05. marts 2019

Danskerne har EU's største tiltro til frie og fair valg

Danmark er det EU-land, hvor den største del af befolkningen har tiltro til, at der i ens land bliver gjort, hvad der skal til for at forhindre ulovlige aktiviteter og svindel i forbindelse med valg. Dog er der en hvis frygt for påvirkning af valg via cyberangreb og påvirkning fra fremmede aktører og kriminelle. Ifølge forsker er truslen også reel, da ikke mindst Rusland har vist interesse i at påvirke valg.

Inden for de kommende måneder skal vi til valgurnerne til både Folketingsvalg og et Europa-Parlamentsvalg, men hvor bange er og bør vi være for, at der kommer til foregå aktiviteter, der forhindrer frie og fair valg.

Ifølge Momentums gennemgang af en ny Eurobarometer-undersøgelse, så ligger danskerne rent faktisk i top i EU, når det gælder troen på, at der bliver gjort, hvad der skal til for at forhindre ulovlige aktiviteter og svindel i forbindelse med valg. Det er der nemlig hele 62 procent af danskerne, der helt bestemt mener, at der bliver gjort. På andenpladsen kommer svenskerne med 52 procent, og derefter Finland, Holland og Tyskland med henholdsvis 49, 42 og 39 procent. I den anden ende finder man Italien og Bulgarien med 7 procent, Spanien med 8 og Polen og Rumænien med 9 procent. Udover de 62 procent af danskerne, der mener at der helt bestemt bliver gjort hvad der skal til, så svarer 23 procent ja, i nogen grad.

Europakort

André Ken Jakobsson, postdoc ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, finder danskernes store tillid interessant. Han mener, at en del af forklaringen skal findes i, at danskere generelt har en høj tillid til de danske myndigheder.

»Det er nok i lige så høj grad et udtryk for, at man generelt har ret stor tillid til de danske myndigheder, ligesom mange danskere ikke har en forståelse for, at der er en trussel, og derfor ikke nødvendigvis tror, at der skal gøres så meget,« siger André Ken Jakobsson.

Jørgen Elklit, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er også skeptisk over for, at deltagerne i undersøgelsen har indsigt i trusselsrisikoen til, at kunne vurdere hvor meget der skal til for at undgå indblanding. Han mener derfor, at danskernes tiltro til, at vi gør nok for at forhindre ulovligheder, i stedet hænger tæt sammen med, at vi er blandt de lande, der har de mest ordentligt gennemførte valg.

»Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland som ligger i top i denne undersøgelse er også de lande, hvor tidligere undersøgelser har vist størst tillid til at parlamentsvalg bliver gennemført ordentligt. Så tallene skal nok også ses som et udtryk for en generel tillid til, at det går nogenlunde ordentlig for sig, mere end en vurdering af trusselsbilledet,« siger Jørgen Elklit og fortsætter:

»I den henseende er det ikke overraskende, at Italien, Bulgarien, Spanien, Rumænien og Polen ligger nederst, da det er lande, der har alle typer af problemer, både politisk og socialt, ligesom der er stor mistro til systemet.«

Søjlediagram

En række internationale valgeksperter har da også i en tidligere undersøgelse kåret Danmark til være det bedste af 139 lande i verden til at afholde valg målt på en række parametre som eksempelvis lovgivning, procedurer, registrering, mediedækning, kampagnefinansiering, stemmeafgivning og stemmeoptælling.

Cyberangreb og påvirkningskampagner

André Ken Jakobsson påpeger, at der kan være trusler, som de fleste danskere måske ikke er opmærksom på, men det skyldes også, at arbejdet med at forhindre trusler mod valgsikkerheden er omgærdet af en vis hemmelighedholdelse. Forsvarets Efterretningstjeneste har dog været ude og advare mod påvirkningen af danske valg udefra, og regeringen har lavet en 11-punktsplan for at forhindre det.

»Vi skal tage truslen seriøst, men regeringen skal samtidig balancere sine udmeldinger. For selvfølgelig skal man gøre befolkningen bevidst om truslen, men uden at skabe panik. Og der har man været meget tilbageholden med at dele oplysninger, udover at sige, at der har været forsøg på påvirkning, og det gør selvfølgelig truslen mindre present for borgerne,« siger André Ken Jakobsson.

I undersøgelsen er EU's befolkninger også blevet spurgt til, hvor bekymret de er for forskellige hændelser i forbindelse med valghandlinger i Europa. Her er danskerne især bekymret for, at valg bliver manipuleret via cyberangreb og at fremmede aktører og kriminelle grupper påvirker valgene i det skjulte, som henholdsvis 58 og 54 procent af befolkningen er bekymrede for.

Søjlediagram

Netop cyberangreb og påvirkningskampagner er der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste høj risiko for at Rusland vil benytte sig af for at påvirke valg i Danmark. Det kunne eksempelvis være på emner som forsvaret, EU og rigsfællesskabet, der er dagsordener, som kan splitte befolkningen, forklarer André Ken Jakobsson.

