29. oktober 2019

Færre lærere forlader folkeskolen

Andelen af lærere, der stopper i folkeskolen, er faldet tre år i træk og har kun været lavere én gang de seneste 10 år. Det skyldes blandt andet, at der er kommet mere ro på efter skolereformen. Både lærere og KL håber, at tendensen vil fortsætte og kan blive hjulpet på vej af deres Ny Start-samarbejde.

Færre lærere har forladt lærerværelserne på de danske folkeskoler de seneste år. En ny Momentum-analyse viser, at andelen af lærere, der forlader folkeskolen er faldet hvert år siden 2016, og den ligger nu på det laveste niveau siden indførslen af skolereformen.

I maj i år havde 9,6 procent af lærerne forladt folkeskolen til fordel for et nyt arbejde eller for at gå på pension sammenlignet med samme tidspunkt året før. I 2016 var andelen 11,5 procent og er altså faldet med knap to procentpoint siden.

Kurvediagram

Udviklingen vækker glæde i både KL og Danmarks Lærerforening, der dog også begge peger på, at det vil være godt, hvis endnu færre lærere skifter fra folkeskolen.

»Det er rigtig positivt, at flere lærere vælger at fortsætte deres gode arbejde i folkeskolen. Det er positivt for både skolerne og eleverne, og det er måske også et tegn på, at vi med Ny Start og mange andre initiativer har taget hul på en mere positiv udvikling i folkeskolen. Men vi vil selvfølgelig fortsat arbejde på, at endnu færre lærere siger farvel,« siger, Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

Samme toner lyder fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Det er glædeligt, og det er bestemt fint, at tallet er for nedadgående, men det er også virkelig nødvendigt, at vi får det tal endnu længere ned, for der er desværre alt for mange lærerstillinger i dag, der er besat af nogle, der ikke har en læreruddannelse,« siger Anders Bondo Christensen.

Den positive udvikling skal formentlig til dels forklares med, at der efterhånden er faldet lidt ro på skoleområdet efter indførslen af skolereformen og nye arbejdstidsregler. Det mener Nicolai Kristensen, professor og skoleforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»I kølvandet på 2014-reformen var der en del lærere, der forlod folkeskolen, men nu har det nok fundet en ny ligevægt, hvor der er mere ro på tingene. Det ser man også på andre arbejdspladser, hvor større organisatoriske ændringer betyder, at der er nogle, der finder noget andet at lave i tiden efter, fordi de ikke på samme måde kan se sig selv i det nye, men så finder det derefter et naturligt leje. Man kan sige, at det organisatoriske chok har lagt sig lidt,« siger Nicolai Kristensen.

Samme oplevelse har Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»På trods af alt, hvad der står i aviserne og bliver sagt rundt omkring, så har vi fået ro på efter reformen, Lov 409 og hele eftervirkningen af forløbet i 2013. Det gav noget turbulens og skete samtidig med en periode, hvor vi havde nogle ret store årgange, der skulle på pension. Nu er vi kommet til et sted, hvor der er lidt mere ro og balance, og det er nok det, der skinner i gennem i udviklingen,« siger Claus Hjortdal

Rekrutteringsproblemer er dalet

Udviklingen understøttes også af, at de nyeste data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at hvor der I perioden fra 2017 til 2018 var omfattende mangel på arbejdskraft til lærerstillinger, så er det i år afløst af en situation, hvor der ikke er rekrutteringsproblemer bortset fra i Vest- og Østjylland.

DiagramDiagram

»Det stemmer fint overens med de prognoser, vi selv har lavet på området. Når der har været rekrutteringsudfordringer, så skyldes det en periode med stigende elevtal og et fald i antallet af nyuddannede lærere. Det er glædeligt, at situationen er vendt, og det er fortsat vigtigt, at lærerne med deres faglighed varetager størstedelen af undervisningen,« siger Michael Ziegler.

Blandt undervisere i folkeskolen er 83,5 pct. af arbejdstiden dækket af en person med læreruddannelse, og Anders Bondo Christensen betegner fortsat rekruttering af lærere som en af folkeskolens to hovedudfordringer.

»Det er fordi, det har en selvforstærkende effekt. Hvis man er på en skole, hvor der er mange undervisere, der ikke har en læreruddannelse, så bliver det endnu sværere at være lærer, og så kan flere finde på, at forlade skolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Derfor er han også glad for, at Danmarks Lærerforening og KL sammen søsatte samarbejdet Ny Start i kølvandet på de seneste overenskomstforhandlinger. For det kan være med til at skubbe på udviklingen med, at endnu færre lærere forlader folkeskolen.

»Jeg håber rigtig meget på, at hele Ny Start-samarbejdet kan være et skub i den rigtige retning. Det, at lærerne i stigende grad oplever, at de kan komme til at lykkes med deres arbejde, er vigtigt, og det er præcis det, der står i vores Ny Start-aftale. Vi skal prøve at sikre, at lærerne kan lykkes med deres undervisning, vi skal styrke arbejdsmiljøet, og vi skal styrke den professionelle kapital. Jeg tror, at det er nøglen,« siger Anders Bondo Christensen.

Ældre lærere bliver i jobbet

Momentum-analysen viser, at det er blandt de ældste lærere, at der er sket den største ændring. Hvor det i 2009 var 22 procent af de 60-61-årige lærere, der sagde farvel, var det kun 10,7 procent i 2019. For 62-årige og ældre faldt andelen fra 36 til 31 procent i perioden.

Søjlediagram

Det handler i høj grad om tilbagetrækningsreformen fra 2011, forklarer professor Nicolai Kristensen.

»Jeg tror, at den ændrede pensionsadgang er en stor del af forklaringen, for lærerne har været en gruppe, der meget massivt brugte efterlønnen,« siger Nicolai Kristensen.

Analysen viser også, at der er sket et fald i syv ud af ni aldersgrupper. Undtagelserne er de unge lærere på 25-29 år, hvor andelen fra 2009-2019 er steget fra 13 til 14 procent, og de 50-54-årige, hvor den er steget fra fem til seks procent.

»Jeg synes, at vi i fællesskab skal være opmærksomme på, at der er forholdsvis mange unge lærere, der forlader skolen, for det er dem, vi har brug for i rigtig mange år. Vi skal både have et fokus på de helt nyuddannede i nogle nye starts-ordninger, og på dem, der er i de første lærerår, hvor vi skal være opmærksomme på, at de ikke forsvinder ud af skolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal minder dog om, at det kan være svært at få andelen blandt de unge til at falde meget mere.

»Selvfølgelig skal vi holde på dem, men det er også i årene inden man stifter familie, at man vælger, hvad man vil, og måske tænker, at man godt kunne tænke sig at prøve tre år på en efterskole. Det kan man godt bekymre sig over, men det har været sådan i mange år, og det er fair nok, fordi man trods alt kan bruge uddannelsen flere steder end folkeskolen. Det ville være skønt, hvis vi også i den gruppe kunne komme under 10 procent, men det er nok en illusion, og et ønske, vi ikke skal få blæst for højt op,« siger Claus Hjortdal.

Lærerafgang kan have konsekvenser

Den primære konsekvens ved, at lærere forlader folkeskolen er, at det som oftest efterlader et hul, der skal lukkes. Eleverne oplever at få en ny lærer og lærerne en ny kollega. Det er svært at sige noget entydigt om, hvor stort et problem et skift af lærer er, siger professor Nicolai Kristensen.

»Om det generelt er dårligt at få en ny lærer en gang i mellem, er jeg ikke så sikker på. Man kan være tilbøjelig til at sige, at det er skidt med en stor udskiftning, men lærerne er klædt på til og vant til at møde en ny klasse en gang i mellem. Så jeg vil gætte på, at det nok er vigtigst i indskolingen med en rimelig stabil lærergruppe, der kender eleverne, og især i forhold til sårbare børn er stabilitet godt,« siger Nicolai Kristensen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen påpeger dog, at det er problematisk, hvis der er for mange skift, og at det i sidste ende kan have konsekvens for opbakningen til folkeskolen.

»En meget konkret konsekvens er, at der er for mange elever, der oplever mange lærerskift. Jeg mødte for nylig en forælder, hvis barn i tredje klasse allerede havde haft 20 forskellige lærere. I sådan et tilfælde kan man jo godt forstå, at man som forældre overvejer, om det er det rigtige sted, ens barn går i skole,« siger Anders Bondo Christensen.

Claus Hjortdal er enig med Nicolai Kristensen i, at det kan være godt med nye lærere på skolerne, men han oplever, at der i øjeblikket uddannes for få til, at alle huller kan udfyldes.

»Det helt store problem er, at der kan opstå et hul af viden på skolen, hvis mange lærere stopper. Hvis der står gode ledige på sidelinjen, som man kan hyre, er det ikke så slemt, for man får også noget nyt blod ind, og det er faktisk rigtig godt for kulturen på et lærerværelse at få nye folk ind, der kan ruske lidt op i vaner og rutiner,« siger Claus Hjortdal, der derfor opfordrer til at højne niveauet på læreruddannelserne og få flere unge til at søge ind.

For det går faktisk ikke så skidt i folkeskolen, som man nogle gange kan få indtrykket af, mener han.

»Det har været en folkesport at kritisere folkeskolen, og det er rigtig kedeligt, for faktisk leverer folkeskolen langt bedre end det man får indtryk af i medierne. Forældrene er tilfredse, børnene trives og på trods af alt det bøvl, der har været med skolesammenlægninger, reduktion i forberedelsestiden og de indsnævrede økonomiske rammer, så har folkeskolen faktisk formået at holde niveau hele vejen i gennem. Det er ret utroligt,« siger Claus Hjortdal.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Om undersøgelsen.png

  • PDF

    Momentum_17_291019_PDF.pdf