16. september 2019

Danske lærere føler sig godt tilpas i lærerrollen

Når det gælder følelsen af at kunne kontrollere forstyrrende elever, skabe god undervisning, udøve klasseledelse og styrke elevernes engagement, ligger de danske lærere helt i top iblandt OECD-landene, viser omfattende undersøgelse. Det er vigtigt for lærernes motivation og engagement og giver et godt udgangspunkt for udvikling af folkeskolen.

I en hverdag, der både kan byde på støjende og udadreagerende elever og faglige målsætninger, der skal opnås, kræver det sit at være lærer i folkeskolen. Men en ny omfattende undersøgelse fra OECD viser, at de danske lærere i høj grad har følelsen af at kunne håndtere klassen og skabe god og varieret undervisning, der kan rykke eleverne. Faktisk er tiltroen til egne evner og at kunne udøve dem i hverdagen i klasselokalet så høj, at Danmark ligger i top blandt OECD-landene.

OECD har i alt stillet 13 forskellige spørgsmål, som tilsammen danner et billede af, hvordan det står til med det, man i fagtermer kalder self-efficacy, og som ifølge forsknings- og udviklingschef for afdelingen for Pædagogik & Samfund på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, handler om ens tiltro til, at man kan løse de opgaver, man står overfor, ud fra de rammer, man har, og derfor også kan betegnes som en slags faglig selvtillid. Den kan være individuel, men også kollektiv. Det vil sige, at man som lærer føler, at man i samarbejde med kolleger er i stand til at løse opgaverne.

»Danmark placerer sig højt, hvilket er interessant. Man kunne jo godt have en antagelse om, at lærere altid vil sige, at vi godt kan håndtere dette og hint godt. Men det viser resultaterne fra de andre lande jo, at lærerne ikke bare siger, så det er ikke bare derfor, vi ligger så højt,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Hele 97 procent af de danske lærere siger, at de føler, de kan kontrollere forstyrrende adfærd i klasselokalet, 96 procent føler, de kan få eleverne til at følge reglerne i klasselokalet, hvilket for begge parametre er den næsthøjeste andel i OECD. 98 procent føler, de kan give en alternativ forklaring, hvis eleven har svært ved at forstå emnet, og 94 procent føler, de kan stille gode spørgsmål til eleverne. Det rækker til en tredjeplads. Når det gælder følelsen af at kunne få eleverne til at gøre det godt i skolen og motivere elever, der ikke er interesserede i skolen, så er det henholdsvis 99 og 81 procent af de danske lærere, der føler, at de kan det, hvilket placerer Danmark på en tredje- og fjerdeplads i OECD.

At de danske lærere skiller sig særskilt positivt ud, understreges ifølge Andreas Rasch-Christensen af, at resultaterne er lavere i de andre nordiske lande, som vi ellers sammenligner os med.

»Der er helt sikkert noget positivt at hente i undersøgelsen. De norske lærere kan siges at have været igennem en udvikling svarende til den danske med noget pres på lærerne og strejke og andet, men de føler ikke i samme grad som de danske lærere, at de kan løse de forskellige opgaver i lærerjobbet.«

I KL er formand for Børne- og Undervisningsudvalget Thomas Gyldal glad for de danske læreres høje grad af self-efficacy. Både fordi det er godt for den enkelte lærer, men også fordi det har stor betydning for hele folkeskolen.

»Det er meget positivt at se de danske læreres høje tiltro til at kunne klare de udfordringer, de oplever i deres hverdag som lærere. Lærernes professionelle trivsel og tro på sig selv er afgørende for, at folkeskolen kan lykkes med at danne og uddanne vores børn og unge, så de er klar til at kunne deltage i morgendagens samfund,« siger Thomas Gyldal og uddyber:

»Vi har rigtig dygtige lærere rundt om i Danmark, som hver dag gør en kæmpe forskel for vores børn og unge i folkeskolen. Og her er det jo med til at styrke lærernes motivation og glæde ved arbejdet, når de føler, at de kan klare de udfordringer, de møder i deres arbejde, og det viser denne undersøgelse jo heldigvis, at de i høj grad mener, at de kan. Og det er et rigtig godt udgangspunkt for fortsat at styrke fællesskabets skole.«

Solidt grundlag

Ifølge skoleforsker Andreas Rasch-Christensen er self-efficacy da også et vigtigt parameter i bestræbelserne på at skabe en god folkeskole med gode og engagerede lærere.

»Det at have tiltro til, at man kan løse de opgaver, man står med, er enormt betydningsfuldt for motivationen og engagementet, og det at ville være i lærerjobbet,« siger Andreas Rasch-Christensen.«

Hvorvidt man kan se resultaterne af en høj self-efficacy på elevernes læring, er dog forskningsmæssigt sværere at fastslå entydigt, da der er mange mellemliggende variable.

»Men man kan se, at det skaber engagerede lærere, der er motiverede for at være i jobbet. Og alt andet lige er det en god forudsætning for, at undervisningens kvalitet også er høj. Det er derfor, at self-efficacy har fået en berettiget fokus i Danmark og internationalt. Så der er meget vundet, hvis man kan komme til at ligge højt på self-efficacy.

Ser man på, hvor meget af en lektion der bliver brugt på undervisning, så vurderer de danske lærere, at det drejer sig om 82 procent af tiden, hvilket er et godt stykke over OECD-gennemsnittet på 78 procent og placerer Danmark på en sjette plads.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er også positiv over for de danske resultater og placering.

»Det viser jo, at de danske lærere føler sig rigtig godt klædt på til opgaven som lærer, og at de har tiltro til, at de kan lykkes med deres opgaver kompetencemæssigt. Når det eksempelvis gælder klasseledelse, at have det didaktiske overblik, at bruge flere forskellige metoder i undervisningen, så føler lærerne, at de har styr på det. Det er virkelig godt at få de tal frem, for det viser, at lærerne i Danmark er højt kvalificerede, siger Dorte Lange.

Hun understreger derfor også, at lærerne skal have bedre mulighed for at bruge det, da et andet parameter på self-efficacy handler om, at det er vigtigt at have indflydelse på organiseringen af sit arbejde, og at man føler, at man har et tilstrækkeligt råderum.

»Her ser vi i andre undersøgelser, at lærerne føler sig pressede og har fået et mindre råderum, hvilket har medvirket til, at vi har rekrutteringsvanskeligheder. Og der må man bare sige, at disse tal tyder på, at der er al mulig grund til at give lærerne noget mere råderum, fordi de er klædt godt på til opgaven,« siger Dorte Lange.

Andreas Rasch-Christensen påpeger, at der trods de høje placeringer er udfordringer, som ikke opfanges i undersøgelsen, men mener dog, at resultaterne er med til at vise, at folkeskolen også er velfungerende på flere områder.

»Noget af det, vi ved, der udfordrer lærerne, er hvis de har relativt mange elever, og hvis nogle af dem har en udadreagerende adfærd. Det kan gøre det svært at sikre sig, at klassen fungerer som et fællesskab og alle elever får noget ud af det, og det skal vi selvfølgelig fortsat arbejde for at gøre bedre. Men samtidig vidner resultaterne om, at vi har nogle lærere, som i stor udstrækning selv synes, at de mestrer deres arbejde, så der er noget at bygge videre på,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Om undersøgelsen.png

  • PDF

    Momentum nr. 15, 17. september 2019.pdf (1)