01. oktober 2019

Danmark er EU-mestre i at bringe ledige i arbejde

Nye tal viser, at Danmark er det EU-land, hvor den største andel ledige kommer i job fra et kvartal til et andet. Det er et billede på et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked. Men det betyder også, at opgaven for jobcentrene i højere grad bliver koncentreret om ledige, der er længere fra arbejdsmarkedet.

Danmark er med afstand det land i EU, hvor flest ledige kommer hurtigt i arbejde. En ny opgørelse viser, at hver tredje af de personer, der var ledig i fjerde kvartal 2018 havde fundet sig et job i løbet af første kvartal i 2019. På andenpladsen finder man Holland, hvor 27 procent kom i job, mens det kun gjaldt for fem procent af de ledige i Grækenland, hvilket giver dem en sidsteplads.

Førstepladsen er et bevis på værdien af det fleksible arbejdsmarked i Danmark. Det forklarer professor MSO på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

»Det afspejler vores meget fleksible arbejdsmarked, hvor der er lav ansættelsesbeskyttelse, men hvor fleksibiliteten bliver understøttet af et socialt sikkerhedsnet i form af dagpenge og en aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik. Det betyder, at der er en større udskiftning af jobbene, så der er flere jobåbninger til de ledige. I lande med en stærk ansættelsesbeskyttelse er sandsynligheden for at blive i arbejde højere, når man først har et, men det er sværere for ledige at få adgang til arbejdsmarkedet,« siger Thomas Bredgaard.

Samme analyse har Erik Simonsen, der er underdirektør og chef for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Han understreger samtidig, at det er af stor værdi for både hans medlemmer og lønmodtagerne, at det er sådan.

»Den risiko, man løber ved at investere i nye medarbejdere, er ofte mindre i Danmark end i andre lande. Villigheden til at tage en chance er større, for går det ikke, så kan man skilles igen, uden at det giver markante omkostninger og tovtrækkerier. Det er enormt afgørende for virksomheder, at der er et miljø, hvor man tør løbe en risiko, og det er det også for dem, der skal ansættes, for det er det, der skaber mange jobåbninger,« siger Erik Simonsen.

Førstepladsen vækker også glæde hos Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

»Det er meget positivt for hele det danske samfund, at det er relativt let at komme i job, og i kommunerne tager vi opgaven med at hjælpe flest mulige i beskæftigelse meget alvorligt. Særligt via en god kontakt med virksomhederne, som jo er der stillingerne ligger, men som vi samtidig hjælper med at fastholde og rekruttere arbejdskraft,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Selve aftalesystemet, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere diskuterer sig frem til vilkår og løn er afgørende for balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed, men for at systemet virker, er det også vigtigt, at der sker en formidling af job til de ledige, forklarer professor Thomas Bredgaard.

»Det, at vi har en offentlig arbejdsformidling, er vigtigt. Det skal sikre, at der sker et match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, for de finder ikke automatisk hinanden på arbejdsmarkedet. Funktionen er ret afgørende for at skabe et velfungerende arbejdsmarked, og det tror jeg også er noget af det, vi kan se i de her tal om lediges trafik til beskæftigelse,« siger Thomas Bredgaard. 

Jobcentres målgrupper ændrer sig

Siden 2007 er det de kommunale jobcentre, der har haft opgaven med at formidle kontakten mellem ledige og arbejdspladserne. En opgave der ifølge Erik Simonsen underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening er forskel på, hvor godt kommunerne varetager.

»Der er kommuner, der er meget dygtigere end andre til at få mennesker i arbejde hurtigt og til at samarbejde med det private erhvervsliv, så der et forbedringspotentiale,« siger Erik Simonsen.

Han mener, at det er nødvendigt, at mange kommuner bliver bedre til at varetage opgaven, men man skal nøje overveje, hvilke ændringer der kan forbedre resultaterne for borgere og virksomheder.

»Det afgørende er, at man gør det bedre end i dag. Man kan godt have overvejelser om, om man kan indrette sig bedre, og mange diskuterer, om det skal være kommunerne eller andre, der står for det. Det kan man altid overveje, men det afgørende for os er, at vi får mest muligt ud af de penge, vi bruger på det, og man skal huske, at dengang staten havde det, så var det jo ikke alt i det gamle AF-system, der var lykke og fromme,« siger Erik Simonsen.

Thomas Kastrup-Larsen er enig i, at det altid er en god idé for kommunerne at lære af hinanden, og påpeger også, at der generelt er tilfredshed med jobcentrene blandt dem, de har kontakt med. Et eksempel er en ny undersøgelse, der viser, at over 1800 virksomheder, som har haft kontakt med et jobcenter i år, at 80 procent var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun fire procent decideret utilfredse. Samtidig viser adskillige tilfredshedsmålinger blandt borgere, at 90 procent er tilfredse eller meget tilfredse med samtalerne i jobcentret.

I Silkeborg Kommune kan beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup både genkende, at mange ledige kommer i job, men også at jobcentrenes målgruppe ændrer sig.

»Det går godt med at få ledige i job. Det gælder både de ledige, som er umiddelbart klar til at tage et job, og de grupper, som har forskellige udfordringer sociale eller sundhedsmæssige udfordringer, der er en barriere for at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Jørgen Haunstrup.

I takt med at ledigheden er faldet, oplever Jørgen Haunstrup, at sidstnævnte gruppe er kommet til at fylde mere i jobcentermedarbejdernes hverdag, og tallene bekræfter da også billedet.

I 2018 var der i jobcentrene i alt 122.00 jobparate ledige på enten dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp og integrationsydelse opgjort i fuldtidspensioner. Samtidig var der 215.000 som ikke umiddelbart stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Gruppen dækker blandt andet over personer på kontanthjælp, sygedagpenge og i ressourceforløb, som jobcentrene skal hjælpe med indsatser, der kan føre dem tættere på arbejdsmarkedet.

For gruppen, der ikke er klar til et job, er det kendetegnende, at over halvdelen er ufaglærte, 43 procent har modtaget offentlig forsørgelse i fire ud af fem år, og 31 procent har været i kontakt med hospitalspsykiatrien i løbet af de seneste fem år.

»Vi må bare erkende, at ethvert samfund og også Danmark har stor gruppe af medborgere, der har forskellige former for udfordringer, der både mentalt og fysisk kan give begrænsninger, og som også står i nogle sociale udfordringer, som kræver, at man får en håndsrækning, hvis man skal være en del af arbejdsmarkedet,« siger Jørgen Haunstrup.

Og med indførslen af den aktive beskæftigelsespolitik, hvor grundtanken er, at alle borgere så vidt muligt skal arbejde, så betyder det også, at der skal bruges mange ressourcer på at hjælpe de borgere, siger Jørgen Haunstrup.

»Som samfund har vi et valg. Man kan vælge at sige, at det må man selv ligge og rode med, og så accepterer vi, at vi har en meget stor gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi kan også holde fast i det valg, vi har truffet i Danmark, som er, at vi godt vil give de mennesker, den håndsrækning. Det gør vi også med visheden om, at det kan svare sig både menneskeligt og økonomisk,« siger Jørgen Haunstrup, og henviser bl.a. til en rapport fra Vive, der viser, at det er en stor gevinst for samfundet, hvis svage ledige er i job i bare tre måneder.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE