Færre kvindelige akademikere ender barnløse

I mange år har det især været kvinder med lange uddannelser, der aldrig fik børn, men det billede har ændret sig. Det viser en ny Momentum-undersøgelse.

I dag har 21,4 pct. af alle danske mænd og 13,7 procent af kvinderne ikke fået børn, når de fylder 50 år. Tallet har ligget stabilt siden midten af nullerne, men når man ser på de forskellige uddannelsesgrupper, sker der store forskydninger.

I 1999 havde 19,4 procent af de 50-årige kvinder med en lang videregående uddannelse ikke fået et barn. Det var den højeste andel på tværs af alle uddannelsesniveauer, og den laveste andel fandt man blandt ufaglærte kvinder, hvor kun 10,1 procent var barnløse.

I 2019 er billedet vendt på hovedet. Nu er det 14,8 procent af kvinderne med en lang videregående uddannelse, der ikke har fået et barn, mens det gælder for hele 17,4 procent af de ufaglærte kvinder, som nu topper listen.

Udviklingen dækker kvinder, der er født fra 1949 til 1969, og de er vokset op i en tid, hvor samfundet har gennemgået store forandringer. Det er en vigtig pointe, når man skal prøve at forklare, hvorfor færre akademiker-kvinder ender barnløse. Det mener, Peter Fallesen, seniorforsker i Rockwool Fonden, som blandt andet er medforfatter på en fællesnordisk undersøgelse af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og fertilitet.

»De kvinder, der blev født i 1949, og som fik en lang videregående uddannelse i 1970’erne var i gennemsnit nogle andre kvinder end dem, der blev født i 1969 og uddannede sig i 1990’erne. De første tilhørte en mønsterbrydende gruppe, som i højere grad var nødt til at vælge mellem karriere og uddannelse på den ene side og et familieliv på den anden side,« siger Peter Fallesen.

At de første var en særlig gruppe, ses blandt andet ved, at det kun var 3,7 procent af kvinderne i årgang 1949, der fik en lang videregående uddannelse mod 11 procent af kvinderne i årgang 1969.

Peter Fallesen nævner også, at kvinderne, der blev født lige efter krigen, og især dem med lange uddannelser, var bannerførere i de første ændringer af familiesystemerne. Det handlede blandt andet om, at de gik mere op i at have kønsligt ligestillede forhold end tidligere generationer.

»I kombination med, at de tjente deres egne penge, og derfor godt kunne klare sig selv, og i første omgang ikke kunne finde nogle mænd, der så verden på samme måde som dem, så var deres fertilitet lavere end andre gruppers. Siden begyndte de i højere og højere grad at finde sammen med nogle mænd, der så verden på samme måde, og så begyndte flere af dem at få børn,« siger Peter Fallesen.

Tendensen bliver styrket for de kvinder, der er født i slutningen af 1960’erne, fordi der i samme periode kom langt flere mænd med en videregående uddannelse.

»Vi ved, at der er en tendens til at finde sammen med en, der har samme uddannelsesmæssige baggrund som en selv, og så bliver det lettere at finde en partner, når der er flere at vælge i mellem,« siger Peter Fallesen.

Camilla Kring er stifter og direktør i rådgivningsvirksomheden Super Navigators, der hjælper virksomheder med at tiltrække personale ved at sikre fleksible og attraktive arbejdskulturer, ligesom hun har skrevet ph.d. om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

»Hvis man ser på 1953, hvor min mor blev født, så var der 700.000 husmødre i Danmark, og manden gik å arbejde. Det betød, at man i høj grad havde én arbejdsrytme og ét arbejdssted, og et meget kollektivt arbejds- og livsdesign, hvor modellen med otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn fyldte rigtig meget,« siger Camilla Kring og fortsætter:

»I de senere år har vi fået en mangfoldighed af familieformer og arbejdsformer, som i højere grad muliggør en fleksibilitet i forhold til valg af arbejdstid og -sted. Der findes mere arbejde, som man kan løse på forskellige tider og steder, så det i højere grad kan tilpasses den enkeltes familierytme.

Ufaglærte har fået det sværere

På nær i 2016 har der siden 2014 været flest barnløse blandt de ufaglærte kvinder. Dermed er kvinderne begyndt at ligne mændene, hvor der i hele perioden har været flest barnløse blandt de ufaglærte. I 2019 var hele 28,1 procent af de 50-årige ufaglærte mænd barnløse, og det er væsentligt højere end for de erhvervsuddannede på andenpladsen, hvor 19,1 procent ikke har fået børn.

Peter Fallesen peger på, at gruppen af ufaglærte kvinder gennemsnitligt har ændret sig. Således var 35,7 procent af kvinderne i årgang 1949 ufaglærte som 50-årig, mens det var faldet til 21,1 procent i årgang 1969.

»Så det er gennemsnitligt en anden type kvinde i de senere årgange, og det tror jeg, har en betydning. Grupperne bliver mere segmenterede, for arbejdsmarkedet har ændret sig, og hvis man som ufaglært 16-årig kom ud på arbejdsmarkedet i 1965, så var det lettere at skabe sig en karriere og et gennemsnitligt liv end hvis man kom på arbejdsmarkedet som ufaglært i 1985,« siger Peter Fallesen.

Mulighederne for ufaglærte har simpelthen ændret sig.

»Tidligt i perioden var der for kvinderne i højere grad et valg mellem børn og uddannelse og karriere, mens billedet i dag i højere grad er, at man enten får begge dele eller ingen af tingene,« siger Peter Fallesen.

Han synes, at man skal være opmærksom på, at der sker de her forskydninger, selvom det som samfund er svært at gøre noget ved.

»De her ufaglærte mænd og kvinder uden børn, er også dem, der ender med de laveste eller ingen pensionsordning, og det er derfor en gruppe, som i deres sene del af deres liv vil stå uden særlig mange økonomiske ressourcer, og samtidig vil en stigende andel af dem heller ikke have særlig meget familie til at hjælpe dem praktisk eller økonomisk,« siger Peter Fallesen.

Camilla Kring fra Super Navigators forventer, at der i fremtiden bliver endnu større forskel på, hvor mange der får børn blandt ufaglærte mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse, fordi der kommer flere solomødre. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at man i 2013 forventede, at i alt 489 børn blev født af en dansk kvinde uden partner, mens det i 2018 var steget til 709 - en stigning på 45 procent. Der findes ikke tal for, hvilken uddannelsesniveau solomødre har, men man ved, at kvinder generelt finder sammen med partnere med samme eller højere uddannelsesniveau.

»Det er muligt for højtuddannede kvinder at blive solomødre, hvis de har et job, hvor fleksibiliteten er i højsædet, så man både kan bringe og hente, men til gengæld arbejde på andre tidspunkter og steder,« siger Camilla Kring.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, konsulent, KL’s Analyse- og Makroenhed