Danskerne: Lokale beslutninger skal træffes af politikere tæt på vores hverdag

Folketingspolitikerne må gerne tage sig af de store linjer og den grundlæggende lovgivning, men når det kommer til de helt nære ting som hverdagen i vuggestuerne og på plejehjemmene og tilstanden på de lokale veje, så foretrækker borgerne, at det er deres lokale politikere, der træffer beslutningerne.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de danske borgere. I undersøgelsen svarer 77 procent, at de synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at beslutninger om lokale forhold træffes af politikere tæt på dem selv.

Resultatet fra undersøgelsen vækker glæde hos Jacob Bundsgaard, formand for KL.

»Det sætter en tyk streg under, at det er kommunerne og de kommunale politikere, der skal levere den nære velfærd til borgerne. Borgerne er trygge ved, at beslutningerne bliver truffet af de politikere, der er tættest på dem. Vi ved, hvilke prioriteringer, der fungerer lokalt, men den store opbakning betyder også, at vi fortsat skal være ambitiøse i udviklingen af velfærden, og sikre trygge rammer,« siger Jacob Bundsgaard.

Kommunalforsker og professor på Institut for Statskundskab på SDU Ulrik Kjær læser også tallene som en solid opbakning til det lokale folkestyre.

»Den viser endnu en gang, at vi her i Danmark har en bredt forankret idé om, at de beslutninger, der kommer tæt på os, også skal træffes så tæt på os som muligt. Den holdning er stærk i Danmark, og det er den blevet ved med at være,« siger Ulrik Kjær.

Opbakningen til lokale politikere er særlig vigtig, fordi 76 procent i undersøgelsen svarer, at de er enige eller meget enige i, at kommunalbestyrelsens arbejde har stor betydning for, om kommunen er god at bo i. I Herning Kommune har borgmesteren de sidste 17 år heddet Lars Krarup, og han ved om nogen, hvilken indflydelse lokale politikere har på hverdagen for kommunens borgere. Derfor glæder det ham også, at der er stor opbakning.

»I en tid, hvor det politiske landskab er i opbrud, og der også ses et broget billede på Christiansborg, så tror jeg godt, at borgerne kan gennemskue, at det at lave langtidsholdbare og borgernære løsninger ligger bedst decentralt. De fleste borgere er med på, at de nødvendige og svære beslutninger, dem træffer man bedst lokalt med en lokal tilpasning,« siger Lars Krarup.

I Holbæk Kommune har Christina Krzyrosiak Hansen været borgmester i lidt mere end et år, og hendes indtryk er det samme.

»Jeg tror, det handler meget om, at borgerne gerne vil have mennesket og de lokale forhold i centrum, når der skal træffes beslutninger. Det er bare langt nemmere, når beslutningstagerne bor i og kender til lokalområdet. Som borgmester søger jeg jo også i høj grad dialogen med folk. Det er vigtigt for mig at se så mange sider af en sag som muligt for at kunne træffe den rette beslutning. Det gør det ikke nemmere, men jeg tror på, at det gør det bedre,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Lokale styrker skal understreges

Af undersøgelsen fremgår det også, at borgerne i en række konkrete tilfælde foretrækker, at det er kommunalpolitikerne, der tager beslutningerne. Således vil 88 procent helst have kommunalpolitikere til at træffe beslutning, om der skal nedlægges skoler, og kun 12 procent peger på folketingspolitikerne, 89 peger på kommunalpolitikerne, når det handler om at beslutte, om og hvilke idrætsfaciliteter der skal fornyes. Lidt lavere er det på spørgsmålet om, hvem der skal beslutte, hvordan der skal prioriteres mellem eksempelvis udgifter og besparelser til ældrepleje eller børnehaver. Her peger 67 procent på kommunalpolitikere og 33 procent på folketingspolitikerne.

Det handler ifølge professor Ulrik Kjær formentlig om, at der kan være situationer, hvor det er svært at huske, hvorfor der er forskel på serviceniveauet i de enkelte kommuner. Et eksempel kan være, hvis ens egen kommune på et givent serviceområde ligger lavere end nabokommunen. Det kan føre til, at man ønsker indblanding fra Christiansborg, fordi man selv kan vinde noget ved det.

»Tallene viser, at borgerne overordnet set godt kan lide deres kommuner og kommunestyret, men det viser også den dobbelttydighed, der nogle gange kan være. Det er vanskeligt, for hvis man gerne vil have beslutningerne helt tæt på og muligheden for lokale tilpasninger, så skal man også være klar til, at man nogle gange ligger i den lave ende servicemæssigt,« siger Ulrik Kjær.

For KL-formand Jacob Bundsgaard er det en påmindelse om, at kommunalpolitikerne har en opgave i hele tiden at minde borgerne om styrken ved de lokale beslutninger.

»Vi skal både bruge tid på at fortælle borgerne, hvorfor forskellighed er en styrke, og hvordan det nære demokrati i kommunerne tilbyder borgerne en indflydelse, som de ikke kan få, hvis Christiansborg skal bestemme over det nære,« siger Jacob Bundsgaard.

Hernings borgmester Lars Krarup advarer også om konsekvenserne af en mere central styring og ensretning.

»Nu nærmer vi os en valgdag, hvor man kan se ind i, at nogle partier vil foreslå minimumsnormeringer, og ved forrige valgkamp var der nogle, der ville bestemme, hvor meget ældremad maksimalt måtte koste. Men det er lige præcis sådan, man ikke kan drive kommunalpolitik,« siger Lars Krarup og uddyber:

»Der er pres på økonomien i kommunerne landet over, og derfor kan en minimumsnormering i lokale økonomiske forhandlinger hurtigt vendes til at blive maksimum, der er legitimeret af Christiansborg, og det tror jeg egentlig ikke, der kommer meget godt ud af. Man skal passe på med at tro, at man fra nationalt plan kan lave lokale løsninger, for i virkelighedens verden er der forskel på forventningen til serviceniveauet rundt omkring i landet,« siger Lars Krarup.

I Holbæk advarer borgmester Christina Krzyrosiak Hansen også mod statslige puljer, der tit er et forsøg() på at styre kommunernes prioriteringer.

»Jeg synes grundlæggende, at folketingspolitikere skal være meget forsigtige med eksempelvis at øremærke penge i puljer til helt særlige formål. Det er vigtigt, at vi som kommuner kan prioritere økonomien i forhold til de lokale forhold og efter, hvad vi lokalt kan mærke, at der er brug for,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Selvom, borgerne har særlige ønsker på nogle områder, så er de fleste helt grundlæggende dog glade for at bo i deres kommune. 75 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 6 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Til gengæld svarer kun 56 procent, at de har et positivt eller meget positivt indtryk af deres kommune.

Samlet set bør de lokale politikere glæde sig over resultaterne i undersøgelsen, men de må ikke bruge det som en sovepude, mener Ulrik Kjær.

»Det må være rart at være kommunalpolitiker i et land, hvor borgerne i den grad bakker op om kommunestyret og om idéen om at have decentraliseret de politiske beslutninger. Men man har på samme tid et folketing, der holder øje, og et borgermøde hver eneste dag med skoleelever, forældre og plejehjemsbeboere, og selvom folk er glade for at bo i deres kommune, så er de ikke nødvendigvis jublende glade for al kommunens service, og det skaber et fortsat pres på kommunalpolitikerne,« siger Ulrik Kjær.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk