man kunne få lov,« siger KL-direktør Kristian Heunicke og fortsætter:

»Det et dét, der er det unikke ved Fremfærds konstruktion, hvor vi ønsker at skabe et rum, hvor faggrupper mødes og samarbejder på nye måder, der udvikler kerneopgaverne på velfærdsområdet. For der er ingen tvivl om, at når vi øger samarbejdet og forståelsen mellem de forskellige faggrupper i kommunerne, så er det til glæde både for medarbejderne, der oplever en lettere adgang til hinandens kompetencer, men også til glæde for vores borgere, der oplever bedre livskvalitet.«

Af Søren Peder Sørensen