02. april 2019

Enker og enkemænd lever i gennemsnit 15 år alene

Den efterladte i et parforhold bor i gennemsnit 15 år alene, når partneren er død. Særligt kvinderne får mange år alene, viser en ny Momentum-analyse. At blive alene er en af livets store omvæltninger og derfor har kommunerne fokus på, at de berørte borgere ikke ender i ensomhed.

Når vi bliver gift, ser vi frem til et liv med den store kærlighed i medgang og modgang til døden os skiller. Sjældent taler vi om, hvad der så egentlig skal ske, når døden har skilt os ad, men det burde vi måske gøre, for de fleste har udsigt til en årrække alene, når partneren er død.

En ny Momentum-analyse viser nemlig, at de 65+ årige, der døde i 2017, i gennemsnit havde boet 15 år alene siden deres partners død. Samtidig viser analysen, at knap hver fjerde nåede at bo alene i over 20 år, mens kun 4,8 procent boede alene i under et år.

Søjlediagram

Der er flere årsager til, at det er vigtigt, at vi også sætter fokus på den del af parforholdet, der handler om, hvad der sker, når den ene part falder bort, forklarer Karen Munk, lektor og studieleder på Center for Humanistisk Sundhedsforsknings masteruddannelse på Aarhus Universitet

»Der behøver ikke absolut at være sorg, da det i nogen tilfælde kan være en lettelse, hvis det er en svært dement ægtefælle, der dør. Hvis der er sorg, skal man være klar over, at sorg ikke er noget, der forsvinder, men at sorgen med tiden skifter karakter og bliver en livsbagage, som man lever med,« siger Karen Munk og fortsætter:

»Men det er også ved de store ændringer i folks liv, som man må sige, at bortfaldet af ens partner er, at risikoen for at komme til at føle sig ensom er stor. Vi ved, at ensomheden kan have store konsekvenser for psyken og derved sætte sig fysisk. Så derfor er og skal det være et stort opmærksomhedspunkt at følge med i, om den efterladte kommer i gang igen.«

Søjlediagram

For Jette Skive, formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg, er der heller ingen tvivl om, at kommunerne spiller og skal spille en vigtig rolle, når det gælder om at minimere risikoen for ensomhed i enkestanden.

»Kommunerne har en vigtig rolle i at sætte ind på de tidspunkter, hvor vi ved, at risikoen for ensomhed er stor. Det gælder ikke mindst ved tabet af en ægtefælle, hvor vi især kan bruge de forebyggende hjemmebesøg til at opspore og tilbyde hjælp, hvis det er nødvendigt,« siger Jette Skive.

Hun påpeger, at hvis missionen om at sikre at så få som muligt ender i ensomhed efter tabet af deres ægtefælle, skal lykkes, så skal det ske i samarbejde med civilsamfundet. Derfor er civilsamfund og ensomhed også en del af det debatoplæg om at skabe de gode ældreliv, som KL's Sundheds- og Ældreudvalg i disse måneder drager rundt i landet og debatterer.

»Ikke alene påvirker ensomhed trivslen, det øger også risikoen for at pådrage sig en sygdom. Mange kommuner arbejder allerede på at modvirke ensomhed blandt ældre, men vi skal i samarbejde med de frivillige og foreningslivet blive endnu bedre til at forebygge og bringe ældre ud af ensomheden,« siger Jette Skive.

Ser man på hvor stor en andel af det ældre, så viser Momentums analyse på baggrund af data fra Ældredatabasen, at det især er enlige ældre, og ikke mindst enlige ældre mænd der føler sig ensomme. Således føler 41 procent af de ældre enlige mænd sig ofte eller en gang imellem ensomme, mens det gælder 36 procent ad de ældre enlige kvinder, mens det gælder 17 procent af de samboende kvinder og 12 procent af samboende mænd.

At det kan få alvorlige konsekvenser, viser en tidligere undersøgelse fra VIVE, hvor man blandt andet konkluderer, at enkestanden rammes psykisk i form af et lavere psykisk velbefindende end gifte, og at det ikke mindst for mændenes vedkommende er langvarig og uændret i op til fire år efter ægtefællens død. Samtidig har de et større forbrug af antidepressive midler og smertestillende medicin samt flere kontakter til deres praktiserende læge.

Man behøver ikke blive ensom

En af de kommuner, som har fokus på at forebygge ensomhed blandt ældre, der mister deres partner, er Københavns Kommune, hvor man cirka 8 uger efter dødsfaldet sender et brev til den efterladte med et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg og forslag til et tidspunkt. Et tilbud en del tager imod, og det er derfor også meget forskelligt, hvilken situation personen befinder sig i.

