29. april 2019

Ødelæggende pileurter breder sig i hele landet

De invasive pileurter har spredt sig udover det danske land, viser ny Momentum-analyse, og hele 71 procent af kommunerne forventer et stigende behov for at bekæmpe pileurterne. Konsekvenserne kan være store, fordi planten kan ødelægge både asfalt og fundamenter, samtidig med at de er enormt svære at udrydde. Kommunerne efterspørger derfor bedre handlemuligheder.

De er blevet indført som prydplanter i de danske haver, men nu har de store pileurter Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt udviklet sig til at være et stort problem i den danske natur og er også kommet på listen over invasive arter. Planten er umådelig svær at komme af med, og den spreder sig nemt til naturen til gene for planteliv, veje og belægninger.

I en ny Momentum-rundspørge blandt de kommunale teknik- og miljøchefer svarer 9 ud af 10 således, at de store pileurter spreder sig i deres kommune, og 83 procent oplever, at de udkonkurrerer andre arter, ligesom man nogle steder har set, at de er ødelægger vandløb, belægninger og fundamenter. I udlandet rapporterer man allerede om skader på bygningsfundamenter med store værditab til følge. I Storbritannien er planten mere udbredt, og her har man opgjort de årlige udgifter alene til japansk pileurt alene til 165 millioner pund. For at forhindre en lignende udvikling i Danmark forventer 71 procent af kommunerne derfor også et stigende behov for at bekæmpe pileurterne i de kommende år.

Vejen Kommune er et af de steder, hvor man allerede nu har fået en forsmag på de ødelæggelser, som planten kan føre med sig.

»I byen oplever vi, at de løfter belægninger, asfalt og fliser. Vi har dem også ved Holsted Å, der løber tværs gennem byen, og der kan vi se, at pileurten vokser lige igennem den betonkant, der ellers holder åen på plads. Så vi kan godt se, hvad der kommer til at ske, hvis vi ikke gør noget for at få den begrænset,« siger Sally Huntingford, fagkoordinator i Natur og Landskab i Vejen Kommune.

Det er dog meget svært at lave en effektiv bekæmpelse, forklarer Rita M. Buttenschøn, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som har skrevet en vejledning i, hvordan man kan fjerne pileurterne.

»Der skal kun meget små stykker af rødderne til, for at pileurterne kan etablere sig nye steder, så man skal være meget omhyggelig med at få alt fjernet, hvilket ikke er nemt, da de slår rødder langt ned i jorden, og derfor kræver et enormt arbejde at rykke eller grave dem op. Og hvis man vælger at slå eller skære dem ned, kræver det langstrakte forløb, da den så slår flere skud, og man skal være forsigtig med ikke at komme til at sprede dem via det nedskårne,« siger Rita M. Buttenschøn.

Hun giver et eksempel fra hendes egen kommune, hvor man i mange år har forsøgt at bekæmpe dem ved at slå dem langs veje og cykelstier uden at kunne komme dem til livs.

»De skal slås rigtig mange gange, og især den japanske pileurt er svær at komme af med. Det er ikke noget, jeg har lavet forsøg med, men man siger, at man skal fortsætte i 10 år og slå den flere gange om året.«

At det i forbindelse med bekæmpelsen kan være svært at undgå, at man i stedet medvirker til at sprede pileurterne, kan man tale med om i Vejen Kommune.

»Når vores driftsfolk kommer kørende med en rabatklipper eller en muddermølle, som bruges til at rense vejgrøfter, og rammer en pileurtskoloni, så risikerer vi nemt at sprede det, da maskinerne hakker det i stykker og blæser det op. Derfor kræver det stor opmærksomhed og omhyggelighed i både den daglige drift og ved anlægsprojekter,« forklarer Sally Huntingford.

Store konsekvenser

At ikke mindst den japanske pileurt er svær at bekæmpe har givet den en plads på International Union for Conservation of Natures liste over de 100 værste invasive plantearter i verden, og den er sammen med hybridarten Fallopia X bohemica på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien ”arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt.”

For Rita M. Buttenschøn er der da heller ingen tvivl om, at det er en problemstilling, vi bliver nødt til at tage seriøst.

»Sammenligner man med Kæmpebjørneklo, som der har været stort fokus på, og som der er lavet regler for bekæmpelsen af, så er Kæmpebjørnekloen langt nemmere at udrydde. Kæmpebjørnekloen har hudirriterende stoffer, mens pileurterne kan skabe stor ravage på veje og bygninger, og den er svær og omkostningstung at bekæmpe, hvilket man især har set i England, hvor den er et stort problem,« siger Rita M. Buttenschøn.

Hun påpeger, at selvom udviklingen er længere fremme i England, så er man begyndt at se pileurterne give problemer i Danmark. Her har blandt andet Banedanmark, Vejdirektoratet og mange kommuner oplevet problemer.

I kommunerne er det ifølge Momentums rundspørge især langs skovskel og i skove (71%), langs veje og markveje (63%), fritstående på lysåbne arealer (59%) og langs vandløb (57%), at man har fundet store pileurter.

I Vejen Kommune er der i budgettet for 2019 blevet afsat 200.000 kroner til at bekæmpe de store pileurter og gøre borgerne opmærksomme på problemerne med den. I første omgang har man fået kortlagt cirka 400 kolonier på kommunens arealer, men tallet bliver formentlig langt større, når der bliver sat fokus på pileurterne i annoncer og Facebook-opslag og mulighed for at indmelde forekomster på private områder via app’en Giv et praj.

»Der er desværre ikke så meget forskning på, hvad der virker, men i øjeblikket sprøjter vi den med Roundup, og uanset hvilken indsats man vælger, så er det vigtigste, at man er vedholdende. Der må ikke være en ferieperiode, hvor der ikke bliver gjort noget. Det skal ske kontinuerligt og mindst fem år i træk,« siger Sally Huntingford.

Seniorrådgiver Rita M. Buttenschøn bakker op om vigtigheden af at få lagt en grundig plan, som man holder ved, da arbejdet ellers er spildt. Hun har ingen opskrift på en nem løsning.

»Nogen steder forsøger man at tildække planterne, og andre forsøger man konsekvent at rive dem op, når de kommer, men det er kun på små områder, man kan gøre det på den måde. I Kolding Kommune forsøger man med græssende får, men også det kræver, at man bliver ved med det, da fårene ikke kan udrydde den, men kun holde den nede,« siger Rita M. Buttenschøn og fortsætter:

»På græsplæner, hvor man kan slå den ofte, kan man bekæmpe den på kortere tid, men hvis man skal ud med kratrydder, og det er svært at komme til, er det langt mere ressourcekrævende at komme ofte nok, og så tager det længere tid at bekæmpe den. Og det er jo desværre oftest der, vi ser den bryde frem og være til gene.«

Brug for bedre bekæmpelsesmuligheder

I Momentums rundspørge svarer et flertal på 71 procent, at de er enige i, at der mangler lovgivning eller regler, som gør det lettere for kommunerne at sikre en effektiv bekæmpelse af store pileurter. Det skyldes især, at det er vigtigt få de private lodsejere med i bekæmpelsen af pileurterne, hvis det skal lykkes at få indskrænket dem. 73 procent af kommunerne er enige i, at modellen for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, hvor man blandt andet kan pålægge private at bekæmpe på egen grund, vil være ønskelig i indsatsen mod store pileurter.

Formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard, er ikke i tvivl om, at der skal gøres en indsats for at bekæmpe de store pileurter, og at kommunerne skal spille en aktiv rolle.

»Vi vil gerne bekæmpe de invasive pileurter, så vi får stoppet den stigende udbredelse, som kan få store økonomiske konsekvenser for samfundet. Vi har derfor brug for optimale muligheder for at sætte ind over for pileurterne, og her kunne modellen som bruges til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo være brugbar,« siger Jacob Bjerregaard.

Han opfordrer derfor Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann til at give kommunerne samme muligheder i bekæmpelsen som ved Kæmpebjørneklo.

»Kommunerne bør kunne iværksætte bekæmpelse på private arealer, hvis ejeren ikke efterkommer et påbud om indsats mod de invasive arter. Det er dog vigtigt, at vi får fastsat en prissætning, der står bedre mål med ressourceforbruget, end vi i dag har med Kæmpebjørnekloen.«

Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann er blevet forelagt ønsket fra kommunerne og KL om at kunne iværksætte bekæmpelse på private arealer, men meldingen fra ministeriet er, at ministeren ingen kommentarer har i denne omgang.

At det er vigtigt at få de private arealer med i bekæmpelsen af de invasive pileurter, illustreres tydeligt af erfaringerne fra Vejen Kommune.

»I og med, at pileurterne spreder sig via rodskud, er det en stor udfordring, at vi kun kan bekæmpe den på vores egne arealer. For selvom vi bekæmper den grundigt på det offentlige areal, så går der kun nogle få år før den er tilbage, hvis planten står på en privat mark eller i en have lige på den anden side af skellet,« siger Sally Huntingford.

Erfaringerne fra Kæmpebjørneklo viser, at det giver resultater, når man kan påbyde private at deltage i bekæmpelsen. Her skriver man i Vejen Kommune i dag 80-90 påbud om året, om at borgere skal bekæmpe Kæmpebjørneklo på deres grund, og det har bidraget til, at man har halveret antallet af kolonier på seks år. Men når man ikke kan det samme med de store pileurter, så har det også betydning for kommunens egen indsats.

»Vi bekæmper kun, hvis vi både kan bekæmpe på offentlige og private arealer samtidig. Og hvis ejeren siger nej til vores forespørgsel om at bekæmpe på deres matrikel, så lader vi det hele stå, for det er skønne spildte kræfter kun at bekæmpe en del af kolonien. Hvis ikke man laver en bekendtgørelse, som giver os øgede beføjelser og økonomisk kompensation for indsatsen ved de private, så kommer vi ikke i mål med det.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk, og Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Om undersøgelsen - pileurter.png

  • LINK

    Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter

  • LINK

    Miljøstyrelsens hjemmeside om invasive arter