06. marts 2019

Trods færre enlige ældre i fremtiden er der fortsat massivt behov for tusindvis af plejeboliger

Markant flere enlige end samlevende ældre bor i plejeboliger, viser ny Momentum-analyse. Nye fremskrivninger viser, at der bliver færre enlige ældre i fremtiden. Det kunne betyde reduceret behov for plejeboliger. Men da mængden af ældre samlet set er voldsomt stigende, løser det ikke behovet for tusindvis af flere plejeboliger.

Enlige ældre har i langt højere grad behov for pleje og plads i plejeboliger end ældre med en partner, men selvom andelen af enlige er på vej ned, så ændrer det ikke på, at kommunerne står med en kæmpe udfordring i at skaffe nok plejeboliger til fremtidens ældre.

En ny Momentum-analyse viser, at der i 2030 vil være behov for i alt cirka 49.000 plejeboliger, hvis andelen af enlige og samlevende ældre fordeler som i 2018, men at det reduceres til cirka 46.000, hvis andelen stiger i samme takt som i den har gjort de siden 2011. Begge tal er dog markant højere end de godt 36.000 plejeboliger, der i dag bebos af ældre over 70 år, og behovet for byggeri af nye boliger vil være massivt, og det bekymrer KL's formand Jacob Bundsgaard.

Stablet søjlediagram

»Det er rigtig dejligt, at vi kan se frem til, at flere ældre får flere gode år med deres ægtefælle, og at børnebørn har deres bedsteforældre i længere tid. Det skal vi glæde os over. Vi har som samfund et ansvar for at sikre nok plejeboliger. Hvis kommunerne skal løfte den opgave er Folketinget nødt til at sikre en tilstrækkelig økonomi i de kommende år,« siger Jacob Bundsgaard.

Danmarks Statistik forventer, at der frem mod 2030 vil komme mere end 170.000 flere ældre over 80 år, og Momentums analyse viser altså, at det ikke batter meget, at eksempelvis andelen af 81-årige i parforhold er steget fra 50 til 60 procent fra 2009-2019.

KL-formanden minder om, at det stigende antal ældre har et så stort omfang, at der skal findes nationale løsninger på finansieringen.

»Jeg mangler stadig at se det gode svar fra regeringen og Christiansborg på, hvordan vi sikrer finansiering til den pleje og de boliger, som fremtidens ældre bør kunne forvente,« siger Jacob Bundsgaard.

Næsten kun enlige bor i plejebolig

Momentums analyse viser også, at næsten ingen samlevende ældre over 80 år bor i en plejebolig. Således er det kun 0,9 procent af de +80 årige, der bor i en form for plejebolig, mens det gælder for 14,7 procent af de enlige +80 årige. Det afspejler sig også i, at enlige udgør hele 96,5 pct. af de +80 årige beboere i danske plejeboliger. Samtidig modtager kun 38 procent af de +85 årige med en partner hjemmehjælp, mens det gælder cirka 60 procent af de enlige.

Søjlediagram

Tallene afspejler det man ved fra forskningen om sammenhængen mellem at bo alene og risikoen for sygdomme. Det forklarer Rikke Lund, lektor på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

»Mennesker der bor alene, er i højere grad i risiko for at dø tidligere, tabe funktion og for at blive syge med mange forskellige sygdomme,« siger Rikke Lund.

Hun forklarer, at enlige ældre i højere grad rammes af hjerte-kar-sygdomme og på den mentale sundhed i form af eksempelvis depression end samlevende jævnaldrende, derudover er enlige mænd i større risiko for at få dårligere fysisk funktion end samlevende mænd. Det er dog svært at pege på enkle årsager til forskellen. Noget handler dog stressniveauer.

»Medmindre man helt selv har valgt, at man vil bo alene og ikke se så mange mennesker, så er det forbundet med meget stress, som også påvirker vores fysiologiske system. Det giver større risiko for forhøjet blodtryk, depressive symptomer og andet,« siger Rikke Lund.

Søjlediagram

Hun peger også på, at forskellen også kan hænge sammen med livstilsforskelle mellem enlige og samlevende ældre.

»Der er en større risiko for, at man ikke sover ordentligt, at man ikke får rørt sig så meget, og at man har sværere ved at stoppe med at ryge og ikke kommer til læge i tide. Sidstnævnte kan også få en betydning i forhold til cancer, fordi det så bliver opdaget så sent, at man ikke kan behandle det,« siger Rikke Lund.

Par vil gerne blive boende

I Ældre Sagen genkender ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen de store sundhedsforskelle mellem enlige og samlevende ældre. De enlige ældre føler sig også langt oftere svært ensomme, og samlet set er det en del af baggrunden for, at næsten kun enlige bor i plejeboliger.