»Vi forsøger derfor at få et billede af hele borgerens situation, og hvordan vi kan hjælpe personen videre. Vi har stort fokus på at finde ud af hvor i deres sorg, de befinder sig, når vi kommer ud til dem. Vi laver en risikovurdering og vurderer, om de er ved at udvikle en kompliceret sorgreaktion,« siger Therese Mellerström, forebyggelseskonsulent i Københavns Kommune, og fortsætter:

»Det handler meget om at lytte til personen og forstå, hvilket forløb de har været igennem, og hvilke tanker de gør sig om fremtiden. Vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre for at støtte personen i den nye situation. Vi oplever også ofte, at det er meget vigtigt at lytte til, hvad de har at fortælle, da det, at de får sat ord på følelserne, er meget vigtigt.«

Kurvediagram

Herudover ser man også på helbredssituationen både i forhold til, om de har brug for lægehjælp, men også for at finde ud af, hvilke aktivitetsmuligheder der kan hjælpe personen ud i nogle sociale sammenhænge.

»Vi har en hel del kataloger med ud, som handler om alt lige fra rådgivning om sorg, støttegrupper, besøgsvenner fra Røde Kors eller Ældresagen til aktivitetsmulighederne i København. Samtidig kan det også være, de har brug for eksempelvis praktisk hjælp, støttemuligheder eller hjælpemidler fra kommunen, hvor vi går ind og hjælper med kontakten,« siger Therese Mellerström.

Hun forklarer, at der selvfølgelig er mulighed for et nyt hjemmebesøg eller en telefonopringning, hvis de føler, det er nødvendigt med opfølgning, og borgeren ønsker det. Ligeledes kan der med borgerens accept henvises til den kommunale sygepleje eller hjemmepleje, hvis risikovurderingen for komplicerede sorgreaktioner viser grund til bekymring. Her vil der yderligere blive arbejdet med den uønskede ensomhed (for eksempel) via §83a, der er et udrednings- og rehabiliteringsforløb, samt sygeplejefaglig indsats for efterladte og forebyggelse af kompliceret sorg, ud fra den betragtning af, at en sorgreaktion oftest giver en uønsket ensomhed.

Kommunernes forebyggelseskonsulenter er ifølge Karen Munk en vigtig ressource, som hun håber, kommunerne værdsætter og udbygger. Fordelen er især, at de kommer i hjemmet i forvejen og er rigtig gode til at lave strategier, der passer de forskellige typer mænd og kvinder og deres vanskeligheder.

»De har så mange fremragende ideer til, hvordan de kan holde øje med og komme ind over dørtærsklen til de ældre, som går i stå efter et dødsfald. Når de får øje på en mand, der er gået i stå, tager de fat i alt muligt, lige fra praktiske ting til at foreslå nye sociale sammenhænge. For det handler jo om at komme ud og være sammen med nogen, man har det godt med. Det kan være en ny kvinde, men det kan også være eksempelvis gamle faglige fællesskaber eller lignende,« siger Karen Munk.

Hun forklarer samtidig, at kendetegnene for dem, der kommer bedst igennem det at blive alene, er, at de også før alderdommen var gode til at holde deres netværk og kompetencer omkring hverdagslivet ved lige og generelt er gode til ikke at lade sig binde af normer, når de møder udfordringer.

»Det betyder ikke, at de ikke bliver ramt at sorger og vanskeligheder, men at de er bedre til at komme igennem det, fordi de er bedre til ikke at tænke på, hvad naboen tænker. I stedet fokuserer de på, hvad der er godt for dem i situationen og blæser på, om normerne siger noget andet. Så den kognitive del er også vigtig,« siger Karen Munk.

Kvinder klarer bedst at blive alene

Momentums analyse viser også, at det i knap tre ud af fire tilfælde er kvinden, der bliver ladt tilbage, samtidig med, at det også er kvinderne, der lever længst tid alene efter partnerens død. Kvinderne får således i gennemsnit 17 år alene, mens det for mændene er 10,5 år.

Cirkeldiagram

En del af forklaringen på forskellen skal formentlig findes i, at den gennemsnitlige levealder for kvinder er højere end mænd, og at mændene i 81 procent af parforholdene var ældre end kvinden. Samtidig viser analysen også, at mændene, når de er ældst i parforholdet, i gennemsnit er 4,8 år ældre, mens kvinderne i gennemsnit kun er 2,8 år ældre end manden.

Det kan dog være heldigt nok, at det oftest er kvinderne, der ender med at være alene, da kvinderne ifølge Karen Munk generelt er bedre i stand til at klare tilværelsen som efterladt end mændene.

»I mange af parforholdene i de ældre generationer er det kvinden, der har været forbindelsesleddet til den sociale verden. Hun er den, der har sørget for sammenkomster med familie og venner og husket deres fødselsdag, mens manden bare er krøbet ind og har holdt sig i sin snævre manderolle hele livet. Så er man virkelig dårlig stillet den dag, man bliver alene. Derfor ser vi også, at mændene oftere end kvinderne har travlt med at finde en ny partner,« siger ældreforsker Karen Munk.

Søjlediagram

Hun ser dog tendenser i samfundsudviklingen, der kan gøre op med det faktum, at ældre mænd er mere sårbare end kvinderne

»Jeg håber, man får indført barselsorlov for mænd, for de sociale kompetencer, der kommer med at far kommer hjem til kødgryderne og passer børnene, kan have en effekt i alderdommen i forhold til, at mændene bedre klarer kontakten til børnene og alt det, der ligger i det sociale liv, som kvinderne har stået for i de ældre kønsroller.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE