Social mobilitet på uddannelsesområdet går den forkerte vej

Flere og flere unge får en ungdomsuddannelse, men bag det glædelige budskab står det dog klart, at vi ikke er blevet bedre til at bryde den sociale arv, snarere tværtimod. En ny Momentum-analyse viser nemlig, at andelen af unge, der som 25-årige har fået en ungdomsuddannelse, er faldet med 2,9 procentpoint fra 1998 til 2018, når det gælder unge, hvis forældre ikke har fået en ungdomsuddannelse. En negativ udvikling, som ikke bliver bedre af, at det kun er 59,3 procent af de 25-årige med forældre uden en ungdomsuddannelse, der får en ungdomsuddannelse, mens det gælder 84,4 procent af dem, hvor forældrene har en ungdomsuddannelse.

Ifølge Rasmus Landersø, seniorforsker ved Rockwool Fonden, er Danmark ikke alene om ikke at have knækket koden for den sociale mobilitet, men det går imod vores forestilling om, at vi med velfærdsstaten har fundet løsningen.

»Der er nogle fundamentale problemer, som ikke kun handler om at stille noget gratis til rådighed, som vi ikke har løst. Det er stadig dem med den svageste baggrund, der kommer sidst i køen. Det var det før, vi fik velfærdsstaten, det var det under udbredelsen af velfærdsstaten, og det er det i dag,« siger Rasmus Landersø og fortsætter:

»Fremskridtet i samfundet har løftet uddannelsesniveauet i befolkningen, og derfor vil der være flere og flere i bunden, der får en ungdomsuddannelse. Men det ændrer ikke på, at vi ikke har fået adresseret den fundamentale ulighed, hvor forældres uddannelsesniveau spiller en rolle for barnets uddannelsesmuligheder.«

Momentums analyse viser da også, at andelen af børn, der har forældre uden en ungdomsuddannelse, er faldet fra 25,6 procent i 1998 til 11,9 procent i 2018. Denne udvikling har medvirket til, at den samlede andel af unge, der får en ungdomsuddannelse, er steget i perioden.

I KL ærgrer formand for Børne- og Undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen sig over, at vi ikke er blevet bedre til at gøre op med den sociale arv. Derfor er det hovedtemaet på KL's Børne & Unge Topmøde i slutningen af januar.

»Det er en vigtig politisk opgave og et stort ansvar for dem, der arbejder med børn og unge, at bryde den sociale arv. For uanset herkomst, opvækst i villakvarteret eller det udsatte boligområde, så skal vi sikre barnet muligheder, der ligger ud over forældrenes baggrund og uddannelsesvalg. Det skylder vi den enkelte, men også samfundet. Vi har jo akut brug for kvalificeret arbejdskraft på mange niveauer,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han påpeger, at vi i Danmark har nogle unikke muligheder for at sikre læring og udvikling til alle børn og unge, da stort set alle børn går i daginstitution, og 4 ud af 5 børn og unge går i den lokale folkeskole.

»Vi har stærke institutioner, men alligevel er vi ikke lykkedes. Der er derfor brug for, at vi gør det endnu bedre end i dag. Og hvis vi skal lykkes, kræver det en sammenhængende indsats på tværs af alle dem, der møder de unge, ligesom vi skal blive endnu bedre til at dele vores gode praksis med hinanden både inden for og kommunerne imellem.«

Tidlig indsats vigtig

Går man længere ned i Momentums analyse, ser man allerede ved afgangseksamen store forskelle i karakterniveauet i forhold til, om forældrene har en ungdomsuddannelse eller ej. 38 procent af de 25-årige med forældre uden en ungdomsuddannelse fik således et karaktergennemsnit på under 4, mens det kun gjaldt 14 procent af de unge, hvor forældrene har en ungdomsuddannelse. Og i den anden ende af skalaen var det kun 6 procent af de unge med forældre uden en ungdomsuddannelse, der fik et karaktergennemsnit på 9 eller derover, mens det var 22 procent blandt de unge, hvor forældre har en ungdomsuddannelse.

Det er ifølge seniorforsker Rasmus Landersø markante forskelle, som endog er opstået endnu tidligere i livet, da de nationale test viser, at det samme billede går igen helt nede i 2. klasse.

»Forskellene opstår altså meget tidligt og får som det ser ud i dag desværre lov til at bestå. Så det kræver en tidlig og vedvarende indsats, hvis vi skal gøre op med det. For hvis det allerede langt tidligere er bestemt, hvem der har færdighederne til at kunne komme videre i uddannelsessystemet, så hjælper det ikke, at uddannelse er gratis,« siger Rasmus Landersø.

Derfor er en styrkelse af den tidlige indsats også et kardinalpunkt for Thomas Gyldal Petersen, formand i KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

»Alle børn skal møde ind første skoledag med optimale forudsætninger. Vi skal derfor i højere grad bruge vores dagtilbud proaktivt og i samspil med dygtige fagprofessionelle, gode ledere, familier og organisationer blive endnu bedre til at sikre, at alle landets dagtilbud bidrager til et godt børneliv og senere et godt skoleliv og gode livsmuligheder,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han understreger, at den styrkede tidlige indsats selvfølgelig skal følges op hele vejen igennem systemet.

»Vi skal derfor også arbejde for at styrke folkeskolen, så den kan give eleverne et fællesskab, hvor de kan spejle sig i hinanden, flytte sig med hinanden og løfte sig sammen. Og samtidig tror jeg, vi skal blive bedre til at have høje forventninger til alle børn, uden at skele til deres baggrund, men kun på at alle børn vokser ved at blive mødt med høje ambitioner.«

Ifølge Rasmus Landersø er der dog grænser for, hvor meget man kan flytte fra offentlig side, da den største påvirkning sker i hjemmet.

»Hvis alle forskellene skal lukkes, så bliver man også nødt til at tænke forældrene ind i det, men i forhold til at påvirke forældrene er det store problem, at dem, der har mest brug for hjælp, er dem, der er mindst tilbøjelige til at gøre brug af den. Så selvom der er sket en del på børnehaveområdet, så er forskellene der stadig i en meget tidlig alder,« siger Rasmus Landersø.

Han påpeger, at hjemmets indflydelse også kan ses i Momentums analyse af, at der er en negativ forskel på forældrenes uddannelsesniveau inden for det samme karaktergennemsnit i forhold til at få en ungdomsuddannelse.

»Selv børn med dårlige karakterer har bedre muligheder for at få en ungdomsuddannelse, hvis man har forældre med en længere uddannelse. Så der er også noget kulturelt i det her, hvor ens baggrund og muligheder for at få hjælp til at kunne komme igennem en uddannelse og sørge for at hanke op i en, når det er ved at gå galt, spiller ind,« siger Rasmus Landersø.

Mønsterbryderudvalg

Selvom det altså er svært at rykke på den sociale arv, har man på Frederiksberg nedsat et Mønsterbryderudvalg, som siden 2015 har sat flere tiltag i gang i bestræbelserne på at blive bedre til at nedbryde den sociale arv.

»Vi nedsatte udvalget i erkendelse af, at vi heller ikke i vores ressourcestærke kommune er gode nok til at bryde den sociale arv. Derfor lancerede vi 12 projekter, hvor vi på baggrund af en grundig evaluering har valgt at arbejde videre med fem af projekterne, ligesom vi har valgt at arbejde videre med Mønsterbryderudvalget og nye initiativer i denne valgperiode,« siger Laura Lindahl, formand for Mønsterbryderudvalget og Børneudvalget i Frederiksberg Kommune.

Projekterne spændte i første omgang over hele børne- og ungelivet og handlede blandt andet om at tilknytte socialrådgivere til daginstitutionerne, så pædagogerne kunne spare med dem om, hvornår noget kræver en underretning. På skoleområdet har man igangsat et fokus på at forebygge fravær, ligesom man har investereret i at klæde de unge på til og guidet dem i at kunne blive på deres ungdomsuddannelse.

»Det kan være støtte til basale ting, som nogle børn ikke har med hjemmefra. Hvis man har en far og mor, der ikke har en uddannelse og måske heller ikke et arbejde, kan der være mange af de rutiner, som mange tager for givet – at man går i seng til fornuftig tid, spiser morgenmad, kommer til tiden etc. som ikke er en selvfølgelighed, og derved gør det sværere at klare en ungdomsuddannelse,« siger Laura Lindahl.

Hun forklarer, at man i denne valgperiode vil fokusere på de tidlige år, da det er den tidlige indsats, der er helt afgørende. Det handler blandt andet om at klæde sundhedsplejerskerne, som møder familierne i den spæde start, bedre på til at råbe op, hvis de har en bekymring. Desuden vil man videreføre arbejdet med dialogisk læsning i små læringsgrupper i daginstitutionerne, som blandt andet har til formål at lære de små børn at koncentrere sig.

»Det er der jo masser af børn, der lærer med deres forældre, når de får læst historier derhjemme, men der er også nogle, for hvem det ikke er en del af hverdagen. Og der er så meget vigtig læring i at læse historie med sine børn. Blandt andet at kunne koncentrere sig om, hvad der bliver sagt, ligesom man får udvidet ordforrådet, når man læser det skrevne ord. Og vi ved, at hvis det kommer ind tidligt, så er det noget, de tager med sig ind i folkeskolen og bliver bedre fagligt,« siger Laura Lindahl og uddyber:

»Det er ikke muligt i de danske daginstitutioner at kompensere for, hvad der foregår i hjemmet. De børn, hvis forældre læser højt for dem, står bedre, men der er ingen tvivl om, at vi har mulighed for at løfte de børn, hvor det ikke sker.«

I KL mener formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen, at Frederiksbergs Mønsterbryderudvalg er et spændende initiativ, hvor ikke mindst de klare handlingsorienterede projekter bør være en inspiration for andre kommuner.

»Det er helt centralt, at vi får delt sådanne eksempler på god praksis, ligesom vi skal stå på viden fra forskning, når vi igangsætter indsatser. Derfor vil KL samle parterne på området til en drøftelse af, hvordan vi med vores praktiske viden og forskning i højere grad kan lykkes med at skabe social mobilitet.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL's Analyse- og makroenhed