01. oktober 2019

Den førstefødte har oftere nul huller end søskende

Det går bedst med tandbørstningen i børnefamilierne, så længe der kun er et barn. En ny undersøgelse viser, at risikoen for at for huller i tænderne er større for børn, der er født som nummer to eller tre. Et større fokus og bedre tid til det første barn er en del af forklaringen på forskellene.

Nul huller – sådan lyder konklusionen på tandlægebesøget langt oftere for de førstefødte børn end for deres yngre søskende. For mens det kun er 35 procent af de førstefødte, der som 15-årig har haft et hul i deres blivende tænder, så er det næsten halvdelen af børnene som fødes som nummer 3 eller senere, som har måttet lægge tænder til tandlægeboret, mens det gælder 39 procent af børnene, der er født som nummer to. Det viser en ny Momentum-undersøgelse.

Hanne Jacobsen, overtandlæge ved Horsens Kommunale Tandpleje og hovedbestyrelsesmedlem i ATO – Ansatte Tandlægers Organisation, har arbejdet med børns tandsundhed igennem mere end 30 år. Hun nikker genkendende til billedet af, at de førstefødte børn som oftest har en bedre tandsundhed end de efterfølgende børn i søskendeflokken.

»Med den førstefødte har du generelt mere fokus og opmærksomhed på at gøre det rigtige og følge sundhedsplejens anvisninger, ligesom man også har bedre tid. Det bliver sværere at få det hele til at hænge sammen i en travl hverdag, jo flere børn, man har,« siger Hanne Jacobsen.

Hun forklarer samtidig, at forældrene også tager det lidt mere afslappet med barn nummer to og tre.

»Vi har førstegangsbesøg, når de er halvandet år, og der er det jo ikke altid, at forældrene er ligeså interesserede i at høre på vores råd, når de kommer med barn nummer to, tre og fire. Vi tænker nok også oftere, at det er fair nok, for de kender jo tandplejen, og de har hørt alle vores budskaber og fået vist, hvordan de skal børste tænderne. Derfor kan de senere søskende måske også lidt nemmere og hurtigere blive overladt til sig selv, når det gælder tandbørstningen.«

Poul Erik Petersen, professor emeritus på Odontologisk Institut på Københavns Universitet, mener også, at stigningen i risikoen for at få huller i tænderne for barn nummer 2, 3 og så videre i høj grad handler om, at forældrene får mindre tid og ressourcer i takt med antallet af børn.

»Det førstefødte barn er altid unikt, og man er meget mere opmærksom på mange ting, ikke mindst af sundhedsmæssig art. Det gælder for eksempel tændernes frembrud, at tænderne skal holdes rene, og betydningen af sund kost. Men ved barn nummer to og tre begynder livet med børn at blive rutine, og man slækker måske lidt på opmærksomheden på sundheden,« siger Poul Erik Petersen.

Han har i en tidligere undersøgelse undersøgt, hvor stor en andel af forældrene, der får børstet deres 6-årige barns tænder, og her er ses også en faldende andel i takt med, at antallet af børn stiger. Det samme gjorde sig gældende i forhold til at få tjekket børnenes tænder.

Hanne Jacobsen har stor forståelse for, at det kan være svært for forældrene at få tid til alt i en hverdag, hvor der skal laves mad, laves lektier, og man skal nå til fritidsaktiviteter, samtidig med at børnene og en selv er trætte. Derfor er hendes råd også, at hvis man ikke har tid eller barnet er ked af det, så kan man børste tænderne på et andet tidspunkt.

»Det behøver ikke at være ved sengetid, hvor man er presset. Børst tænderne, når I har overskuddet eller tiden til det. Det vigtigste er at få børstet bakterierne væk, og at der kommer lidt flour ind i munden. Så hellere få det gjort og gjort grundigt, uden at det bliver en slåskamp, fordi barnet er træt, og man også selv er træt,« siger Hanne Jacobsen.

Afsløres i venteværelset

Det er dog ikke kun hvilket nummer i søskendeflokken, du er født, der har betydning for, hvor stor risikoen for huller i tænderne er. Momentums undersøgelse viser, at især forældrenes uddannelsesniveau har en betydning for risikoen. Jo højere uddannelse forældrene har, jo mindre risiko er der for, at barnet har huller i tænderne. Eksempelvis har 54 procent af børn med en mor, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, huller i tænderne som 15-årig, mens det kun gælder 30 procent af børn med mødre, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Samme tendens går igen, når det gælder forældrenes indtægt. Her har 27 procent af børnene, hvis mor tjener over 700.000 kroner om året, huller i tænderne, mens andelen er næsten dobbelt så stor (50 procent), når moren har en årlig indkomst på under 200.000 kroner.

