Folk klumper sig sammen på færre kvadratmeter i hovedstadsområdet og storbyerne

Køjesenge i børneværelset eller et værelse til hvert barn, to badeværelser eller toilet i et gammelt kosteskab, gæsteværelse eller sovende gæster på sofaen. Der er stor forskel på, hvor meget plads man har at boltre sig på i sit hjem, afhængigt af hvor i landet man bor. Det viser en ny Momentum-analyse. Det gennemsnitlige boligareal per person er således nede på 40 kvadratmeter i Københavns Kommune, som er den kommune, hvor folk har færrest kvadratmeter til rådighed, mens man på Samsø i den anden ende af skalaen har 73 kvadratmeter.

Generelt viser analysen en tydelig trend om, at boligarealet per person i storbyerne og omegnskommunerne af især København er lille, mens man har langt mere plads i boligen i resten af Danmark – ikke mindst i landdistriktskommunerne. Det er således Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre, Albertslund, Ishøj, Høje-Taastrup, Tårnby, Herlev og Brøndby, der udgør top 10 af kommunerne med mindst boligareal per person, mens man har flest kvadratmeter på Samsø, Læsø, Ærø, Langeland, Fanø, Lemvig, Tønder, Morsø, Lolland og Bornholm.

En stor del af forklaringen skal ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, findes i typen af boligmasse – parcelhus og lejligheder i de enkelte kommuner samt familieformer.

»Der er flere lejligheder i byerne, og lejlighederne er mindre end parcelhusene, som tilbage i 1970'erne blev bygget på 135 kvadratmeter og siden steg til 155 kvadratmeter, mens de få, der bliver bygget i dag, er oppe på omkring 200 kvadratmeter. Samtidig har man i byerne flere singlefamilier, mens man i landdistrikterne og de mindre provinsbyer har flere par,« siger Curt Liliegreen.

Borgerne i Københavns Kommune har det mindste boligareal per person, hvilket ifølge teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er en naturlig konsekvens af, at man gennem de seneste år har oplevet en stor tilflytning til København.

»Det er eftertragtet at bo i København, og for mange er det derfor ikke så vigtigt, hvor stort det er. Samtidig er der kommet fokus på klima og forbrug, hvor de nye generationer og familier tænker mere på deres ressourceforbrug og på at kunne bo mere minimalistisk. Desuden har nybyggeriet mere effektive kvadratmeter, hvor 70 kvadratmeter i dag ikke er det samme som for 30 år siden,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun mener også, at København er blevet mere attraktiv for børnefamilier, og flere derfor bliver i byen og derved lever på færre kvadratmeter per person.

»Med velfærdsstaten blev det mere og mere eftertragtet at have et værelse per barn. Men i dag vil mange unge hellere bo i byen og have en lejlighed, hvor deres børn deler et værelse, da det ikke betyder så meget, at man har et børneværelse per barn,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Klogere kvadratmeter

Ser man på udviklingen fra 2007 til 2017, står det klart, at udviklingen med mindre plads per person i storbyerne og hovedstadsområdet kun tager til. Det er nemlig kommuner som Glostrup (-1,4), Vallensbæk (-2,3), Gentofte (-2,4), København (-2,8) og Frederiksberg (-4,4), der har haft det største fald i boligarealet fra 2007 til 2017. Mens man på Samsø med en stigning på 7,9 kvadratmeter har oplevet den største gennemsnitlige stigning i boligareal per person, efterfulgt at Læsø (7,3), Ærø (7), Lemvig (6,1) og Bornholm (5,2).

I Københavns Kommune mærker teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, hvordan de seneste års massive tilflytning til København har sat sit præg på boligønskerne.

»De høje boligpriser gør, at vi oplever en efterspørgsel på mindre lejligheder, da folk ikke har råd til de store lejligheder eller ikke vil bruge så stor en del af deres løn på deres bolig. Desuden har vi mange enlige forældre, som har brug for at kunne bo med et barn på kun en indtægt,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun forklarer, at man derfor også oplever en stigende efterspørgsel på boligformer med fleksible kvadratmeter, hvor privatarealet er lille, men man i stedet har adgang til fællesområder som eksempelvis ekstraværelser, man kan låne til delebarnet, som man har hver anden weekend, eller til gæster.

»Der er også flere og flere, der efterspørger kollektive boformer, for eksempel er kollegier populære igen. Rigtig mange københavnere bruger byens rum, restauranter, cafeer og parker og lever livet ude i byen, mens deres hjem fylder mindre, og man derfor heller ikke har lyst til at have rum stående ubenyttet,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun vil på den baggrund arbejde for, at den kommende kommuneplan vil fremme fleksible og kollektive boformer, og at man får løsnet for kravene om store lejligheder ved nybyggeri.

Netop kravene til størrelsen af nybyggeri betyder ifølge Curt Liliegreen, at antallet af singlehusstande er i frit fald, da der er kommet boligbyrdeproblemer for singlerne, som gør, at rigtig mange singler bliver tvunget til at dele en bolig.

»Reglerne udsprang af problemerne, man havde tilbage i tiden, hvor man havde rigtig mange socialt belastede i København, og store boligkvarterer med 1-værelseslejligheder. Man fjernede mange af de små lejligheder ved byfornyelse og indførte kravet om store lejligheder ved nybyggeri, hvilket betyder, at selvom indbyggertallet er steget markant, så er antallet af 2-værelseslejligheder mindre end for 35 år siden,« siger Curt Liliegreen.

Svært at sælge

Mens man i byerne har mange unge, der står over for at skulle købe deres første bolig, så ser det noget anderledes ud i landdistrikterne, hvor de ældre befolkningsgrupper fylder meget.

»Man har rigtig mange i aldersgruppen, der hvis de kunne, så ville fraflytte huset og søge ind i noget mindre. Men samtidig er der få i den alder, hvor man skal ud og købe sin første ejerbolig, så der er ikke mange købere tilbage, og det kan derfor ikke mindst udenfor oplandet til de større provinsbyer være svært at sælge,« siger Curt Liliegreen.

Han påpeger, at denne omstillingsproces på boligmarkedet er i fuld gang og vil tiltage i de næste 25 år, hvor vi vil se forskellene mellem by og land blive endnu større.

Man kan også se urbaniseringen slå igennem på fordelingen af typer af nybyggeri.

»Vores parcelhuse bliver større, men vi bygger færre af dem. Det er urbaniseringen, hvor grundprisen i byerne er for høje til at kunne udstykke parcelhuse, og derfor er parcelhusbyggeriet som sådan på vej ned. Størstedelen af nybyggeriet i dag er lejligheder, og det er historisk i et byggeopsving,« siger Curt Liliegreen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's Analyse- og Makroenhed