Stigende antal ældre kræver politiske prioriteringer

Antallet af 80+årige stiger i disse år. Allerede i 2025 vil der være over 87.000 flere 80+årige sammenlignet med 2018. En stigning på 34 procent, som kommer til at have kraftig indvirkning på velfærden i Danmark. Således vil det ifølge en ny Momentum-opgørelse på baggrund af tal fra Finansministeriet og DREAM-gruppen kræve, at der bliver brugt 7 milliarder kroner ekstra på plejeområdet frem mod 2025, hvis forbruget per 80+ årig skal være uændret fra 2018 til 2025. På samme måde skal der findes 5,5 milliarder kroner ekstra for at klare presset fra de 80+ årige på sundhedsvæsenet.

I KL glæder formand, Jacob Bundsgaard, sig over, at bedre forebyggelse og behandling gør, at vi bliver ældre og ældre.

»Vi lever heldigvis længere, og det skal vi glæde os over. Det er ikke der udfordringen ligger, men vi får store problemer, hvis vi som samfund ikke vil lave de nødvendige politiske prioriteringer, så den kommunale økonomi og ældreservice kan hænge sammen. Landspolitikerne kan derfor, valgkamp eller ej, ikke krybe uden om, at de bliver nødt til at træffe de nødvendige økonomiske og politiske beslutninger. Det kan ikke bare løses med effektiviseringer, luftige valgløfter eller milde gaver i finanslovsforhandlingerne. Vi har brug for langsigtede, ansvarlige løsninger og økonomiske prioriteringer. Det har vi sagt længe og tydeligt, men behovet for, at der bliver handlet nu, er ikke blevet mindre,« siger Jacob Bundsgaard.

Han påpeger, at kommunerne arbejder benhårdt i forhold til at gøre hvad man kan for at afbøde udfordringen.

»Dagligt bliver der landet over arbejdet på at effektivisere ved blandt andet at lave smartere arbejdsgange og indføre velfærdsteknologiske løsninger. Men det er ikke nok til at få den kommunale økonomi og ældreservice til at hænge sammen, selvom det ofte er det, vi hører fra landspolitikerne.«

Udover det stigende antal ældre forventer Danmarks Statistik også, at der vil være over 50.000 flere 0-5-årige i 2025. Og ser man på hvordan den demografiske udvikling samlet vil påvirke den offentlige økonomi i perioden, så betyder det, at nærmest hele det finanspolitiske råderum på 25 milliarder kroner er brugt, hvis vi alene skal sikre et uændret forbrug per borger. Og så er der ikke indlagt penge til nye politiske tiltag og øgede forventninger. Hvis velstandsudviklingen skal følges vil det ifølge Momentums analyse kræve 43,5 milliarder kroner.

»Der skal altså være politisk opbakning til at bruge alle midlerne på velfærd, hvis ikke vi skal ud i benhårde prioriteringer af hvilke dele af velfærden, vi må slække på. Og ikke mindre problematisk, så bliver der heller ikke råd til at udvikle vores velfærd, som der naturligt nok i et rigt land med fremgang og nogle af verdens højeste skatter, er store og stigende forventninger til, og vi som kommuner ønsker at honorere,« siger Jacob Bundsgaard.

Prioriteringer nødvendige

For sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, er der ingen tvivl om, at den demografiske udvikling kommer til at kræve prioriteringer.

»Den til enhver tid siddende regering vil sige, at de vil effektivisere sig ud af det, fordi det er det, der er politisk billigst at sige. Og det vil man også kunne gøre et vist stykke af vejen, men der vil også være indbygget en eller anden form for serviceforringelse i den såkaldte effektivisering, hvis det skal være tilstrækkeligt, og man ikke vil øge skattetrykket eller indføre brugerbetaling,« siger Jes Søgaard og fortsætter:

»Det er svært at sige nej på plejeområdet og i sundhedsvæsenet, hvor der også er en teknologisk udvikling og stigende ønsker i takt med velstandsfremgangen. Så kan man nedprioritere andre områder, men det vil på et eller andet tidspunkt støde på et loft, hvor man ikke kan gøre det længere. Så det er ikke nogen let opgave at skaffe de nødvendige midler til at klare plejen og behandlingen.«

Momentums analyse viser, at sundhedsvæsenets andel af det offentlige forbrug er steget fra 25,5 procent i 2000 til 30,9 procent i 2017, men også at det især er plejeområdet, der kommer under pres, når antallet af 80+årige stiger, da det især er plejeudgifterne der stiger, jo ældre folk bliver. Plejeområdet er da også med 2,2 procent klart det område, der har brug for den største årlige gennemsnitlige vækst i offentlige udgifter, hvis forbruget per borger skal være uændret fra 2018 til 2025.

Finansminister Kristian Jensen erkender, at det bliver nødvendigt at se på, hvordan vi kan bruge en større del af vores fælles økonomi på området, men slår samtidig fast, at vi også skal sikre, at vi bruger pengene klogere og anvender ny teknologi.

»Vi kommer ikke til at effektivisere os ud af problematikken alene, men vi kommer heller ikke til at betale os ud af problematikken alene. Rekrutteringsudfordringen på plejeområdet gør, at vi allerede i dag har behov for, at der sker noget både i forhold til effektivisering, arbejdstilrettelæggelse og i forhold til hvordan vi bruger ny teknologi og får løst opgaven mere effektivt,« siger Kristian Jensen og fortsætter:

»Samtidig er der rum for diskussion af beløb. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig store udfordringer, og at de er forskellige fra kommune til kommune. Derfor skal man også være villig til at se på, hvad der skal til for at kommunerne har både økonomi og budgetsikkerhed til at kunne planlægge og udføre opgaven rigtigt.«

Det er ifølge Kristian Jensen også nødvendigt, at vi løfter os på teknologien og effektivitet, da ældreområdet ellers vil komme til at tage fra andre områder og presse vores børnepasning, folkeskole og andre områder. Han tvivler dog ikke på, at teknologien vil hjælpe os med at løse problemet, og henviser til, at priserne på operationer er faldet og indlæggelsestiden er blevet kortere samtidig med, at det er blevet bedre for patienten. Han mener derfor heller ikke, at det kommer til at betyde serviceforringelser.

»Men vi skal være ærlige og sige at borgerne kommer til at opleve noget andet. For nogen kan det være et bekymringspunkt, og for andre kan det være et kæmpestor fordel, hvis man med ny teknologi giver mulighed for, at flere ældre kan klare sig selv og selv beslutte hvornår de vil gå i seng, hvordan de vil klare deres hygiejne eller andet. For mig personligt vil det være et kæmpemæssigt fremskridt, også selvom jeg så ikke vil få en hjemmehjælper på besøg flere gange om dagen, fordi jeg netop er i en situation, hvor jeg kan klare mig selv med teknologi,« siger Kristian Jensen.

Velfærd under pres

En af de kommuner, som oplever presset fra det stigende antal ældre, er Ballerup Kommune, hvor antallet af 80+ årige vil stige med 50 procent de næste 10 år, samtidig med at man oplever stigende børnetal. Og her nikker borgmester Jesper Würtzen genkendende til problematikken om at det stigende antal ældre vil komme til at kræve benhårde prioriteringer.

»Vi får både problemer med at skaffe pengene til at betale, samtidig med, at servicerammen ikke er tilstrækkelig stor til at kunne løse opgaven. Og på anlægsrammen lægger udvidelser af plejecentre beslag på vores anlægsmidler, og gør det svært at bygge flere børnehaver og vedligeholde vejene. Udgifterne kommer til at konkurrere med hinanden,« siger Jesper Würtzen.

Han frygter, at det kan få de konsekvenser, at vi ikke kan hjælpe vores ældre og børn tilstrækkeligt.

»Når vi har et serviceloft og økonomien i det hele tager lægger begrænsninger, så kommer vi til at skære ned på velfærden på alle de primære områder, vi leverer som kommune. Der bliver flere opgaver, men rammen bliver ikke tilsvarende større. Vi har brug for at få nogle større rammer og nogle flere midler til området, når demografien i vores land udvikler sig på den måde, vi ser de kommende år.«

Han understreger, at det ikke er fordi kommunen ikke selv forsøger at ruste sig godt som muligt til det stigende antal ældre ved at tænke i forebyggende arbejde, genoptræning og teknologiske muligheder.

»Men selvom vi gør, hvad vi kan, så kommer det ikke til at kompensere for behovet for et stigende antal ansatte i plejesektoren og flere økonomiske ressourcer. Man kan derfor blive nødt til at spørge sig selv om vores velfærdsmodel er skruet rigtig sammen, for hvis vi bare fortsætter med den model og de prioriteringer, vi har i dag, så er det ikke sikkert, det kommer til at gå,« siger Jesper Würtzen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jens Sand Kirk, KL's Analyse- og Makroenhed