Disse forskelle ser tandlægerne ifølge Hanne Jacobsen også tydeligt landet over.

»Groft sagt er caries en social sygdom. For selv om det retfærdigvis skal siges, at vi også ser børn af læger med huller i tænderne, så kan vi desværre nærmest se det allerede i venteværelset. Og vi oplever, at ligesom med de andre livsstilssygdomme, at sundhedsstyrelsens kampagner mest virker for de veluddannede og dem, der gør det i forvejen,« siger Hanne Jacobsen og giver et eksempel:

»Jeg arbejder sammen med sundhedsplejen, hvor vi inviterer en gruppe forældre og får blandet de sociale lag, og der er det ofte, at der kommer et forældrepar, hvor faren sidder med en cola på bordet, og barnet er 8 måneder, og så siger moren, at vores lille dreng kan ligesom sin far ikke lide vand.«

For Poul Erik Petersen er der heller ingen tvivl om, at den sociale slagside har stor indvirkning på både sundhedstilstanden og adfærden.

»Forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau har stor indflydelse på, hvorvidt de søger søde og fede madvarer eller ej. Og børnene får jo kosten fra forældrene. Den primære årsag til caries er sukker, og i Danmark er indtagelsen af sukker ganske høj. Her udgør slik en stor del, men der er også mange madvarer, der rummer sukker, hvor man måske ikke ved det – cornflakes, pasta. Så hvis man spiser meget nem mad, så øger det risikoen for caries,« siger Poul Erik Petersen.

Han påpeger, at den nemme mad også kan have indflydelse på forskellene blandt søskende, da det hurtige valg bliver mere attraktivt, når man får mere travlt med tre børn i familien.

Dårlige tandlægevaner

Også når det gælder tandlægevaner, ser man i Momentums undersøgelse, at det har betydning for risikoen for huller hos børnene. 48 procent af børnene, hvis mor ikke har været til tandlæge i to år, har huller i tænderne, mens det kun gælder 36 procent af børnene, hvis mor har været til tandlæge.

En anden dimension af forældrenes vaner er tandlægeskræk, forklarer Hanne Jacobsen.

»Børn bliver jo ikke født med tandlægeskræk, men deres radar fanger hurtigt, når far og mor er utrygge, når de skal til tandlæge med dem, og det kan forplante sig i deres eget forhold til at gå til tandlæge.«

Forholdet til tandlægebesøg er ifølge Poul Erik Petersen sammen med sociale indikatorer som lavere indkomst, indkomst og børneopdragelse en medvirkende årsag til, at 56 procent af børnene af forældre med oprindelse fra et ikke-vestligt land har huller i tænderne, mens det kun gælder 36 procent af børnene med danske forældre og 45 procent, hvor forældrene er fra vestlige lande.

»De er i høj grad vant til kun at få gjort noget, når det gør ondt. Hvilket kan betyde, at man ikke får gjort noget ved tandsundhedsproblemer i tide. Tandlægebesøget bliver ofte en negativ oplevelse i stedet for en tryg oplevelse, som kunne være med til at forebygge og anvise, hvad man kan gøre for at undgå problemer,« siger Poul Erik Petersen.

Den sociale slagside gør det ifølge Poul Erik Petersen vigtigt at være opmærksom på de sociale faktorer, når man har med børnene at gøre.

»De sociale forskelle i forældregeneration er altså også en faktor, der slår igennem ved deres børn, hvilket gør det vanskeligere at forebygge sygdom. Men huller i tænderne er en kronisk sygdom, hvor vores viden om sygdomsforebyggelse er stor. Vi skal sætte ind tidligt i livet, for ellers slår tandsundhedsproblemer kraftigere igennem med alderen. Hermed kan vi bryde den sociale arv gennem hele livet,« siger Poul Erik Petersen.

At det er svært at forebygge og ændre vaner, kan man tale med om i Horsens.

»Det er jo noget, der sker gennem generationer. Og det er svært at ændre adfærd og vaner. Men jeg tænker, at vores system er så godt, at vi bruger pengene der, hvor behovet er størst. Vi har et ghetto-område, og der har vi et særligt forebyggende tiltag i 0.-, 1.-, 2.- og 3. klasse, og når de børn forlader os som 18-årige, har de faktisk lige så sunde tænder som gennemsnittet af børnene i Horsens Kommune. Det viser jo, at det kan blive løftet,« siger Hanne Jacobsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Kleist, KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Andel af 15-årige, som har caries i det blivende tandsæt, fordelt efter søskendeflokkens størrelse.png

  • PNG

    Andel af 15-årige, som har caries i det blivende tandsæt, fordelt efter nummer i børneflokken.png

  • LINK

    Analyse: Tandstatus hos søskende