»Tallene for plejeboliger afspejler, at aleneboende gennemsnitligt har et dårligere helbred. Det er en kombination af en række faktorer som dårligere sundhedsadfærd og de sygdomme, der kommer af svær ensomhed« siger David Vincent Nielsen.

Han peger dog også på, at der kan være forskel på, hvilken praktisk hjælp, der tilbydes enlige ældre og ældre med en partner.

»Dels kan det være sværere at få hjælpen, hvis man er samboende, selv om begge parter har helbredsproblemer, og dels er der måske en tendens til, at færre spørger om hjælp, når de fortsat bor med en partner. Det betyder også, at der er pårørende, som bruger rigtig mange timer på deres partners pleje og på alt det praktiske,« siger David Vincent Nielsen.

Søjlediagram

I Sønderborg Kommune er det i de fleste tilfælde en mulighed, at en ægtefælle kan flytte med, når partneren får brug for en plejebolig, men der er stort set ingen efterspørgsel på det. Det fortæller Joan Slaikjer Hansen, der er plejecenterchef i kommunen.

»Det skyldes nok, at en af de hyppigste årsager til at man kommer på plejehjem er, at man har udviklet en demens, og har en adfærd, hvor man kan være søgende og rodende. Når man er samlevende, lever ægtefællen med det i lang tid, men vi oplever sjældent, at den raske og rørige ægtefælle har et ønske om at flytte med, selvom muligheden er der,« siger Joan Slaikjer Hansen.

Hun nævner, at der er tilfælde, hvor begge ægtefæller er så syge, at de kommer i plejebolig sammen, men også tilfælde, hvor den ene part bor på plejehjem, og den anden i en nærtliggende plejebolig, men altså vil tælle som enlige i statistikken, selvom de fortsat er gift.

En svær fremtid

I Sønderborg Kommune har de et stort fokus på at sikre, at de har de rette boliger til målgruppen, men det er svært at forudse, hvad der bliver behov for, og hvordan målgruppen bliver. Eksempelvis har man fra 2011 til 2018 oplevet, at indflytningsalderen er steget fra 80,4 år til 84,2 år.

»Det er svært at sige noget konkret om effekterne af sund aldring, som man taler så meget om, men vi kan i hvert fald se, at der sker noget med aldringen eller med ønsket om at flytte på plejehjem. I 2018 havde vi generelt ikke problemer med ventelisten, så alderen er ikke steget, fordi der ikke var plads,« siger plejecenterchef Joan Slaikjer Hansen.

Kommunens politiske udvalg bliver fast en gang om året orienteret om udviklingen i efterspørgslen på og beboersammensætningen i plejeboligerne.

»De har et stort fokus på, at vi primært bygger fleksible boliger, som kan tilpasses, hvis behovet ændrer sig. Vi ser ind i en lang periode med et stigende antal ældre, men kurven vil jo knække på et tidspunkt langt ude i fremtiden, og når politikerne har det lange lys på, så vil de være påpasselige med ikke kun at bygge plejehjem, som er svære at bruge til andet,« siger Joan Slaikjer Hansen.

Søjlediagram

En boligform, som af og til nævnes som et værn mod ensomhed for enlige ældre er seniorbofællesskaber, og Realdania har lavet en undersøgelse, der viste, at cirka 80.000 ældre vil være interesseret i at flytte i bofællesskab. Over for dette står, at der kun er godt 7.000 sådanne boliger i Danmark.

»Der er et underskud i antallet af boliger, så det skal dem, der bygger, selvfølgelig tage hensyn til. Omvendt er 80.000 under syv procent af hele ældrebefolkningen, så det er ikke en fuld løsning. Det vi generelt kan gøre for at imødegå denne her udvikling er at sørge for, at der er nogle tilbud, der kan øge chancen for, at så få ældre som muligt, føler sig ensomme. Hvis det lykkes, vil det også kunne ses ved, at man udskyder behovet for sundhedsydelser og i sidste ende plejeboliger,« siger ensomhedskonsulent i Ældre Sagen David Vincent Nielsen.

I Sønderborg Kommune er indtrykket også, at der skal rykkes på mange fronter, fordi man ser ind i en meget vanskelig tid på ældreområdet.

»Hvis vi om 10-20 år skal have ligeså mange boliger pr. +80-årige, som vi har i dag, så betyder den befolkningsudvikling vi har, at det ser tæt på umuligt ud,« siger Joan Slaikjer Hansen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn, KL's Analyse- og Makroenhed

 

  • PDF

    Plejeboliger til pensionister.pdf (1)