29. oktober 2019

Flere oplever problemer med stigende grundvand

Stigende grundvand skaber problemer flere steder i landet, viser ny Momentum-undersøgelse. Kommunerne efterlyser en mere sammenhængende lovgivning på området, hvis man skal komme klimatilpasningsproblemerne til livs.

Klimaforandringerne skaber ikke kun skybrud og oversvømmelser på grund af stormflod, også vandet fra undergrunden giver problemer med sumpede eller oversvømmede haver og fugtige husfundamenter til følge. En helt ny Momentum-analyse viser, at stigninger i grundvandet begynder at volde problemer flere steder i landet. Således svarer 32 procent af de kommunale teknik- og miljøchefer, at de eller deres borgere de seneste 10 år hyppigt eller meget hyppigt har haft problemer som følge af grundvandsstigninger, mens 50 procent har oplevet enkelte tilfælde. Når det gælder skybrud, har 45 procent af kommunerne oplevet hyppige eller meget hyppige problemer, mens tallet er 38 for oversvømmelser fra vandløb og 31 for stormflod.

Et af de steder, hvor man oplever, at grundvandstigninger forårsager problemer, er Herning Kommune. Her oplever man i Sunds by, nord for Herning, at grundvandet står meget højt.

»Man skal kun en halv meter ned i jorden, før man rammer grundvandet, og det giver allerede nogle udfordringer i dag. Samtidig giver separatkloakering i området flere udfordringer, for hidtil har fælleskloakken været med til at dræne området,« siger Lene Kimø, chef i teknik og miljø i Herning Kommune.

I Parcelhusejernes Landsorganisation ser man med bekymring på de problemer, som det stigende grundvand giver.

»Jeg kalder det den skjulte fare, for du kan se, når vandstanden stiger nede i havnen ved højvande, men du kan ikke se, at vandet ikke løber væk fra et område, og grundvandet er der, fordi du ikke får afvandet ordentligt,« siger Allan Malskær, landsformand i Parcelhusejernes Landsorganisation.

Han mener derfor også, man bliver nødt til at skulle forholde sig til, at vores afvandingssystemer skal være meget mere effektive.

»Det kan ikke nytte noget, at vi laver nedsivning alle steder. Det gamle princip om, at vand skal væk, det er 10 gange bedre end nedsivning, for vi har mange steder, hvor folk har bygget et sted, hvor der oprindeligt har været lidt moset i det. Men det har man bygget sig ud af og haft omfangsdræn på. Men omfangsdrænene, der blev lavet i 30-40-50’erne, er jo ikke effektive mere, fordi vandstanden var lavere dengang,« siger Allan Malskær.

Samordning af lovene nødvendig

Herning Kommune har været med i et klimatilpasningsprojekt, Topsoil, hvor der bl.a. er lavet en undersøgelse af geologien under Sunds by og hydrologien. Denne undersøgelse er kommet med forskellige anbefalinger på løsningsmuligheder for det stigende grundvand.

De løsningsmuligheder, man kan se nærmere på i Sunds i Herning Kommune, er blandt andet, om man kan ændre på udløbet af søen, så man på en eller anden måde kan kontrollere vandspejlet, om man kan begrænse lokal afledning af regnvand (LAR), undersøge muligheden for at plante mere skov og endelig undersøge om man kan lave ekstra grundvandsdræn, som er et dræn ved siden af regnvands- og kloakledning.

»Vi har brug for at få kigget på og samlet lovgivningen vedrørende ekstra grundvandsdræn, for som det er nu, er der ingen, der har en pligt til at gøre noget ved det her vand. Hverken kommuner eller forsyningsselskaber, og det er derfor borgerne, der er i spil, og hvad gør vi så? De har jo heller ikke lyst til at få udgiften,« siger Lene Kimø.

Cirkeldiagram

At der er behov for en samling af love og regler understreges af svarene i Momentums undersøgelse. Her er 77 procent af de kommunale teknik- og miljøchefer enige eller helt enige i, at der er behov for at samskrive eller samordne de forskellige love, der regulerer indsatsen for klimatilpasning.

I Parcelhusejernes Landsorganisation er formand Allan Malskær i hvert fald klar i mælet, når det gælder spørgsmålet om, hvem der skal finansiere løsningerne på grundvandsproblemerne.

»Det er ikke noget, man som husejer forstår, at man skal ind og betale for, når man allerede har betalt for og fået etableret sig til kloaknettet og dermed for at få ledt vandet væk fra grunden. Skal der ledes mere væk, så må det være forsyningsselskabet, der sørger for at forny eller udvide vandvejene væk. At få lavet lokale afledninger af regnvandet eller separering bliver op ad bakke at få gjort, specielt hvis borgerne selv skal betale for det,« siger Allan Malskær.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk og Rasmus Giese Jakobsen