»Man frygter at valgpåvirkningen, vi så ved det amerikanske præsidentvalg breder sig. Her så man eksempler på fake news om Hillary Clinton, som blev taget op af medierne, og det er scenarier som det, man vil undgå bliver importeret til europæiske valgkampe,« siger André Ken Jakobsson.

Han forklarer, at interessen i at påvirke valget i Danmark faktisk kan være ret stor, fordi der ofte ikke skal ret meget til, for at påvirke udfaldet af danske valg. Han henviser til de 176 færøske stemmer der i 1998 skaffede Poul Nyrup Rasmussen statsministerposten, og at hvis bare cirka 7.500 af det Konservative Folkepartis stemmer, ved sidste valg var blevet spredt ud til Rød-blok, så havde der været rødt flertal i stedet for.

»Putin er presset, da opbakningen til ham er faldet voldsomt på det seneste. Det skyldes til dels de sanktioner som Vesten har indført, og hvis man kan splitte Vesten og skabe kaos i de enkelte lande, så er det sværere for et samlet EU at indføre yderligere sanktioner, som man er bange for i Rusland,« siger André Ken Jakobsson.

Eurobarometers undersøgelse viser da også, at det især er vildledning og misinformation (66 procent) samt målretning af politiske budskaber på internettet (60 procent), som danskerne frygter.,

Søjlediagram

Herudover påpeger André Ken Jakobsson problematikken omkring, at man hacker kampagner eller enkelte kandidater og lækker deres dokumenter, som man har set det i Frankrig.

»Hvis man kan lække sådan en bombe i den danske valgkamp, så har man mulighed for at forme valgets udkomme. Viden om personlige skandaler opnået ved at hacke enkelte politikeres egne mail er jo noget, man kan udnytte enten gennem offentliggørelse eller ved at have en klemme på centrale aktører.«

Jørgen Elklit, som igennem årerne har været rådgiver om demokratisering og valg i nye demokratier, mener dog ikke, at vi bør være meget bekymret i Danmark, da det er hans indtryk, at vi har rimelig tjek på de ting, der skal være styr på i forbindelse med valg og valgresultater. Men vi skal ikke være blåøjede.

»De svenske valgmyndigheder har offentliggjort, at de havde en form for sammenbrud i transmitteringen på valgnatten, og indrømmer dermed, at de står lidt svagt på sikkerhedsområdet. Samtidig var der en del diskussion om en svensker bosat i Ungarn, og hvad hun havde sagt og ikke sagt om de faktiske forhold i Sverige, og hvordan man behandlede indvandrere. Så selv i et af de velfungerende lande er der områder, hvor det kan udvikle sig uheldigt,« siger Jørgen Elklit.

Hvordan undgår vi indblanding

I forhold til løsningerne på problemerne på internettet og sociale medier, har Eurobarometer spurgt til, hvorvidt man mener, at en række initiativer, der kan skabe gennemsigtighed og lige vilkår, bør indføres under en valgkamp. Hvilket omkring 8 ud af 10 dansker bakker op om.

Jørgen Elklit er dog skeptisk overfor hvorvidt, det kan lade sig gøre og pointerer samtidig, at de sociale mediers indflydelse på valg hidtil har været minimale.

»Ønsket om regulering afspejler jo en vis utryghed i befolkningen. Og der bliver også talt meget om de sociale mediers indflydelse på valg, men hidtil har det været svært at påvise. Det skyldes blandt andet, at folk bliver i deres egne kredse og i kontekster, der bekræfter dem i de holdninger, de har i forvejen og derfor får det ikke så stor påvirkning.«

Canada er et af de lande, hvor man har opstrammet sin valglov for at sørge for, at udenlandske aktører ikke kan spille nogen rolle. Det skal ske ved øget gennemsigtighed, så tredjeparter der er involveret i finansiering af partipolitiske aktiviteter og reklamer, vælgerundersøgelser og lignende skal rapportere det. Og så må interessegrupper ikke tage imod udenlandsk finansiering for at føre partipolitisk kampagne.

»Så det handler om, at man fra statens side siger, at der er nogle håndtag, vi kan dreje på i forhold til at stoppe udlandet i at have en illegitim tilstedeværelse i vores valgkamp,« siger André Ken Jakobsson.

Søjlediagram

Det kan enten handle om opbygge modstandsdygtighed eller true med straf. Det sidste er svært for et lille land som Danmark, og regeringens 11-punktsplan til at forhindre påvirkning udefra fokuserer netop på at opbygge modstandsdygtighed eksempelvis ved, at PET har samtaler med de politiske partier og medier.

Regeringen har dog også fremsat forslag om at skærpe straffelovens §108, sådan at man kan blive straffet for at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.

»Men her begynder så også en debat om ytrings- og pressefriheden. For selvfølgelig må man være enig med Rusland og deres udlægning, så der er en risiko for, at lovændringen lægger en skygge over valgkampen af frygt for, at visse udsagn kan være ulovlige,« siger André Ken Jakobsson.

Af Jens Baes-Jørgensen