05. februar 2019

Stort fald i kriminalitet blandt udsatte unge

En ændring i ungdomskulturen og en helhedsorienteret indsats i kommunerne er ifølge forsker en del af forklaringen på, at færre udsatte unge begår kriminalitet. I KL glæder man sig over udviklingen, men bekymrer sig i lighed med Børnerådet over, at man med det nyoprettede Ungdomskriminalitetsnævn sætter større fokus på den kriminelle adfærd end på den unges livssituation og forebyggelse.

På bare fem år er andelen af udsatte unge, der har begået kriminalitet, faldet med hele 30 procent, viser ny Momentum-analyse. Fra 2013 til 2017 er andelen af udsatte unge i alderen 15 til 22 år, der har fået en dom, således faldet fra 11,2 til 7,9 procent. Og samtidig er andelen af ikke-udsatte unge, der har fået en dom, faldet fra 1,7 til 1,1 procent. I undersøgelsen er en ung kategoriseret som udsat, såfremt han eller hun i løbet af de seneste fem år har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang og/eller har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning.

Seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Tea Torbenfeldt Bengtsson kalder det en glædelig udvikling, at ungdomskriminaliteten er faldende.

»Der er sket en holdningsændring, hvor man tidligere så på ungdomskriminaliteten som en del af det at det at være ung. I dag er man mere bekymret og reagerer hurtigere på faresignaler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunerne har langt større fokus på at sætte tidligere ind i forhold til børn og unge, der klarer sig dårligt,« siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Hun mener også, at det spiller ind, at der er sket en ændring i ungdomskulturen, hvor de unge er blevet mere lovlydige og optaget af at klare sig godt i skolen.

»Noget tyder på, at kombinationen af denne samfundstendens og af kommunernes forebyggende indsats har en gavnlig effekt på nedbringelse af ungdomskriminalitet. De udsatte unge er en del af denne ungdomskultur. De er påvirkede af de overordnede tendenser, for de vil også klare sig godt i skolen, have en uddannelse og komme frem i livet.«

Den lovovertrædelse, som de fleste af de udsatte unge begår, har med euforiserende stoffer at gøre (34,8 procent). Dernæst handler det om tyveri, hæleri med mere (25,2 procent) samt voldsforbrydelser, røveri og afpresning (16,2 procent).

Formand for KL´s Socialudvalg Joy Mogensen (S) glæder sig over, at den faldende ungdomskriminalitet også gælder for de udsatte unge.

»I kommunerne er vi meget optagede af at opspore og sætte tidligt ind over for børn og unge med en uhensigtsmæssig adfærd, der kan være begyndelsen på en kriminel løbebane. Det er derfor glædeligt, at kommunernes indsatser ser ud til at virke,« siger Joy Mogensen.

Børnerådets formand, Mette With Hagensen, siger, at det er utrolig positivt, at færre børn og unge i en udsat og sårbar situation begår kriminalitet.

»Det er fantastisk, at vi har at gøre med en generation, som følger reglerne, og som er mere lovlydige end tidligere. Jeg tror, at det grundlæggende handler om, at vi har fat i en generation på en hel anden måde end tidligere. Det gælder i skolen og daginstitutionerne. Man ser på barnets sociale situation og ikke bare på, hvordan det klarer sig i skolen,« siger Mette With Hagensen.

Opsporer faresignaler

Ishøj Kommune på Københavns Vestegn hører til blandt de kommuner, som har oplevet et mærkbart fald i antallet af unge, der begår lovovertrædelser. René Juhl, der er centerchef for Børn og Forebyggelse, siger, at den positive udvikling skal ses i lyset af, at Ishøj Kommune i årevis har haft fokus på forebyggelse og på at reagere på børn og unges faresignaler.

»Vi har en lang række indsatser, tæt samarbejde med politiet gennem SSP, vi har samarbejde med boligselskaberne, nabohjælp, forskellige indsatser i klassen i forhold til trivsel, vi har fokus på forældresamarbejde. Det er den generelle forebyggende indsats over for børn og unge, der viser tegn på mistrivsel, der nu slår igennem,« vurderer René Juhl.

Ishøj Kommune arbejder på tværs af kommunens organisation for at skabe sammenhæng og gode overgange i børnenes og de unges liv. Kommunen forebygger kriminalitet ved at arbejde med de områder, som udgør den største risiko for at blive kriminel, eksempelvis gadeorienteret livsstil, mistrivsel i skolen og familieproblemer. Det handler om at have fokus på familien og på forældrene og at styrke deres kompetencer, når de oplever magtesløshed over for deres børn. Eller som René Juhl udtrykker det:

»At se på familien som en helhed og på forældrenes relationer til deres børn og hjælpe dem med at klare forældrerollen. Det er ikke sådan, at alt handler om kriminalitet. Men vi ved, at dårlig trivsel og udvikling kan føre til kriminalitet. Derfor er det afgørende at holde fast i den gode forebyggelse og på et tidligt tidspunkt få øje på det barn og de faresignaler, som kan udvikle sig til kriminalitet.« 

En hård kerne

Momentums analyse viser, at andelen af udsatte børn og unge, der har fået en dom i 2017, er højere blandt anbragte unge end unge med forebyggende foranstaltninger. Blandt anbragte unge er andelen højest blandt unge anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner (13,2 procent), efterfulgt af dem, der bor på kostskole og efterskole med mere (9 procent) og kommunal plejefamilie (4,7 procent). Blandt de unge i forebyggende foranstaltninger er det 6,5 procent.

Dykker man længere ned i Momentums analyse, kan man se, at 1,9 procent af de udsatte unge fik mere end én dom i løbet af 2017, mens det gælder 0,1 procent af de ikke-udsatte unge.

I KL erkender formand for KL´s Socialudvalg Joy Mogensen da også, at man har et problem med en hård kerne, som står for en stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.

»Vi er fuldt ud opmærksomme på problemet, og at vores indsatser også når disse meget udsatte unge, som gentagne gange begår kriminalitet. Derfor er vi også ærgerlige over, at man på Christiansborg har besluttet, at det nye Ungdomskriminalitetsnævn fremover skal beslutte, hvad der er den rigtige indsats over for de børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet,« siger Joy Mogensen og tilføjer:

»Vi mener fortsat, at vi i kommunerne vil være de bedste til at sikre en helhedsorienteret indsats over for børnene, de unge og deres familier, som kan bringe børn og unge ud af kriminaliteten og tilbage i fællesskabet.«

Seniorforsker Tea Torbenfeldt Bengtsson deler udvalgsformandens bekymring i forhold til Ungdomskriminalitetsnævnet, som er en del af den reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som regeringen har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

»Reformen indeholder en række gode elementer, der kan være med til at fastholde den positive udvikling, blandt andet med opkvalificering af SSP-samarbejdet og uddannelse i kriminalitetsforebyggelse. Men når det kommer til de mest udsatte børn og unge, en gruppe på under 1.000, så skifter fokus fra at styrke det sociale arbejde til at fokusere på konsekvenser og straf. Det er uheldigt,« konstaterer hun og fortsætter:

»Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævn vil virke præventivt og forhindre socialt udsatte børn og unge i at begå ny kriminalitet. Derimod er der international forskning, som viser, at det har negative konsekvenser for børn og unge at blive straffet og komme i kontakt med domstolene eller domstolslignende instanser.« 

Ikke nok at straffe

Ifølge Tea Torbenfeldt Bengtsson er det vigtigt, at kommunerne har fokus på at få de udsatte unge væk fra de miljøer, hvor de færdes, og som kan føre dem ud i kriminalitet. Det handler om at styrke de unges netværk og skabe alternative netværk, når de ikke har en familie at støtte sig til.

»Jeg håber, at der med det nye nævn vil komme et samspil mellem det retslige og det sociale for dem over 15 år, så det strafferetslige ikke står alene. De sociale indsatser skal følge med. Megen forskning viser, at tidlig indsats virker. Det er uhyre vigtigt, at kommunerne ikke slipper de unge, selv om de er anbragt, at styrke samarbejdet med plejefamilien og sikre SSP-samarbejdet på tværs af sektorer,« siger seniorforsker Tea Torbenfeldt Bengtsson.

I Børnerådet sætter formand Mette With Hagensen spørgsmålstegn ved, om politiet og dommerstanden har den rette erfaring til at vurdere, hvilken indsats der vil virke.

»Det bekymrer mig, at Ungdomskriminalitetsnævnet først og fremmest fokuserer på den kriminelle adfærd, men ikke på barnets og den unges livssituation. De sociale myndigheder har langt bedre forudsætninger for at tilrettelægge den bedste indsats og har typisk en bedre indsigt i det enkelte barns situation og behov,« siger Mette With Hagensen og fortsætter:

»Jeg håber, at nævnene vil lytte til bekymringerne, og at dommerne i de nye nævn vil knytte an til kommunernes forebyggende indsats, til de børnefaglige i kommunerne og til SSP-folkene og læne sig op ad de gode erfaringer der. Så det ikke bliver værre, end det er.«

Af Søren Peder Sørensen  

Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Om undersøgelsen.png (1)

  • PDF

    Analyse - Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark.pdf